Antoni
Plàcid Guillem
Gaudí
i Cornet (1852-1926). catalansk
el modernisme
arkitekt, primært aktiv i Barcelona. Gaudí blev
født i Reus syd for Barcelona som det yngste af
fem børn af kobbersmed Francesc Gaudí i Serra og Antònia Cornet i Bertran. Hele
sit liv led Gaudí af betændelse i leddene, en
lidelse, der betød, at han som barn havde
vanskeligt ved at koncentrere sig om
stillesiddende skolearbejde og foretrak at
opholde og bevæge sig i naturen og gøre
iagttagelser. I 1863-64 figurerer Gaudí for
første gang i den officielle protokol for
Instituto Colegio de las Escuelas Pías de Reus.
Skolen havde til huse i et gammelt
franciskanerkloster. Udover de egentlige
skolefag lærte eleverne den katolske messes
liturgi at kende. Kristne doktriner, religion,
moral og religionshistorie prægede i væsentlig
grad Gaudís skoletid sammen med græsk, latin,
historie, retorik, poesi og geometri, der var
det eneste fag, han udmærkede sig i. I 1867
skabte han i en alder af 15 år designet til
magasinet El Arlequin, der blev publiceret af
Eduard Toda i Güell (1855-1941) og José
Ribera
Sans (1852-1912). I
1869 begyndte han sin universitetsuddannelse
i Barcelona med et forberedelseskursus til det
videnskabelige fakultet. Sammen med Ribera
og Toda i Güell planlagde han
restaureringen af cistercienserklostret El Reial Monestir de Santa Maria de Poblet.
Fra 1873-78 studerede Gaudí arkitektur på Escola
Provincial d'Arquitectura i Barcelona. Hans
tegninger blev beskrevet som udført af både en
sindssyg og et geni, betegnelser der fulgte ham
fremover. Gaudí deltog oftere i forelæsninger om
filosofi og æstetik end i forelæsninger
om arkitektur. Han blev inspireret af Pau
Milà i Fontanals, der havde arbejdet med
Nazarenerne i klosteret San
Isidoro i Rom. Nazarenerne var en
kunstnergruppe, der blev grundlagt i 1809 som et Lukas-broderskab.
Gruppen stod for en religiøs romantisk retning, hvis mål var at
forny den religiøse kunst, forbillederne var middelalderens og
renæssancens kunst.
I
studieårene samarbejdede Gaudi med arkitekten
Francisco de Paula del Villar y Carmona på Montserratklostret og var
assistent for arkitekten Josep Fontseré
på Parc de la Ciutadella
projektet.
Han arbejdede endvidere sammen med arkitekten Joan Martorell Montells,
som var stærkt religiøs, og som havde mange
ideer til sociale reformer. Omkring 1878 forelå
der et byprojekt for Barcelona, der handlede om
at ændre byen fra en middelalderby til en
moderne by, og i projektet indgik en
designopgave for gaslygter til Barcelona, en
opgave som blev tildelt Gaudí og var den første
officielle bestilling, han modtog.
Han designede nogle seksarmede og trearmede
lygter af støbejern, bronze, stål og glas
anbragt på en stensokkel. På Plaça Reial
fremstår den
seksarmede lygte som en kolossal
kandelaber. I 1878 mødte Gaudí industrimagnaten
Eusebí Güell i Bacigalupi
(1846-1918), der blev hans mæcen. Begge var de
fromme katolikker og havde ud over religionen
fælles interesser i kunst og arkitektur. Güell
havde i Gaudí fundet den arkitekt, der kunne
tegne unikke bygninger for ham såsom
arbejderbebyggelsen
den utopiske by
Colònia Güell udenfor Barcelona, der
indeholder et af Gaudís store og ufærdige værker
Kryptkirken.
