Drop Down Menu
D E F I N I T I O N E R
Drop Down Menu
A
Abraham Abstraction-Création Adam og Eva Adventisme Adventstiden Aeropittura Afladshandel
Agnus Dei Akademiet Akantusbarok Al fresco Allegori Al secco Anna Selvtredje
Animatronics Antikrist Antwerpen Skolen Apokalypsen Apokryfer
Drop Down Menu
Aramæisk
Arilds tid Ars longa vita brevis ... Arts and Crafts Movement Art Brut Arvesynd Askeonsdag Assemblage
Automatisme
Abraham
Se Jødedom.
opr. Abram, af Gud givet navnet Abraham. Abraham er troens fader. Der står om ham i 1. Mosebog. Han blev 175 år gammel og er den første af GT's tre patriarker.
Abraham var far til Isak, og da Gud satte ham på prøve og beordrede ham at ofre sin elskede søn fulgte han Guds ordre, men blev stoppet i handlingen af Herrens engel 1. Mosebog 22, 11-12: "Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: "Abraham, Abraham!" Han svarede ja, og englen sagde: "Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn." Abraham ofrede i stedet en vædder.
1. Mosebog 22, 15-18: Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: "Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig."
Abrahams hustru Sara kunne ikke få børn, hvorfor Abraham, i en alder af 86 år, på Saras opfordring fik sønnen Ismael med Saras trælkvinde Hagar. Men Gud lovede Abraham, at han skulle få en søn med Sara, og i en alder af henholdsvis 100 år og over 90 år blev de forældre til Isak for "Intet er umuligt for Herren!"
I Grundtvigs salme "Abraham sad i Mamre Lund", 1832, beskrives hvordan Abraham og hans hustru Sara fik Isak i deres alderdom.
"Abraham sukked dog i Løn:
"Til Graven brat vi stunder,
"Føder mig Sara nu en Søn,

"Det er et stort Vidunder"!"

Abstraction-Création
1931-36
kunstnersammenslutningen (1931-36) dannet i Paris af den franske kunstner Auguste Herbin og den belgiske kunstner Georges Vantongerloo, der var sammenslutningens ledere samt Jean Arp, Georges Valmier, Albert Gleizes, Jean Hélion og Frantisek Kupka. Abstraction-Création bestod af abstrakte malere og billedhuggere, der udtrykte sig strengt nonfigurativt, gruppen blev i 1945 til Réalités Nouvelles.
An International artist group founded in Paris by the French artist Auguste Herbin and the Belgian artist Georges Vantongerloo - the leaders of the group, and Jean Arp, Georges Valmier, Albert Gleizes, Jean Hélion and Frantisek Kupka. The group consisted of abstract painters and sculptors.
A.D.
lat. Anno Domini, i det Herrens år. År efter Kristus, e.Kr.
Ifølge traditionen blev Jesus født natten mellem den 24. og 25. december i år 1. År 0 eksisterer ikke.
Imidlertid er der blandt forskere ikke enighed om hverken Jesu fødselsdato eller fødselsår.
Fastsættelsen af Jesu fødselsdag kan måske skyldes at kirken ønskede at udkonkurrere vikingernes vintersolhvervsfest i slutningen af december, hvor man fejrede at dagene nu blev lysere og man drak jól, skålede for guderne og et godt nyt år (ordet "jul" stammer formentlig fra "jól" = drejning). Romerne havde en tilsvarende midvinterfest i slutningen af december.
A.D. = Anno Domini/Anno Domini Nostri Jesu Christi, in the year of the Lord/in the year of our Lord Jesus Christ.
1 A.D. = the year Christ was born.
Adam og Eva
De 2 træer i Edens have (Paradisets have):
Livets træ = træets frugter giver evigt liv.
Kundskabens træ = træet som mennesket spiste af og kom til at kende forskel på godt og ondt.
Syndefaldet. Uddrivelsen af paradis, Elmelunde Kirke.
Jomfru Maria (Gudsfødersken) = den 2. Eva, hun blev født uden arvesynd og hendes søn Jesus =
den 2. Adam.
Adam og Eva syndede i Edens Have. Jomfru Maria og Jesus ophævede denne synd.
Adam og Eva er de første mennesker, skabt af Gud.
