Drop Down Menu
J E L L I N G M O N U M E N T E R N E

Drop Down Menu

Den lille Jellingsten
Gorm den Gamles runesten rejst ca. 950
"Gorm konge gjorde kumler [mindesmærker]

disse efter Thyra kone sin Danmarks bod"

Kong Gorms mindesten over Dronning Thyra er den mindste af de to runesten. Omkring år 1600 var runestenen placeret ved kirkedøren og anvendtes som bænk. Den fik sin plads ved siden af Harald Blåtands store Jellingsten mellem 1627 og 1639. Stenens oprindelige placering er ukendt, men formentlig stod den i nærheden af Jelling.

Dronning Thyra fik tilnavnet Danebod, der kan betyde
Danmarks pryd eller Danmarks bod (den der bødede/forsvarede Danmark). Historikerne Svend Aggesen og Saxo Grammaticus var enige om, at det var Thyra, der byggede forsvarsanlægget Dannevirke og dermed forsvarede riget mod den tyske kejser, men arkæologisk er det bevist, at Dannevirke blev påbegyndt før Thyras tid.
 
 
Den store Jellingsten
Harald Blåtands runesten, som kaldes Danmarks
dåbsattest, er rejst o. 965 til minde om hans forældre
"Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne"
Stenen betegnes "Danmarks Dåbsattest" fordi den er det ældste monument, der bevidner kristendommens indførelse i Danmark. På stenen ses Nordens ældste Kristusbillede - en afbildning heraf er anvendt i danske pas siden 1997.

Imidlertid om det var Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne, eller om det var Ansgar som i 826 påbegyndte sin missionsvirksomhed i Hedeby, kan der være tvivl om, men Ansgars virksomhed blev afbrudt, så der er tvivl om dens blivende betydning. Da Harald Blåtand levede, eksisterede både asatroen og kristendommen, der havde været på fremmarch i landet i mere end hundrede år.

Harald Blåtand rejste stenen midt mellem Nord- og Sydhøjen på en akse, der mange år forinden var lagt fast af skibssætningen.
Kopisten fra 1945 bemalet af forfatteren R. Broby-Johansen
Stenen, der er udført i Mammenstil, har tre sider:
1)
runeindskrift
2)
fabeldyr
3)
Kristus.
Runeindskriften står i vandrette linjer og indvarsler den latinske skriftkultur i Norden. På den lille Jellingsten ses skriften i lodrette linjer.
I vikingetiden blev den røde farve brugt til at fremhæve runer og rammelinier.
På kopistenen ses Kristusfiguren tydeligt og indrammet af båndslyngninger. Det formodes at stenen oprindeligt har været bemalet med kraftige farver (sort, hvid, gul, rød, blå).

Vikingernes navn for Kristus var Hvidekrist
, navnet kan skyldes at de der ved dåb lod sig omvende til kristendommen skulle bære hvide klæder i ugen efter dåben.
På den bemalede sten ses Kristus iført hvid dragt.
Det firefodede fabeldyr er måske en grif som her bekæmper hedenskab.
Runesten fra Skt. Paul Katedralens Kirkegård i London
Stenen, der er udført i Ringerikestilen, blev fundet i 1852. Den kan ses på Museum of London's Medieval gallery.
Indskriften lyder:
"Ginna og Toki satte denne sten"
Spor af maling blev fundet på stenen, der måske har været en del af et større gravmonument. Stenens to fabeldyr er inspireret af dyret på Harald Blåtands store Jellingsten. Stenen med de nordiske runer kan være ristet for en dansker i London.
Moderne runesten
Runeristeren Erik Sandquists (Erik den Røde) moderne runesten foran udstillingsbygningen Kongernes Jelling.
Indskriften lyder:
"Tyd du tidernes runer i Kongernes Jelling. Erik huggede denne kuml"
Huggearbejdet blev udført hen ad vejen i 2003-04, første bemaling i 2005.
Sydhøjen (Gorms høj)
fra o. 970 er den største af de to høje.