For Güell tegnede Gaudí
også et beboelsesområde i Barcelona, der skulle være
forbeholdt velhavere. Imidlertid var arkitekturen ikke
videre populær blandt eliten i samtiden, og der var få
interesserede, kun to huse blev bygget. I 1923 gav
Güell-familien området til byen Barcelona -
Park Güell. Følgende ordveksling skulle have fundet
sted mellem Gaudí og Güell: Gaudí sagde til Güell:
"Nogle gange tror jeg, at vi er de eneste mennesker, der
kan lide denne arkitektur". Güell svarede: "Jeg bryder
mig ikke om Deres arkitektur, jeg respekterer den". I
perioden 1878-1882 udarbejdede Gaudi sit
første større projekt, arbejderboligerne
til kollektivbebyggelsen
La Obrera Mataronense. Tegningerne blev præsenteret
på Verdensudstillingen i Paris 1878, og hans forslag til
bebyggelsen er blevet betragtet som begyndelsen på hans
berømmelse. I 1883 blev Gaudí arkitekt på
La Sagrada Familia (Den hellige families kirke), der
i 1882 var påbegyndt af arkitekten Francisco de Paula
del Villar y Carmona. I perioden 1884-1887 blev
kryptkirken i Sagrada Familia opført. Også i 1883
påbegyndte han udformningen af Casa Vicens
i Barcelona for fabrikanten Manuel Vicens. Byggeriet
blev afsluttet i 1888. Casa Vicens var Gaudís første
væsentlige bygning. Fra 1889-1893 stod Gaudí for opførelsen af et nyt
bispepalads i Astorga, da det gamle palads
nedbrændte i slutningen af 1886. I 1889 overtog Gaudí
det året forinden påbegyndte byggeprojekt for
Colegio de las Teresianas i Barcelona, bygningen
stod færdig i 1894. Fra 1898-1900 opførtes
Casa Calvet i Barcelona, og Gaudí påbegyndte
skitserne til kirken i
Colonia Güell. I 1900 opførtes
Bellesguard
i Barcelona, der blev bygget på ruinerne af en 1400-tals
sommerresidens for den sidste catalonske konge Martí I
el Humano, en omstændighed der inspirerede Gaudí.
Konsekvent anvendte han nogle elementer fra den gamle
kongeborg til sit byggeri, og huset fremtræder i
eksteriøret borgagtig, som en nygotisk bygning. Det blev
opført i en periode, hvor Gaudí fortsat udviklede sin
unikke stil, men han havde ikke forladt sine rødder.
Mere end nogen anden bygning demonstrerer Bellesguard
Gaudís patriotisme og hans fascination af Cataloniens
storhedstid. I perioden 1900-1914 opførtes som nævnt
Park Güell, et parkkompleks med huse og
arkitektoniske elementer i Gràcia-kvarteret i Barcelona.
1904-1906 opførtes
Casa Batlló. 1903-1914 arbejdede Gaudí med
restaureringen af
La Catedral de Palma de Mallorca. Fra 1906-1910
opførtes
Casa Milà/la
Pedrera i Eixample-kvarteret i Barcelona.
I årene 1886-1888 opførtes
Palau Güell.
Årstallet er anført på husets facade. Imidlertid
afsluttede Gaudí først udsmykningen i 1889 -
Güell-familien flyttede ind i huset i 1888, året for
Verdensudstillingen i Barcelona, og i familiens stuer
blev der i forbindelse med Verdensudstillingen afholdt
receptioner og andre ceremonielle aktiviteter. |
|
|
Gaudís
stil kan betegnes
Jugendstil
eller Art Nouveau, imidlertid er den
korrekte stilbetegnelse
el modernisme også
kaldet Barcelona-modernisme,
catalansk modernisme eller
catalansk Art Nouveau (ca.
1888-1911) centreret omkring
Barcelona og med Gaudí som
eksponent for stilen sammen
med
Lluís Doménech i Montaner
og Josep Puig i Catafalch.
El modernisme var en
kulturel bevægelse bestående
af individualister og
nonkonforme intellektuelle.
Den var ikke kun arkitektur
eller møbeldesign, den var
også del af den nationale
opvågnen i anden halvdel af
1800-tallet, La
Renaixença/den catalanske
renæssance. Hovedværket er
La Sagrada Familia. |
|
|
El modernisme er
inspireret af Arts and Crafts Movement, der har
sit højdepunkt fra ca. 1880-1910 og var en
engelsk
og amerikansk æstetisk reformatorisk bevægelse,
der reagerede mod industriel design og
masseproduktion. Den engelske kunsthåndværker og
prærafaelit William Morris
(1834-1896) var den førende skikkelse.
|
|
Huset skulle være et totalkunstværk
(Gesamtkunstwerk), alt interiør skulle være
arkitekttegnet. Dygtig håndværksmæssig kunnen og
udførelse og dets betydning for det arbejdende
menneske, der skulle opleve livskvalitet i sit
arbejde, var altafgørende, en kvalitet som
arbejdet med de uhæderlige maskinprodukter ikke
kunne tilføre arbejdslivet. Morris mente, at
ornamentet var kernen i arkitekturen. Arts and
Crafts Movement blev omkring 1890'erne knyttet
til den internationale Art Nouveau. Morris og
den engelske forfatter, kunstner, kritiker og
miljøaktivist
John Ruskin (1819-1900) fik stor
betydning for Gaudí. Ruskin fornægtede som
Morris totalt maskinfremstillede produkter.