Adam = menneske. Eva = den livgivende, mor til alle mennesker.

Da Gud fordrev Adam og Eva fra Edens Have begyndte deres liv i virkelighedens verden, og det første der står om deres liv det er, at de får sønnerne Kain og Abel.
Arvesynd: den første synd begået af Adam og Eva i Edens Have, da de lyttede til slangen/Djævelen og spiste den forbudte frugt. De handlede mod Guds vilje, og det er synd. Deres synd er nedarvet i alle mennesker. Med syndefaldet kommer synden og døden ind i verden.
Eva og Jomfru Maria fik muligheden for at adlyde eller ikke adlyde Gud. Evas valg bragte synden ind i verden. Marias valg bragte Jesus ind i verden. Både Jomfru Maria og Jesus ophævede arvesynden - Maria sonede Evas synd ved at føde Jesus, Guds udvalgte, Frelseren, der ved sin død på korset tog alle mennerskers synder på sig og ved sin opstandelse overvandt døden.

Jomfru Maria er for protestanter og ortodokse ikke født uden arvesynd, men har som andre arvet den synd, som kom med Adam og Eva.

I 1854 forkyndte Pave Pius IX for den katolske kirke dogmet om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse (conceptio immaculata). For katolikker var Jomfru Maria således fra sin undfangelse befriet for arvesynd.

1. Mosebog, 1, 27-28: "Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!"
1. Mosebog, 2,7-9: "Da formede Gud Herren mennesket [Adam] af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt."
1. Mosebog, 2,15-17: "Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: "Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø!".
Da Gud således havde skabt Adam sagde han "Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham."
1. Mosebog, 2,21-25: "Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: "Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget." Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke."
1. Mosebog, 3 handler om syndefaldet og uddrivelsen af Edens have. Det snedigste af alle dyr, slangen, lokkede kvinden til at spise frugter af Kundskabens træ. Slangen mente at vide at Adam og kvinden ikke skulle dø, hvis de spiste frugten, men at de skulle blive som Gud og kunne kende godt og ondt. Kvinden tog af træets frugter og spiste den [et æble nævnes ikke] og gav frugten til Adam, der også spiste af den, og de så at de var nøgne og syede figenblade sammen og bandt dem om livet. Gud opdagede, at de havde spist af træets frugter. Gud forbandede slangen (Djævelen), og kvindens svangerskab gjorde han plagsomt og pinefuldt. Adams straf blev, at Gud forbandede agerjorden, "I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive."
1. Mosebog, 3,20-24: "Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!" Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ."
Adventstiden
kaldes også for bodstiden (tidlige fastetiden). Det er en periode hvor mennesket kan bekende sine synder, faste og forberede sig til juleevangeliets budskab om Herrens komme. Advent (lat. adventus, ankomsten. Lat. Adventus Domini, Herrens komme) er de fire søndage op til jul. Den 1. søndag i advent begynder det nye kirkeår og dagen er kirkeårets nytårsdag. Se kristne højtider.
aeropittura
futuristisk skole, der fremstillede tidens teknologi i bl.a. "luftmalerier" med flyvemaskiner over italienske landskaber.
Futurist School depicting air paintings or airplane paintings such as an airplane high above an Italian landscape.
afladshandel
afladsbrev
den katolke kirkes afladshandel var de penge man betalte til kirken for at undgå Skærsilden, der i løbet af middelalderen blev en del af den katolske kirkes lære, og her fik man straf for den synd, som endnu ikke var blevet tilgivet. Et afladsbrev var et klargjort dokument med et tomt felt til køberens navn. Luther og Reformationen.
Agnus Dei
Guds lam, korslammet = Jesus Kristus. Guds lam blev slagtet for menneskets synder. I billedlige fremstillinger ses et lam kronet med en glorie (symbol på guddommelighed) holdende det kristne kors eller det latinske kors (symbol på kristendommen). Tympanon over præstedøren i Vestervig Kirke.
Johannes Døberen ses ofte med et lam, der symboliserer hans anerkendelse af Jesus som Guds søn.
Johannes 1,29: "Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde:"Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd". Johannes 1,35-36: "Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: "Se, der er Guds lam."
Latin: Lamb of God, Jesus Christ is the Lamb of God - a lamb crowned with a halo (symbol of divinity) bearing the Christian cross or Latin cross (the main symbol of Christianity).