Den er 10 m høj og 70 m i diameter.

Her er ikke fundet noget gravkammer.

Højene, der er opført af lyng- og græstørv, blev undersøgt i 1820-21, 1861 og 1941-42.
Under højene findes resterne af en
skibssætning som er markeret med hvide sten.
Udgravningen i Sydhøjen i 1861 blev sat i værk af den arkæologiinteresserede Kong Frederik 7., der ønskede at finde Kong Gorms grav. For den daglige ledelse stod arkæologen og docent i oldtidsvidenskab ved Københavns Universitet J.J.A. Worsaae. Udgravningen blev foretaget af ingeniørsoldater, og der blev anlagt et net af minegange i højens nederste del.
Udover en hel del store sten fandtes intet.
Bog om kongehøjene i Jelling: Jens Vellev, "Jelling, Sommeren 1861. Frederik 7.s og J.J.A. Worsaaes udgravninger". Udgivet 2012, Nationalmuseet.
Ved undersøgelsen af Sydhøjen i 1941-42 foretaget af Nationalmuseet fandtes under højens flade top svære egestolper efter en rektangulær bygning fra o. 1060, som formodedes at have været placeret oven på højen.
I højens bund fandtes to rækker af store bautasten.

Bautasten under Sydhøjen. Den østlige række udgravet i 1941.

Bautasten under Sydhøjen.
Den vestlige række under udgravning i 1941.

Tegning fra 1861 af maler og arkæolog Jacob Kornerup af rekonstruktionen af Nordhøjens gravkammer fra 958-59 opført i egetræ.
Nordhøjen (Thyras Høj)
fra o. 958-59 er den ældste af de to høje.

Den er 8 m høj og 62 m i diameter.

Her blev fundet en kammergrav fra o. 958.

Nordhøjen, der er bygget ovenpå en bronzealderhøj, blev kaldt Thyras høj eller Dronningens høj fordi man troede, at Dronning Thyra var højsat her, hvilket der ikke er noget bevis for.

En brønd oven på Nordhøjen, som anvendtes af beboerne i Jelling, løb i sommeren 1820 tør, den blev gravet dybere og gravningen afslørede en kammergrav på bunden af højen. Kammergraven var et regulært gravrum opført af egetræ med plads til afdøde og gravgods.
I 1861, samtidig med undersøgelse af Sydhøjen, blev der igen foretaget udgravning i Nordhøjen, og kammergraven blev frilagt og restaureret. Væggene i kammergraven var planker beklædt med uldent stof. Loftet var udført i runde egestokke og kammerets gulv dækket af egebrædder. Der fandtes ingen skeletrester, men nagler fra en kiste. Ved østvæggen fandtes rester af et større skrin, et sølvbæger og små fuglefigurer af bronze samt udskårne træstykker. At der havde været en hest med i graven kunne udledes af fundne fragmenter fra et jernbidsel samt nogle hestetænder.
Kong Gorm den Gamle blev formentlig højsat i Nordhøjen.
Da kirken i slutningen af 1970'erne blev renoveret blev der fundet en velbevaret grav i gulvlaget foran koret stammende fra Haralds trækirke. I graven fandtes skeletrester fra en mand på omkring 40-50 år og 172 cm i højden. Man fandt guldtråde og kostbare remsmykker. Harald 2. Blåtand, der havde omvendt sig til kristendommen og rejste en stor trækirke i Jelling, havde formentlig overført sin fars jordiske rester fra den hedenske gravhøj til genbegravelse i kirken.
Med gravkammeret og gravhøjen som centrum er der fundet en skibssætning (gravform) med en længde på o. 355 m og med en bredde på mere end 70 m.
Skibssætning & Palisade

Skibet, der var vikingernes vigtigste transportmiddel samt forudsætning for de lange søtogter til fremmede egne, havde også betydning ved begravelser. Høje rangspersoner blev stedt til hvile i et skib sammen med fornemt gravgods, heste og hunde. Graven blev dækket af en høj, den skulle rage op i landskabet som et synligt mindesmærke.