Øvrige inspirationskilder for Gaudí var blandt
andre den franske arkitekt og teoretiker
Viollet-le-Ducs
bøger om fransk middelalderarkitektur og
Henri
de Toulouse-Lautrecs kunst.
For mange catalanere er
Barcelona identisk med Gaudís personlige
byggestil. Hans helt enestående arkitekturtalent
er vanskeligt at beskrive med almindelige
arkitekturhistoriske termer. Gaudís arkitektur
er karakteriseret ved brug af naturens former og
hans metode blev kendt som "Den biologiske
stil", der er en fortolkning af den kontinentale
Art Nouveau bevægelse. Gaudí er verdensberømt
for sin forståelse for struktur og form, for
sine kulørte dekorationer og sine lysvirkninger.
Han var en individualist og hans stærke
personlighed tiltrak ligesindede kunstneriske
talenter indenfor bygningskonstruktion,
skulpturel formgivning og håndværksfag.
Gaudís stærke tro
medførte, at han i sine seneste år opgav sin
materielle velstand og afstod fra flere
bestillingsarbejder for at kunne koncentrere sig
om arbejdet med Sagrada Familia. Barcelonas
økonomi var trængt og
Gaudí, der levede et asketisk liv, gik rundt i
byens gader og tiggede om donationer til at
fortsætte kirkebyggeriet, der optog ham i sådan
en grad, at han til sidst tog bopæl i Sagrada
Familia. Gaudi trak sig mere og mere tilbage og
ind i sig selv. Han talte ikke mere med
journalister eller mæcener og fokuserede ene og
alene på tempelprojektet og gik laset klædt. I en alder af 73 år blev han påkørt af en
sporvogn, da han krydsede Gran Via de les Corts
Catalanes i Barcelona, og på grund af sin
lazaronagtige påklædning blev han anset for en
fordrukken tigger og efterladt på gaden. Han
blev bragt til et hospital for
fattige, hvor han ikke blev genkendt og ikke
modtog behandling, før nogle venner søgte efter
ham og fandt ham i sygesengen. De ønskede at han
skulle flyttes til et andet hospital, men det
nægtede han med den begrundelse, at han hørte
til blandt de fattige. Gaudí døde efter tre dage
på hospitalet. Han er begravet i
krypten i La
Sagrada Familia. Gaudí er
under saligkåring i Rom. |
|
|
|
|
|
Antoni
Plàcid Guillem
Gaudí
i Cornet (1852-1926),
was a Catalan
el modernisme
architect primarily active in Barcelona.
Gaudí was the youngest of five children
born to coppersmith Francesc Gaudí i
Serra and Antònia Cornet i Bertran. He
suffered from arthritis in childhood, a
suffering which made it difficult for
him to concentrate on sedentary school
work, he preferred outdoor life and
contact with nature. In 1863-64 Gaudí
for the first time figures in the
official register of Instituto Colegio
de las Escuelas Pías de Reus. The school
was housed in an old Franciscan
Monastery. In addition to the basic
school subject the pupils were taught
the liturgies of the Latin rite of the
Catholic Church. Christian doctrines,
religion, moral and history of religion
influenced materially Gaudí's school
life together with Greek, Latin,
history, rhetoric, poetry and geometry -
his best subject. In 1867, at the age of
15, he created the design for the El
Arlequin magazine published by Eduard
Toda i Güell (1855-1941) and José
Ribera
Sans (1852-1912). In 1869 he began his
university education in Barcelona.
Together with
Ribera and Toda i Güell
he created a plan for the restoration of
the Cistercian monastery
El Reial Monestir de Santa Maria de
Poblet.
From 1873-78 Gaudí studied architecture
at Escola Provincial d'Arquitectura in
Barcelona.
His drawings were described as executed
by both a madman and a genius, names
which followed him henceforward. Gaudí
attended more often lectures on
philosophy and aesthetics than lectures
on architecture. He was influenced by
Pau Milà i Fontanals,
who had worked together with the
Nazarenes in
the San Isidoro Monastery in
Rome. The Nazarenes
were a group of artists founded in 1809
as the St Luke Brotherhood. The group
advocated a religious romantic style and
its purpose was to renew religious art.
Their great inspiration was the art of
the Middle Ages and the Renaissance.
In
his time of study Gaudí worked together
with the architect
Francisco de Paula
del
Villar y Carmona
at the cloister of
Montserrat
and was assistant
to the architect
Josep Fontseré
on his
Parc de la Ciutadella
project. In
1878 a
town plan for
Barcelona was put forward for
modernizing the medieval town and
expanding it into a modern city. Gaudí
designed the gas lamps the first
commision he was given. In 1878 Gaudí
met the captain of industry
Eusebi Güell i Bacigalupi
(1846-1918), who became his patron. Both
were devout Catholics. Güell had
searched for a very special architect,
and Gaudí was the right man able to
design unique buildings for him such as
the crypt in
Colònia Güell
and the garden city
designed to consist
of unique houses intended for the
better-off. However the architecture was
not popular with the élites and only two houses were built. In 1923 the Güell Family gave the area to the city
of
Barcelona
-
Park Güell.
The following exchange of words
certainly took place between Gaudí and
his patron: "Gaudï said to Güell:
"Sometimes I believe that we are the
only people who like this architecture". Güell answered:
"I do not like your
architecture, I respect it". From
1878-1882 Gaudí worked out his first
major project, the workers houses for
the co-operative
La Obrera Mataronense.
The project was presented at the World
Exhibition in
Paris
in 1878 and has been seen as the
beginning of his fame. In 1883 Gaudí
became the architect of
La Sagrada Familia,
begun in 1882 by Villar y Carmona. Also
in 1883 Gaudí began designing
Casa Vicens
in
Barcelona
for the manufacturer Manuel Vicens. The building was completed in 1888. Casa Vicens was Gaudís first important building.
From 1889-1893 he was responsible for the
construction of a new
bishop's residence in Astorga,
the old having been destroyed by fire in
1886. In
the years
1886-1888
Palau Güell
was built. The year is given on the
buildings façade. However Gaudí
finished the decoration
in 1889 the Güell Family moved into
the house in 1888, the year of the World
Exhibition in
Barcelona,
and were now able to entertain on a
luxurious scale. In 1889 Gaudí took over
the building project of
Colegio de las Teresianas
in Barcelona.
Casa Calvet
in
Barcelona
was built between 1898-1900, and at the
same time he began sketching out the
plans for the church in
Colonia Güell.
In 1900
Bellesguard
in Barcelona was built on the ruins of a
13th-century summer residence for the
last Catalan King Martí I el Humano, a
circumstance which inspired Gaudí. He
consistently used elements from the old
royal castle. The house appears in its
exterior castle-like, as a Neo-Gothic
building. It was built in a period when
Gaudí was continuing to develop his
unique style, but he has not left his
roots. More than some of his other
buildings Bellesguard demonstrates his
patriotism and his fascination with the
great period of
Catalonia.
As
mentioned above,
Park Güell
was built between 1900-1914 asgarden
city consisting of houses and
architectonical elements. It is situated
in the Gràcia district in Barcelona.
From 1904-1906
Casa Batlló
was built. Gaudí worked on the
restoration of
La Catedral de Palma de Mallorca
from 1903-1914.
Casa Milà/la Pedrera
in the Eixample (Ensanche) district was
built between 1906-1910. |
The correct name of Gaudís style is
el modernisme, also called Barcelona
Modernism, Catalan Modernism or Catalan
Art Nouveau (ca. 1888-1911) centred
round
Barcelona
with Gaudí as exponent of the style
together with
Lluís Doménech i Montaner and
Josep Puig i Catafalch.
El modernisme was a cultural movement
consisting of individualists and
non-conforming intellectuals. The style
was not only architecture and furniture
design, it was also a part of the
national awakening in the middle of the
19th century: La Renaixença/the modern
Catalan Renaissance. The chief
work is
La Sagrada Familia. |
|
|
El modernisme was
influenced by the Arts and Crafts
Movement (1880-1910), an English and
American aesthetic reforming movement
reacting against industrial design and
mass production. The English craftsman
and Pre-Raphaelite
William Morris
(1834-1896) was its
leading figure.
A
house should be a total art work
(Gesamtkunstwerk), all the interior
should be architect-designed. According
to Morris the ornamentation was the crux
of the matter in all architecture.