Akademiet
Det Kongelige Danske Kunstakademi
&
Kunstnernes Frie Studieskoler
Charlottenborg palæet på Kongens Nytorv blev opført 1672-83 af Ulrik Frederik Gyldenløve, søn af Frederik 3. og hans elskerinde Margrethe Pape.
En del af Charlottenborg blev i 1753 overdraget af Frederik 5. til kunstakademi under navnet "Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie", indviet 1754. Navnet ændredes i 1771 til "Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academie", og i 1814 til "Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster", og i 1968 til det nuværende navn "Det Kongelige Danske Kunstakademi".
På Akademiet uddannedes arkitekter, billedhuggere og malere.
Kunstnere kunne vinde lille og store sølvmedalje og lille og store guldmedalje. Store guldmedalje medførte gerne en studierejse, der oftest gik til Rom, i visse perioder også til Paris.
Historiemaleri er motiver fra menneskehedens historie både i fortid og samtid. Også emner fra litterære forlæg og Bibelen regnes under historiemaleri. Historiemaleriet var det højest rangerende, herefter kom portrætmaleri og landskabsmaleri.
Kvinder havde ikke adgang til Akademiet før 1888. En skole for tegning og kunsthåndværk for kvinder åbnede i København i 1875 og blev i 1888 lagt sammen med Akademiet, og fra det år kunne kvinder deltage i Akademiets undervisning på "Den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder" (nedlagt 1908). Kvinderne måtte ikke tegne eller male efter nøgenmodel, det kunne pirre upassende lidenskaber, hvorimod blomstermotiver fandtes passende. Indtil 1833 var Akademiets nøgenmodeller kun mænd.
1908 kunne kvinder optages som elever på Akademiet, men klasserne var kønsopdelte. Først i 1924 kunne de deltage i Akademiets undervisning på lige fod med mændene.
Charlottenborg huser ud over Det Kongelige Danske Kunstakademi også Udstillingsbygningen. 
I udstillingsbygningen bag kunstakademiet, opført 1883, afholdes hvert år den censurerede udstilling "
Charlottenborg Fondens Forårsudstilling" og "Charlottenborgs Efterårsudstilling", hvor kunstnere inviteres til at deltage. Herudover udstiller kunstnersammenslutningerne "Grønningen", "Corner" og "Den Gyldne", og der er skiftende udstillinger i bygningen. I 1800-tallet var Charlottenborgudstillingerne stort set det eneste sted kunstnerne kunne udstille.
I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet alternative kunstskoler i protest mod "Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster" såsom Kunstnernes Frie Studieskoler (1882-1912) hvis første leder var Skagensmaleren Laurits Tuxen og blandt lærerstaben var Skagensmaleren P.S. Krøyer.
I 1884 oprettedes en Forberedelsesklasse til
Kunstnernes Frie Studieskoler ledet af Frans Schwartz, men fra 1885-1908 var maleren Kristian Zahrtmann leder af skolen, der gik under navnet Zahrtmanns Skole, og under hans ledelse blev en selvstændig enhed. Fra 1908-12 var lederen Johan Rohde.
akantusbarok
en stilretning i perioden 1700-40, der ses i især kirkeinventar.
Akantus
= planteornamentik med inspiration fra middelhavsplanten akantus' fligede og takkede blade.
Christian 5.'s orgelfacade i Vor Frelsers Kirkes, Christianshavn, 1698, taget i brug i 1700, udført af den sachsiske billedhugger Christian Nerger. Centralt ses en portrætbuste af Christian 5.
Orglet i Vor Frelsers Kirke,
foto: Mogens Falk-Sørensen,
Stadsarkivets fotografiske Atelier.
al fresco
freskomaleri/kalkmaleri/vægmaleri malet på våd kalk (modsat "al secco").
al fresco technique. The art of painting on fresh, moist plaster with pigments dissolved in water (the opposite technique is called "al secco").