En skibssætning består af en stensætning, der angiver formen på et skib og var ramme om graven. Skibssætninger findes især i Sydskandinavien. De fleste skibssætninger er rejst i den yngre bronzealder eller i den yngre jernalder. De mindste er blot nogle få m lange og selv de længste på op til 80 m er kortere end skibssætningen i Jelling på o. 355 m.
Ved Bække sydvest for Jelling ligger en stor skibssætning tæt ved to bronzealderhøje. Af runerne på stenen i skibets stævn fremgår, at mindesmærket er sat af to sønner for deres moder.
Ved Glavendrup på Fyn har Ranghild og Alles sønner rejst en sten til minde om Alle, Ragnhilds mand og drengenes far. Runestenen er placeret på en høj for enden af skibssætningen.
Ved Kåseberga øst for Ystad i Skåne findes skibssætningen "Ales Stenar" opført af 59 høje sten med en længde på 67 m. Den er beliggende på en bakke 37 m over havet med udsigt over Østersøen.

Skibet kan symbolisere, at den døde skal sejles hinsides eller betragtes som en markering af afdødes høje position i samfundet.
Skibet er et vigtigt led i den eneste bevarede skildring af en vikings gravfærd skrevet den arabiske diplomat og rejsende Ibn Fadlan. Under en rejse til Volgabulgarerne i år 921-22 fik Ibn Fadlan mulighed for at følge de ritualer, der udspillede sig ved en nordisk stormands død og efterfølgende bålfærd.
Palisadehegnet i Jelling fra omkring 968 har omgivet højene og skibssætningen, det er rhombeformet og måler 360 m på hver led. Hegnet har omkranset syv huse. Palisaden er et forsvarsværk, der består af pæle, der er tilspidsede foroven og rammet ned i jorden.
Frådstenskirken -  en kongegravskirke
Kong Gorm den Gamles grav markeres af sølvindlægget i kirkegulvet.
Jellingstenene blev i 2011 placeret i store montre af glas og bronze. Jellingstenene mens de endnu stod frit.
Før den nuværende romanske frådstenskirke, opført o. 1100, har der på stedet ligget tre trækirker opført af egetræ
Kong Harald Blåtand opførte, efter sin omvendelse, den første trækirke i Jelling o. 960. Den var en manifestation af Haralds nye tro og et mausoleum for Kong Gorm den Gamle.
Den ældste trækirke var den største, hvilket tyder på en kongelig bygherre, Harald Blåtand. Den var mindst 30 m lang og 14 m bred. Kirken blev placeret mellem Syd- og Nordhøjen på tværs af midteraksen i den gamle skibssætning som på dette tidspunkt må have været delvist eller helt sløjfet.
Kirkens funktion var formentlig også at være dåbskirke for de mange, der fulgte kongen over i den nye tro.
De bærende stolper i de to ældste kirker var gravet ned i jorden, mens den yngste kirke har hvilet på en række syldsten, et fundament af store kampsten. Alle tre trækirker brændte.

