Valdemar Atterdag overtog et rige som var pantsat til de holstenske grever og det var Valdemars mål at købe og kæmpe riget fri, at samle det, og det lykkedes ham at genvinde det slot for slot, at genrejse det rige som Christoffer 2. havde mindsket så drastisk. I 1343 erhvervede han København og de følgende år de øvrige store borge på Sjælland. I 1346 solgte han hertugdømmet Estland til Den Tyske Orden og kunne herved indløse flere panter i Danmark. I 1347 drog Valdemar Atterdag på pilgrimsfærd til Jerusalem, hvor han blev slået til ridder af Den Hellige Grav.

I 1348 indløste han det pantsatte Koldinghus hos de holstenske grever.

I 1360 erobrede Valdemar Skåne og i 1361 Øland og Gotland. Besiddelsen af Skåne blev dog kortvarig.
Valdemars aggressive politik medførte oprør fra især jyske stormænd og udløste 1. Hansekrig i 1362 hvor Valdemar besejrer en Hanseflåde der belejrer Helsingborg, og tvinger Lübeck til at slutte fred. Stormændene blev støttet af hansestæderne (Hanseforbundet, et handelsforbund af primært nordtyske byer).

2. Hansekrig/Den store Hansekrig brød ud i 1367 og nu stod Valdemar over for et mægtigt forbund, der bl.a. omfattede hansestæderne, Sverige og Mecklenburg. Danmark led et stort nederlag. Efter en længere krig mod hansestæderne måtte Valdemars drost (øverste rådgiver og stedfortræder) Henning Podebusk ved freden i Stralsund i 1370 overlade Skåne til hansestæderne i 15 år.

Valdemars søn Christoffer var død i 1363, og arvefølgen var nu usikker. Valdemar havde aftalt med sin datter Ingeborgs svigerfar, at dattersønnen Albrecht 4. af Mecklenburg, skulle efterfølge ham som konge af Danmark. Da Valdemar døde i 1375, fik hans yngre datter Margrete imidlertid Henning Podebusk over på sin side og sin søn Oluf, valgt til konge.