allegori
eng. allegory
billedlig fremstilling af et begreb, billedet tolkes symbolsk. Eksempler: I den kristne kunst, hvor en kvindefigur med korsstav og alterkalk symboliserer kirken/den katolske kirke. Botticellis "La Primavera" er en allegori over foråret (den engelske titel er også "The Allegory of Spring"), og det mytologiske billede er tolket som en neoplatonisk allegori, det skal føre sjælen via sanserne til beskuelse af en højere skønhed. Det guddommelige fra ideernes immaterielle verden skulle gives videre til beskueren gennem kunstnerens værk, der kan forene Platons to verdener (den immaterielle og den sanselige) fordi kunstneren var i stand til at abstrahere fra den sanselige verden og nærme sig den ideale ideernes verden. Det skønne i kunsten er udtryk for en guddommelig skønhed.
a visible symbol representing an abstract idea, e.g. Botticelli's "La Primavera" or "Allegory of Spring", 1477-78, Galleria degli Uffizi, Florence. 
al secco
male på tør kalk (modsat "al fresco").
al secco technique. The art of painting on dry plaster with the pigments in a binding medium, e.g. egg (the opposite technique is called " al fresco").
Anna Selvtredje-motivet
(lat. Sancta Anna mettertia) er en fremstilling af Den hellige Anna med sin datter Jomfru Maria og Jesusbarnet. Motivet er opstået i 1300-tallet. Ofte ses Den hellige Anna siddende med Jomfru Maria på skødet, der igen har Jesusbarnet på skødet. Se Masaccios billede. Den hellige Anna er sat i tredje position, bagerst, for først kommer Jesus, så Jomfru Maria og som den tredje Anna. Se også Bernt Notkes altertavle i Aarhus Domkirke.
animatronics
eller Audio-Animatronics er mekaniske livagtige dukker eller figurer som f.eks. Spinosaurus fra "Jurassic Park III".
or Audio-Animatronics are lifelike mechanical puppets or figures e.g. Spinosaurus from "Jurassic Park III".
antikrist
en falsk Jesus, modstander af Jesus, som skulle vise sig før Kristi genkomst og udgive sig for at være Jesus for at lokke de troende bort fra troen på Jesus, Antikrist skulle blive besejret af Kristus.
a false Christ, an adversary to Christ, being in opposition to all that is pertaining to Christ, this will be manifested during the tribulation period.
Antwerpen Skolen
er en betegnelse, der for det meste er anvendt om en række manieristiske kunstnere, der boede i Antwerpen i 1550'erne og i 1600-tallet.
apokalypsen
Johannes' Åbenbaring, den sidste af det Ny Testamentes bøger. Her beskriver evangelisten Johannes de visioner, han havde på øen Patmos af himlen, menneskehedens fremtid og dommedag.
apokryfer
er skrifter, der er tillæg til GT og NT, da de ikke anerkendes som en del af GT og NT altså af de kanoniske skrifter. De nytestamentlige apokryfer er ofte gnostiske skrifter.
Apokryf (gr. skjult).
Apostle, De 12
Apostlene er de 12 disciple, som Jesus valgte som ledsagere i sit liv på jorden og til at udbrede evangeliet efter sin død. De blev kaldt apostle, der betyder udsending på græsk.
De 12 apostle svarer til Israels 12 stammer.
Matthæus 19, 28: "
Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer."
Valget af de tolv, Lukas 6, 12-16: "I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldtes zeloten, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder."
Se korstyper.
Apostelfigurer i Jelling Kirkes tårnrum. Klik på billedet for forstørrelse.
Apostlene og deres Attributter (efter 1200)
1. Simon Peter som Jesus kaldte Peter (på aramæisk Kefas)
nøgler (Himmerigets nøgler). Viser tre fingre, der symboliserer, at han forrådte Jesus tre gange (Peters fornægtelse, Lukasevangeliet 22, 54-62). Se Kristne højtider, Skærtorsdag.
Jesus kaldte Simon for Peter:
Matthæus, 16, 15-19: "Så spurgte han dem: "Men I, hvem siger I, at jeg er?" Simon Peter svarede: "Du er Kristus, den levende Guds søn." Og Jesus sagde til ham: "Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene." 
Simon fik således navnet Peter (gr. petros = klippe) og er en oversættelse af det aramæiske ord for klippe: Kefas.
Peter blev korsfæstet med hovedet nedad, da han ikke følte sig værdig til at dø på samme måde som sin Herre. Et Peterskors vender omvendt. Han er begravet i Peterskirken i Rom.