Under gulvet i Haralds kirke østligst i skibet, lå et gravkammer af træ på omkring 3,5 x 2 m.
Her fandtes resterne af en mand, som formentlig er Kong Gorm den Gamle, hvis knogler havde været svøbt i guldindvævet stof, og tæt ved dem lå to fornemme sølvbeslag.
Gorm den Gamle blev formentlig højsat i Nordhøjen og af sin søn Harald overført til kirken.
I kirken var der plads til endnu en grav ved siden af kammergraven, men den blev aldrig udnyttet måske fordi Harald selv blev begravet et andet sted. Adam af Bremen påstod omkring år 1070, at Harald lå i en kirke, han havde ladet opføre i Roskilde hvilket dog er usikkert. Se Harald Blåtands murpillegrav i Roskilde Domkirke.
1-4 Den nuværende romanske frådstenskirke opført o. 1100.
1-2 Orglet er bygget i 1960 af Marcussen & Søn.
Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgrens orgelværk "Det er så favrt i Jelling at hvile" blev opført 3. december 2000 ved Årtusindgudstjenesten.
3-4 I kirkens tårnrum er på væggene ophængt 12 apostelfigurer, der oprindelig var placeret i en sengotisk altertavle. Nordvæggens figurer (billede 3) er fra o. år 1500. Sydvæggens figurer (billede 4) er udført af Henry Bayer i slutningen af 1970'erne som erstatning for de oprindelige der forsvandt o. år 1900.
Apostlene med deres attributter
1-4 Døbefont i romansk stil. Dåbsfadet viser bebudelsesscenen.
1-4 Prædikestol og lydhimmel udført i renæssancestil er fra ca. 1650. Stolens billedfelter er af yngre dato.
På lydhimlen er kongelige monogrammer, bl.a. for H.M. Dronning Margrethe 2., der besøgte Jelling Kirke i 1974.

På gulvet under prædikestolen ses højre korsarm af det kors som indgår i Jørn Larsens gulvdekoration,
se nedenfor.
1 Krucifiks over udgangen fra skibet til våbenhuset.
2 Kirkebøssen.
3 Tavle i våbenhuset over præsterne i Jelling før og efter Reformationen.
4 Mindetavle i våbenhuset.
5 Kirkeskibet Minerva, en tremastet fuldrigger, er ophængt i 1944 og udført af fhv. skibstømrer Martin Hansen, København.
6 Stolestaderne er gråmalede og hynderne er betrukket med venetiansk fløjl svarende til betrækket på knæfaldet.

Kunstneren Jørn Larsens udsmykning er finansieret af "År 2000 fonden" (etableret i 1999 af Folketinget i anledning af årtusindskiftet) og omfatter vægge, gulv, ruder, alter og knæfald, bænke og belysning.

1 Sydrude udført i fransk blokglas. De lysende grønne felter kan symbolisere et nyudsprunget bøgetræ eller dansk forår.
2-3 Sydrude udført i fransk blokglas. Nederst det blå hav som omkranser Danmark og som vikingene besejlede.

Figurene herover kan symboliserer himmelstiger.

4 Østrude over alteret. De gulorange farver kan symbolisere daggryet.
5 Alter og knæfald er udført i en rødlig svensk granit og svarer til gulvdekorationen.
1-6 Kirkegulvet er udført i en rødlig svensk granit. I gulvet er indlagt et kors af højpoleret svensk granit. Sølvindlægget markerer Kong Gorm den Gamles grav.
7 Udgravningen af Jelling Kirke i 1978. Under gulvet i det østlige ende af skibet lå en kammergrav fra 900-årene.
8 Udgravning af kammergraven i Jelling Kirke i 1978. Kammeret hvilede på to kraftige bjælker. Vægge, gulv og loft var bygget af træ. Der blev fundet knoglerester, rembeslag af forgyldt sølv og stumper af guldtråd.
Kor og skib har bjælkelofter, men koret havde en overgang hvælv. I 1874 faldt det østlige hvælv ned og afslørede romanske kalkmalerier fra o. år 1100 inspireret af byzantinsk kunst. Det vestlige hvælv blev taget ned. Murværket var så ringe, at det måtte fornys, og de nuværende fresker på nord- og østvæggen er kopier af de oprindelige romanske kalkmalerier og udført i 1875 af Magnus Pedersen.
I 1920 blev freskerne restaureret af Johan Thomas Skovgaard (søn af
Joakim Skovgaard), der samtidig udførte kalkmalerierne på sydvæggen.

Drop Down Menu

Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst

KI
Digital Art

AI

Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt