Kong Christian den 2.

Drop Down Menu

SLÆGT

Den oldenborgske slægt

SØN AF

Kong Hans og Christine

DØBT

Christian (1. juli 1481 - 25. januar 1559)

HUSTRU

Isabella/Elisabeth af Habsburg (vielse ved stedfortræder i 1515).
Vielse ved stedfortræder/prokurationsvielse er en vielse, hvor en af parterne ikke er fysisk tilstede ved brylluppet, men repræsenteret ved en stedfortræder. En dobbelt prokurationsvielse er hvis begge parter ikke er fysisk tilstede

BØRN

Hans, Maximilian, Philip, Dorothea, Christine

ELSKERINDE

Dyveke (d. 1517)

VALGSPROG

"Sic erat in fatis" (Således var det af skæbnen bestemt)

DØDE

på Kalundborg Slot 25. januar 1559

GRAVSAT

Sankt Knuds kirke i Odense - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Frederik 1.

Konge af Danmark og Norge 1513-23 og af Sverige fra 1520-1523. Kongens kærlighed var elskerinden Dyveke, der formentlig døde af kirsebær, der var blevet forgiftet af kongens lensmand på Københavns Slot Torben Oxe, og han blev dømt og halshugget for sin udåd. Dyvekes mor Sigbrit Villoms/Villomsdatter var Kongens fortrolige og rådgiver om rigets finanser. Hun blev anklaget for hekseri og for at have ført kongen på afveje. I 1531 blev hun fængslet i Vilvorde nær Bruxelles og dømt til at blive brændt på bålet.
Efter Dyvekes død fattede Christian interesse for sin hustru.
I 1520 erobrede Christian Sverige, det lykkedes ham at tvinge Sverige tilbage i Unionen. Efter erobringen fandt Det Stockholmske Blodbad sted, hvor Kongen henrettede 82 medlemmer af den svenske adel, og det udløste svensk opstand, og fra 1523 opløstes Kalmarunionen. Kongen blev af svenskerne kaldt Christian Tyran. Også den danske adel gjorde oprør og Kongen måtte flygte til Holland. I 1531 forsøgte Christian at tilbageerobre riget, han blev pågrebet og sat i fangenskab på Sønderborg Slot, overførtes i 1549 til Kalundborg Slot, hvor han levede resten af sit liv.

Christian 2. var kendt som den ubeslutsomme konge, han var vaklende, koldsindig, brutal og venlig.
I Johannes V. Jensens historiske roman "Kongens fald" ("Foraarets Død", 1900. "Den store Sommer", 1900. "Vinteren", 1901), der handler om to parallelle livsforløb, Mikkel Thøgersens og Christian 2.'s, beskrives Kongens ubeslutsomhed. Thøgersen er i Kongens følge, da han besegler sig egen skæbne på Lillebælt. Kongens forhandlinger med den jyske adel er brudt sammen, og han skulle havde ladet sig ro 20 gange frem og tilbage over Lillebælt mellem Middelfart og Snoghøj ved Fredericia uden at kunne tage beslutning om han skulle fortsætte forhandlinger i Jylland eller forlade landet. Det endte med, at han flygtede uden at gøre forsøg på at samle tropper mod den oprørske adel.

1	Christian 2. og Dronning Elisabeth.
2	Kristian Zahrtmann, "Sigbrit gennemgår toldregnskaberne med Christian II", 1873, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Sigbrit var mor til Dyveke.
3	Dyveke, Sigbrit og Torben Oxe. På Sigbrits venstre pegefinger er en gulerod, der i hekseterminologi symboliserer frugtbarhed og begær. Papirrullen refererer til hendes magtposition. Torben okse holder et kirsebær med et dødningehoved som symboliserer, at han skulle have forvoldt Dyvekes død ved forgiftning. Dronningens gobelin "Reformationen".
4	Christian 2. og Dyveke.

1	Carl Bloch, "Kong Christian II i Fængsel i Sønderborg", 1871, Statens Museum for Kunst.
2	Midterparti af altertavle med fremstilling af "Dommedag". I forgrunden knæler altertavlens giver Christian 2. og Dronning Elisabeth. Tavlen blev udført til Skt. Marie Kirke i Helsingør, er nu på Nationalmuseet.
3	Christian 2. på predellaen på Claus Bergs altertavle i Sankt Knuds Kirke i Odense.
4	Christian 2., Uffizi Galleriet, Firenze.