Sankt Peter står ifølge folketroen og tager mod de døde ved Himmerigets port, som han har nøglerne til, og således kan låse op for de rette.
Se også "Domine, quo vadis?".
To nøgler på gulvet ved indgangen til Peterskirken i Rom. I den romersk-katolske kirke har paven "nøglemagten". Kirken begrunder pavens enestående stilling med, at han som Peters efterfølger har arvet den nøglemagt, som Jesus specielt gav til Peter.
2. Jakob d.æ. Zebedæus' søn
pilgrimsstav og i hatten en ibsskal (skal fra kammusling).
Som den første apostel led Jakob d.æ. martyrdøden. Han blev formentlig halshugget med et svær. En legende fra 800-tallet fortæller at Jakob efter Jesu død var missionær i Spanien og efter sin død på mirakuløs vis ombord på en båd af strømmen blev ført til Santiago de Compostela og begravet der.
Der skete store miraker ved hans grav, hvorfor pilgrimme valfartede til katedralen. 
Jakobsvejen/Ibsvejen/Caminoen er en pilgrimsrute, der fører til katedralen Santiago de Compostela. Santiago = Sankt Jakob. Jakob er Spaniens skytshelgen.
Jakobsvejen, Nordspanien.
3. Johannes
skægløs og med kalk. Johannes er i Bibelen beskrevet som den discipel Jesus elskede (Johs. 19, 26-27 og 21. 20-21). Han nævnes aldrig ved navn. Det er således evangelisten Johannes der omtaler sig selv som Jesu foretrukne discipel.
Regnes for at være forfatter til Johannesevangeliet. Hans symbol ørnen, fuglenes konge, der kan se direkte ind i solen og symboliserer de højder han når i sit evangelium, der afviger i opbygning og sprog fra de tre synoptiske evangelier.
Johannes var på grund af sin agitation for kristendommen forvist til den græske ø Patmos, hvor han fik sin åbenbaring.
Johannes' Åbenbaring 1, 9-11: "Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun sige: "Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea."
"Skt. Johannes på Patmos", udført af Rubens, ca. 1611, Pradomuseet, Madrid.
4. Andreas
Andreaskors = X-kors
Andreas skulle være blevet korsfæstet på et krydset kors, da han ikke mente han var værdig til at dø på et kors af samme form som Jesu kors. Andreas er Skotlands skytshelgen, og det skotske flag er et hvidt Andreaskors på en blå baggrund.

Andreas var bror til Simon Peter. Begge var fiskere, Jesus ville gøre dem til menneskefiskere. Andreas betegnes også som "den først kaldede".

"Skt. Andreas", 1713-15, af Camillo Rusconi, kirken San Giovanni in Laterano, Rom.
5. Filip
T-korsstav.
Blev korsfæstet på et T-kors, et Filipkors (liggende latinsk kors) eller et patriarkkors (kors med to tværarme, hvor den øverste arm er kortest). Han blev stenet til døde.
Se korstyper.
6. Bartholomæus
kniv og afflået hud. Han blev flået levende.
Michelangelos "Dommedag" i det Sixtinske kapel i Vatikanet, ses Bartholomæus med sit eget skind. Michelangelos portræt ses på skindet.
7. Matthæus (Skatteopkræveren)
pung, sværd, økse, lanse. Matthæus var tolder/skatteopkræver og hed Levi før han mødte Jesus. Levi kaldes til discipel, Markus, 2, 14. Han skulle være blevet stukket ihjel med et sværd.
Regnes for at være forfatter til Matthæusevangeliet.
8. Thomas
bygmestervinkel, lanse, sværd, sten. Han betegnes som "Himmelens bygmester" på grund af en legende: Den indiske konge havde sendt en budbringer til Jerusalen, som skulle finde en dygtig bygmester til at opføre et overdådigt palads til kongen, og Thomas fik opgaven og rejste til Indien. Kongen gav ham penge til at udføre opgaven for, men Thomas gav straks pengene videre til de fattige og syge.
Kongen blev vred og satte Thomas i fængsel, men et mirakel skete. Kongens bror blev pludseligt helbredt for en alvorlig lidelse og så i et syn et smukt himmelsk palads. Kongen forstod at Thomas ikke havde skabt en jordisk men himmelsk bolig ved sin velgørenhed. Kongens brors omvendte sig til kristendommen.