Morris and the English writer, artist,
critic and environmentalist
John Ruskin
(1819-1900) were of great importance to
Gaudí.
Ruskin, like Morris, also condemned mass
produced products.
Other sources of artistic inspiration
for Gaudí were the French architect and
theorist
Viollet-le-Ducs
books on the architecture of medieval
France, and the works of
Henri
de Toulouse-Lautrec.
For many Catalans
Barcelona
is identified with Gaudís personal
style. He is quite exceptional and
difficult to describe in usual
architectural terms. His architecture is
characterized by use of nature's organic
shapes, and his method is also known as
"The biological style", which is an
interpretation of the continental Art
Nouveau movement. Gaudí is world-famous
for his understanding of structure and
form, for his decoration using
color and light-effects. He was an
individualist, and his strong
personality drew similarly disposed
talents within building construction,
sculptural designing and crafts. Gaudís
strong religious belieled him in later
years to give up his material wealth and
abstain from commissioned works to
concentrate on La Sagrada Familia. He
lived ascetically, was poorly dressed in
ragged clothing, and walked around in
the streets of
Barcelona
begging for donations to continue the
building activities, which engaged him
so much that he at last moved into the
temple. He turned inwards, did not talk
to journalists or patrons, just focusing
on his temple project. At the age of 73
he died in a tram accident and was
initially mistaken for a tramp and left
behind on the street. He was brought to
a hospital for poor people, was not
recognized and did not receive treatment
before some friends went looking for him
and found him in sickbed. Gaudí refused
to leave the hospital because he was
where he belonged, among poor people. He
is buried in the crypt of La Sagrada
Familia.
The
Vatican's Congregation for Saints' Causes is
considering a petition to beatify Antoni
Gaudí and proclaim him patron of
architects. |
|
|
|
|
Gaudï designede
møbler til sine
bygninger/Gaudí
designed
furniture for
each of the
buildings he
created.
|
|
|
|
Palau Güell.
Husets facade
har to indgangspartier,
der i smedejernsdekorationene indeholder
initialerne "E" og "G" for
palæets bygherre Eusebi Güell. Hestetrukne
køretøjer kunne køre ind gennem portene.
Indgangenes parabolske form kom til at
karakterisere Gaudís senere arbejder.
I filmen
"The Passenger" var palæet baggrund for det
første møde mellem Jack Nicholson og Maria
Schneider. |
|
|
|
|
|
|
|
Gaudí er
stedt
til
hvile i
krypten
i
La
Sagrada
Familia.
Gaudí
is buried in
the
crypt
of
La
Sagrada
Familia. |
Antonius
Gaudi
Cornet
Reusensis
Annos
natus
LXXIV
Vitae
exemplaris
vir
eximiusque
artifex
mirabilis
operis
huius
templi
auctor
pie
obiit
Barcinone
die X
junii
anni
MCMXXVI
hinc
cineres
tanti
hominis
resurrectionem
mortuorum
expectant
R.I.P. |
Antonì
Gaudì
Cornet
af Reus
levede
74 år
Som en
mand af
forbilledligt
levned
og en
storslået
kunstner,
ophavsmand
til det
enestående
værk,
som
denne
kirke er,
afgik
han ved
en from
død i
Barcelona
den 10.
juni
1926.
Herfra
afventer
denne så
store
mands
støv de
dødes
opstandelse.
Må han
hvile i
fred. |
Antonì
Gaudì
Cornet
of Reus
lived 74
years
A man of
exemplary
life and
an
outstanding
artist,
author
of the
spectacular
work
that is
this
church,
he died
a pious
death in
Barcelona
on 10
June
1926.
From
hence
the dust
of such
a great
man
awaits
the
resurrection
of the
dead.
May he
rest in
peace. |
|
|
|
På UNESCOs
Verdensarvsliste/on
UNESCO's World Heritage List
figurerer syv bygningsværker
af Antoni Gaudí. Årstallene
angiver optagelsesårene.
are seven building by Antoni
Gaudí represented.
The
years mentioned below are the years of inscription |
Park Güell,
1984 |
Palau Güell, 1984 |
Casa Milà,
1984 |
Casa Vicens, 2005 |
La Sagrada Familia, 2005 |
Casa Batlló,
2005 |
Kryptkirken/The
Crypt
Colonia Güell, 2005 |
|
|
|