Knud den Hellige

Drop Down Menu

SLÆGT

Gorm den Gamles slægt

SØN AF

Svend 2. Estridsen og ukendt frille

HUSTRU

Adela/Edel af Flandern

BØRN

Karl den Danske, Cecilie, Ingerd

DØDE

myrdet 10. juli 1086 i Sankt Albani kirke i Odense

GRAVSAT

Sankt Knuds Kirke i Odense. I kirkens krypt kan i dag ses de jordiske rester af kongen og hans bror Benedikt
- Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Oluf 1. Hunger

Knud den Helliges død i Sankt Albani kirke 1086, fragment af håndkoloreret kobberstik.

Knud deltog i Englandstogter i 1069 og i 1075 med det formål at fordrive Kong Vilhelm (Erobreren). Da Svend 2. Estridsen døde blev Knuds ældre bror Harald 3. Hen konge. Knud, der følte sig forbigået, drog i landflygtighed i Norge. I 1080, da Harald Hen døde, overtog Knud kongemagten. Knud ønskede at skabe en selvstændig dansk kirke, uafhængig af det tyske ærkebispedømme Hamburg-Bremen.

I 1085 indkaldte Knud hele den danske ledingsflåde til angreb på England, hvilket ikke blev til noget, fordi kongen var optaget ved sydgrænsen, hvor en konflikt med den tysk-romerske kejser Heinrich 4. truede men udeblev. Kong Knud opkrævede bøder af de ledingsmænd, der unddrog sig, dette førte til oprør. Knud måtte flygte fra kongsgården Børglum, da opstanden brød ud i Vendsyssel, han flygtede ned gennem Jylland og kom via Sydslesvig til kongsgården i Odense, beliggende tæt ved Sankt Albani kirke, hvor han søgte tilflugt og blev myrdet. Da han bad ved alteret, blev han ramt af et spyd, der dræbte ham. Også Knuds bror Benedikt og 17 hirdmænd (livvagter) blev myrdet.
Den første Sankt Albani Kirke i Odense, hvor kongemordet fandt sted, var en trækirke. Kongen blev efter sin død begravet i kirken og senere overført til Sankt Knuds Kirke. Den nuværende romersk-katolske Sankt Albani Kirke er opført i perioden 1906-08.
Knuds bror Erik Ejegod undslap, han drog til paven for at få Knud kanoniseret. I 1101 optog pave Paschalis 2. Knud blandt kirkens helgener.

Kong Knud 4. den Helliges helgenskrin. I 1095 blev Kongens jordiske rester overført fra Sankt Albani Kirke til Sankt Knuds Kirke. Ved helgenkåringen i 1101 blev han skrinlagt i dette egetræs helgenskrin, hvor kun fragmenter af udsmykningen af forgyldt kobberblik eksisterer. "Ørnetæppet" blev svøbt om hans knogler. Det vævede purpurfarvede silketæppe med ørnemotiver blev formentlig skænket af Knuds enke Edel.

"Ørnetæppet".

Benedikts skrin. Benedikt var bror til Knud 4. Hellige og blev dræbt sammen med 17 hirdmænd, da de forsvarede Kongen i Sankt Albani kirke.

Portalen i Sankt Albani Kirke er skåret af C. Rasmussen, Odense.

Øverst til venstre:	Den hellige Bonifacius (680-754), Tysklands apostel fælder Tordenegen, viet til tordenguden Thor. På en missionsrejse erfarede Bonifacius at indbyggerne i Geismar om vinteren samledes omkring et stort gammelt egetræ, kaldet Tordenegen, for at tilbede Thor og ofrede ved egens rod et menneske, som regel et lille barn, til den hedenske gud. Bonifacius ville omvende byens indbyggere og ødelagde Tordenegen. En legende foræller, at Bonifacius grundlagde traditionen om brugen af juletræer for at fejre Jesusbarnets fødsel. Da han i vrede fældede Tordenegen for at standse børneofringen, skete der det, at et ungt grantræ sprang op fra rødderne af egetræet, hvilket Bonifacius så som et tegn på den kristne tro, og hans følgere dekorerede træet med lys så Bonifacius kunne prædike for hedningene om natten.
Nederst til venstre:	Den hellige Bonifacius' martyrdød.
Øverst til højre:	Ansgar sejler til Danmark. Ansgar (801-865) bragte kristendommen til Danmark og det øvrige Norden.
Nederst til højre:	Knud 4. den Helliges martyrdød foran alteret i Sankt Albani Kirke.

Knud 4. den Helliges martyrdød.