Thomas døde måske ved at blive stukket ihjel med en lanse eller et sværd eller stenet og gennemboret af et spyd.
Betegnelsen "Den vantro Thomas" skyldes, at Thomas ikke ville tro på Jesu opstandelse fra de døde før, han havde set det med egne øjne. Johannes, 20, 25: "De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke."
Thomas også kaldet Didymos (gr. tvilling), dette navn kan symbolisere hans tvesind, hans tro og tvivl på Jesus. Tvivlen er troens tvilling.
Hendrick ter Brugghen, "Den vantro Thomas", ca. 1622, Rijksmuseum, Amsterdam.
9. Jakob d.y. Alfæus' søn
valkestok eller kølle.
Han blev ifølge en legende stenet eller slået til døde med en valkestok eller kølle.
10. Judas Thaddæus
kølle, stok, en hellebard eller økse og et skib. Han var missionær. Et skib symboliserer hans missionsrejse. Formentlig blev han slået ihjel med en kølle.
11. Simon Zeloten (også kendt som Simon Kananæer)
sav. Simon "som kaldtes zeloten" (Lukas, 6, 16), da han havde været medlem af Zeloternes revolutionære parti, en jødisk gruppe, der ville drive romerne ud med magt. Han blev formentlig savet ihjel.
12. Judas Iskariot
en pung, pengepose. Forrådte Jesus til de romerske soldater og begik herefter selvmord.
Judas' forræderi, Matthæus 26, 14-16: "Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: "Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?" De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham."
Skærtorsdag forudsiger Jesus, at en af hans disciple vil forråde ham og Judas forlader bordet. Markus 14,18-20: Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig, en, der spiser sammen med mig." De blev bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: "Det er vel ikke mig?" Han sagde til dem: "Det er en af de tolv, en, der dypper i samme fad som jeg."
Efter måltidet går Jesus og disciplene til Getsemane Have og hertil fører Judas ypperstepræsternes soldater, så de kan pågribe Jesus, og Judas afslører hvem han er ved at give ham et kys.
Matthæus 26, 48-50:
"Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham! Han gik straks hen til Jesus, hilste ham med et "Rabbi!" og kyssede ham. Jesus sagde til ham: "Min ven, nu har du gjort dit. "Da kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham."
Judas fortrød sit forræderi og ville give pengene, der var blodpenge, tilbage til ypperstepræsterne, men det interesserede dem ikke. Matthæus 27, 5: "Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig."
Joakim Skovgaard, Jesu sidste måltid, 1901. Judas forlader bordet. Kalkmaleri, Viborg Domkirke.
Pietro Lorenzetti, "Judas har hængt sig", ca. 1310-19, Den Hellige Frans' basilika i Assisi.
12. Matthias
Efter Judas' forræderi og død blev Matthias valgt som den 12. apostel. 
Attributter:
åben Bibel og tveægget økse eller lanse. Han er formentlig blevet halshugget med en økse.
12. Paulus
betragtes nogle gange som den 12. apostel efter Judas' forræderi.
Paulus kaldes også for Saul eller Saulus.
Apostlenes gerninger:
9, 4-5: "
Han faldt til jorden og hørte en røst sige: "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?" Han svarede: "Hvem er du, herre?" Han sagde: "Jeg er Jesus, som du forfølger".
13, 9:
Saulus, som også hedder Paulus ..."
Attributter:
bog og sværd
, evt. ulv og lam. Paulus var en omvendt kristenforfølger.
Bogen symboliserer hans breve (de ældste kendte kristne skrifter). Sværdet at han blev halshugget. Ulven er symbol på hans tid som jøde og
farisæer. Lammet, Agnus Dei, symboliserer hans omvendelse til kristendommen, han blev jødekristen og var den tidlige kristendoms væsentligste missionær. Han betegnes hedningeapostel dvs. han forkyndte kristendommen for ikke-jøder, og de der omvendte sig betegnes hedningekristne.
Paulus' Brev til Galaterne 1,13-24: "I har jo hørt om, hvordan jeg tidligere levede i jødedommen, at jeg til overmål forfulgte Guds kirke og ville udrydde den. Jeg gik videre i jødedommen end mange jævnaldrende i mit folk og brændte mere af iver for mine fædrene overleveringer. Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod, og jeg drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus. Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas [apostlen Peter], og jeg blev hos ham i fjorten dage; men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror. Jeg tager Gud til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn! Dernæst tog jeg til Syrien og Kilikien. Jeg var personlig ukendt for Kristi menigheder i Judæa; de havde bare hørt om, at han, der før forfulgte os, nu forkynder den tro, han tidligere ville udrydde, og de priste Gud for mig."
aramæisk
et uddøende sprog som har eksisteret i 3000 år, og som Jesus formentlig talte, i og med han voksede op Nazaret i Galilæa, et område i det nordlige Israel. Hebraisk var formentlig i det første århundrede talesproget i og omkring Jerusalem. Hovedparten af GT er skrevet på bibelsk/klassisk hebraisk. Gennem århundreder har hebraisk fungeret som jødernes fælles religiøse sprog. Moderne/israelsk hebraisk er i dag et officielt sprog i Israel tillige med arabisk.
arilds tid
fra/siden arilds tid = fra/siden tidernes morgen.
Arild = den tidlige tid, og har ikke noget med drengenavnet Arild at gøre.
ars longa vita brevis ...
ars longa, vita brevis, occasio praeceps, experimentum periculosum, iudicium difficile.
Kunsten er lang, livet er kort, øjeblikket flygtigt, eksperimentet farefuldt, dommen vanskelig.
Hippokrates, 460-375 f.Kr.
ars longa, vita brevis, occasio praeceps, experimentum periculosum, iudicium difficile.
Art is long, life is short, fleeting opportunity, perilous experiment, difficult judgment
.
Hippocrates, 460-375 B.C.
Arts and Crafts Movement
en sammenslutning/bevægelse af kunsthåndværkere og formgivere, der opstod England i den senvictorianske periode (1880-1820) som reaktion mod den fremadskridende industrialisering og masseproduktion af billige varer, som foregik i usunde bymiljøer. Arbejdsmiljø, godt håndværk og æstetik var i højsædet, alle skulle have gode forbrugsvarer. Bevægelsen, der kom til at repræsentere begyndelsen på en ny forståelse af den dekorative kunst i hele Europa, var inspireret af kunstkritikeren John Ruskins skrifter om kunst og arkitektur og hans idé om at håndværkeren skulle være stolt af og æres for sit håndværk samt af den ornamentik og dekoration, som den engelske kunsthåndværker, maler, forfatter William Morris (1834-1896) var kendt for i bl.a. sine vægtæpper og tapeter.
Bevægelsen fik stor betydning for bl.a. Jugendstilen og for Bauhausskolen.
Art Brut
en fransk betegnelse, der blev opfundet af Jean Dubuffet, om kunst skabt af bl.a. fanger og patienter på psykiatriske hospitaler eller ikke professionelle kunstnere. Den engelske betegnelse er Outsider Art.
invented by Jean Dubuffet, used about art made by e.g. prisoners and psychiatric patients or non-professional artists.
Askeonsdag
er den første onsdag efter Fastelavns søndag og er ikke dagen før Skærtorsdag. Askeonsdag er begyndelsen på de 40 dages faste op til påske (minus søndage fordi det er Jesu opstandelsesdag, og der er nadver ved Gudstjenesterne). Fra Askeonsdag til Påskelørdag er der 40 hverdage, Jesus fastede 40 dage og nætter. I den katolske kirke bliver dagen fejret med en Askeonsdagsmesse. Menigheden får tegnet korsets tegn for panden med aske, der symboliserer menneskets forgængelighed, og præsten siger: "Mementohomo, quia pulvis es, et in pulverem reverteris" (Husk, menneske, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage).
I folkekirken er man for begyndt at tage skikken op. I den katolske kirke er den et fast element.
assemblage
kunstværker af sammensatte genstande, en collage i tre dimensioner.
Three-dimensional collages constructed from combined materials.
automatisme
eng. automatism
en malemåde anvendt af surrealisterne bl.a. Miro, tanken dikterer billedet, der er ikke tale om en bevidst billedskabelse, svarer til de kruseduller, man kan lave på papir når man f.eks. keder sig eller mens man taler i telefon.
creating a work of art without the use of thought or the conscious mind, used by the Surrealists, e.g. Miro.
Drop Down Menu
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt