RELIGION

Drop Down Menu

Kristne højtider	Folkekirken	Grundtvigianisme	Indre Mission	Luthersk Mission	Pinsebevægelsen	Apostolsk Kirke	Adventisme	Den reformerte kirke	Frelsens Hær
Baptisme	Metodisme	Den ortodokse kirke	Den katolske kirke	Mormonbevægelsen	Jehovas Vidner	Islam	Hinduisme	Buddhisme	Jødedom

Joseph Smiths vidnesbyrd

Armageddon

Brigham Young

Dåb

Flerkoneri

Forudtilværelsen

Kirken

Mormons Bog

Definitioner

Joseph Smith
grundlæggeren af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Joseph Smith opr. Joseph Smith jr., (1805-1844), født i delstaten Vermont, USA, og død i delstaten Illinois, USA, amerikansk profet, der var udvalgt til at genoprette Guds kirke på jorden. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev grundlagt den 6. april 1830 i delstaten New York.
Den 21. september 1823 modtog Smith en åbenbaring, Guds sendebud Moroni (søn af Mormon) viste sig for ham i hans soveværelse og fortalte ham om en bog skrevet på gyldne plader af profeten Mormon, der berettede om tidligere indbyggere i Amerika, som Smith i 1827 fik og oversatte under guddommelig vejledning. I 1830 blev hans oversættelse udgivet, det var Mormons Bog. Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd.
Smith havde o. 40 hustruer. Ifølge Smith fandtes der mennesker på månen.

Joseph Smiths endeligt
I april 1839 ankom Joseph Smith til Illinois efter at være flygtet fra et fængsel i nabostaten Missouri, hvor han sad anklaget for statsforræderi. Smith sluttede sig til den hastigt voksende mormonbevægelse i det nordvestlige Illinois i Hancock County (et "amt"), og byen Nauvoo blev grundlagt og blev en magnet for mormoner i det østlige USA, Canada og Europa. Mormonernes økonomiske og politiske indflydelse faldt ikke i god jord hos alle i Hancock County. I 1841 fremførte redaktør Thomas Coke Sharp, som fremtrædende modstander af Joseph Smith og De Sidste Dages Hellige, sine anti-mormonske synspunkter gennem sin avis Warsaw Signal - han angreb bl.a. Smith, der var borgmester i Nauvoo, for hans politiske magt og hans oprettelse af en militær styrke, Nauvoo Legion. Hertil kom at der fra frafaldne mormoner publiceredes anklager for flerkoneri. Modstanden mod Smith eskalerede yderlige i 1843, og der blev gjort forsøg på at sende ham tilbage til Missouri til retsforfølgelse, hvilket ikke lykkedes da hans hær kom ham til undsætning, og det mormondominerede byråd i Nauvoo tiltog sig stadig mere magt, hvilket opildnede anti-mormonerne, der mente Smith var hævet over loven. I foråret 1844 havde utilfredsheden med Smith nået sit højdepunkt. En gruppe på omkring 300 frafaldne mormoner holdt møder, hvor de gav udtryk for deres forargelse over Smiths flerkoneri, og at han styrede byen ud fra en teokratisk tankegang. Den 7. juni 1844 udkom første og eneste udgave af avisen Nauvoo Expositor, hvis formål var at sprede nyttig viden om bla. religion, moral og politik af betydning for offentligheden, og i denne eneste udgave stod om Smiths og andre kirkelige embedsmænds vederstyggeligheder og horerier, og offentliggørelsen heraf førte til et hastemøde i Nauvoo byråd, og avisen blev erklæret for at være injurierende og skadelig, og borgmester Smith udstedte en ordre om ødelæggelse bl.a. avisens trykpresse. Ødelæggelsen af Nauvoo Expositor førte til en højspændt situation, og Smith blev anklaget for at anstifte optøjer, og han overgav sig til Illinois myndigheder efter, at han sammen med sin bror Hygum var påbegyndt en rejse, der kunne bringe ham i sikkerhed. Anklagen om tilskyndelse til optøjer blev udvidet med en anklage for forræderi. Smith og hans bror opholdt sig i fængsel i Carthage, Illinois, indtil en planlagt høring kunne finde sted. Joseph Smith og hans bror Hyrum blev begge dræbt af skud den 27. juni 1844, da en stor gruppe mennesker stormede fængslet. Brødrene, der blev begravet i hemmelighed, er ofte blevet kaldt for martyrer.

Hvor er de gyldne plader i dag som Smith fik af sendebudet Morini, som han mødtes med ved højen Cumorah i den lille by Manchester i delstaten New York fra 1823-27? Ifølge Smith gav han pladerne tilbage til Moroni i 1829, efter at de samme år var blevet vist til tre åndelige og otte jordiske vidner. Pladerne er aldrig fundet. Kan man tro på Smiths vidnesbyrd når beviset mangler?
Noget kunne tyde på, at pladerne findes et eller andet sted og ikke vises fordi, ifølge mormonerne selv, vil Herren ikke tillade, at de hellige plader bliver anvendt til nogens fordel hverken kommercielt eller personligt. Pladerne, der er af ædelmetal, vil have stor værdi ved salg, og stor værdi som museumsgenstand. Den egentlige værdi ligger i tekstens budskab.
Mormons Bog 8,14: "Og jeg er den, som skjuler denne optegnelse til Herren; pladerne er i sig selv ikke af nogen værdi ifølge Herrens befaling. For han siger i sandhed, at ingen skal få dem for at skaffe sig vinding; men optegnelsen derpå er af stor værdi, og den, som bringer den frem i lyset, ham vil Herren velsigne."
Ifølge mormonerne vil fremvisning af pladerne ikke gavne eller overbevise nogen om sandheden af Mormons Bog men alene medføre, at de der afviser Mormons lære vil tvivle på pladernes ægthed og mene, at Smith selv eller en af hans medarbejdere har lavet pladerne, og at Smiths oversættelse er utroværdig. Mormonerne kender, uden at have set pladerne, sandheden om deres indhold gennem Helligåndens kraft.
På Jesu Kristi Kirkes hjemmeside står, at de ikke-troende oftest er dem, der forventer fysiske beviser. Og beviserne vil komme når troens prøve er bestået.

Betegnelsen "mormoner" kommer fra "Mormons Bog", det hellige skrift. Betegnelsen har mormorner anvendt om sig selv, men i 2018 slog præsident Russell M. Nelson fast, at kirken hedder "Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige" for det har Frelseren har bestemt, og andre kaldenavne vil være en fornærmelse mod Herren. Det accepteres at kirken kaldes "Jesu Kristi Kirke". Den korrekte betegnelse for medlemmerne er "Sidste Dages Hellige". Den engelske forkortelse "LDS" (Latter-day Saints) bør ikke anvendes.
"Lære og Pagter", afsnit 115, 4: "For således skal min kirke kaldes i de sidste dage, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige."

Mormonerne betegner sig selv som et kristent trossamfund, Kirkens navn "Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige" taler for sig selv, Jesus Kristus er omdrejningspunktet for trosretningen.
Imidlertid adskiller mormonernes tro sig fra traditionel kristendom ved bl.a. følgende:

Mormonerne tror ikke på Treeningheden. De tror på Gud, Jesus Kristus og Helligånden, der er forskellige fra hinanden.

Mormonerne tror ikke på den ubesmittede undfangelse. Hvordan Jesu undfangelse fandt sted er ikke vigtig. De tror på jomfrufødslen, men ikke på Marias evige jomfruelighed og optagelse i himlen, og der bedes ikke til Maria, og hun kan ikke gå i forbøn. Hun æres som mor til Guds søn. Jesus er Guds enbårne søn, hans mor er den dødelige Maria.

Det kristne kors ses ikke i mormonernes kirker og templer. Fokus er ikke på korsfæstelsen, men opstandelsen.

Menneskene har altid eksisteret og i forudtilværelsen levet sammen med Gud som hans åndelige børn. Efter dommedag vender ånden tilbage til Gud.

Mormonerne døber ikke spædbørn. Og de døber posthumt.

Mormonerne har to former for ægteskab, det almindelige og tempelægteskabet/beseglingen hvor man bliver gift for tid og evighed.

Mormonerne accepterer ikke trosbekendelsen, for den sande natur af Gud Faderen og hans Søn Jesus Kristus og Helligånden blev gengivet gennem profeten Joseph Smith.

Mormonerne har flere hellige skrifter: Mormons Bog. Lære og Pagter. Den Kostelige Perle. Bibelen.

Mormonerne tror at Jesus blev født den 6. april, og det står at læse i kapitel 20 i "Lære og Pagter". Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev grundlagt på denne dato.
Som hovedparten af danskerne fejrer mormonere juleaften den 24. december. Jesu fødselsdato er ikke vigtig, men vigtigt er, at han bliver fejret, og der lægges vægt på det religiøse fremfor gaver. Til julen hører Gudstjeneste og juletræ og traditionel julemad men uden alkohol og kaffe.

"Mormoner på besøg hos en tømrer på landet", udført 1856 af Christen Dalsgaard, Statens Museum for Kunst.

Grundloven af 1849 "§ 81, Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden."
Religionsfrihed i Danmark betød at mormonerne kunne forkynde deres budskab, og i 1850 kom de første missionærer til Danmark, det var Peter O. Hansen og Erastus Snow. I 1851 udkom Mormons Bog på dansk i Peter O. Hansens oversættelse.
Et stort antal danskere, set i forhold til resten af verden, konverterede til mormonismen, især håndværkere, landbefolkningen og i det hele taget mindre bemidlede, som nu blev set og respekteret og blev en del af et fællesskab, altsammen nyt for de der var ringeagtede i det daværende danske samfund.
I 1850'erne opstod modstand mod mormonismen. I Roskilde og København var mormoner blevet slået og chikaneret og havde fået deres ejendom ødelagt, uden politiet havde grebet ind. "I juni 1851 kom turen til Aalborg, hvor mormonerne i mere end en uge blev udsat for direkte angreb fra lokale håndværkersvende og -lærlige, daglejere og sømænd. Både mandlige og kvindlige medlemmer af mormonkirken blev overfaldet - slået, pisket og mishandlet. Ejendom og inventar blev udsat for hærværk, værdigenstande blev stjålet. Søndag den 22. juni om aftenen udviklede forfølgelserne sig til rene gadeoptøjer, hvorunder hele byens garnison blev alarmeret af "agtede" borgere og sat ind for at rydde byens torv." Citat fra "Uroligheder i provinsen ca. 1850-1870" af Kenn Tarbensen, 1998, forlaget Lindhardt og Ringhof.

"Vilkaarlig voldsomhed. Mormonforfølgelser i Danmark i 1850erne" af lektor lic.phil. Jørgen Würtz Sørensen.

Definitioner

Armageddon

Gud lader Jesus komme
til jorden to gange

-	Jesu første komme, var julenat. "I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren" (Lukasevangeliet 2,11). Jesus kom for at frelse os fra vores synder ved sin død og opstandelse.
-	Jesu genkomst (Jesu Kristi andet komme). Han kommer som kongernes konge for at frelse og forløse dem, der venter på ham og regere det fuldkomne Gudsrige.

eller Harmagedon, jordens undergang. Mormoner tror på tusindårsriget og dommedag.

Der vil komme hårde tider før Kristi genkomst. Familierne skal samle forråd i form af penge og mad og vand, så de kan klare den modgang der kommer.

Tusindårsriget (Johannes' Åbenbaring, De tusind år, 20,1-6). Jesu Kristi tusindårige regeringstid på jord, en tid med fred og harmoni. Den jordiske historie ender, forud for dommedag, i et lykkerige som Jesus vil indstifte på jorden, hvor Satan bindes for tusind år, og hvor Kristus og de troende skal herske.

Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel (Johannes' Åbenbaring, 20, 7-10) og dømmes ved dommedag, som kommer med Jesu genkomst, hvor han kommer som dommer og frelser.

Dommedag/Herrens dag, denne verdens afslutning. På dommedag vil verden gå til grunde.

Efter dommedag følger Gudsriget, det evige livs verden. En ny himmel og en ny jord skabes. Det ny Jerusalem kommer ned fra himlen, Gud vil være hos menneskene, død og ondskab skal ikke være mere, for det, der var, er forsvundet.

Johannes' Åbenbaring, 16,12-16: "Den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra solens opgang. Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder, der så ud som frøer. For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud den Almægtiges store dag. - "Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam." - Og han samlede dem på det sted, der på hebraisk hedder Harmagedon."
Harmagedon er måske = "Megiddos bjerg" eller en fæstning fra o. 1000 f.Kr. og kampplads for dommedag. Byen Megiddo er beliggende i det nordlige Israel.

Brigham Young

(1801-1877), Joseph Smiths efterfølger og anden profet, der koloniserede Utah og grundlagde Salt Lake City i 1847. Over halvdelen af indbyggerne i delstaten Utah er mormoner.
Ifølge Young var Adam den samme som Gud, en lære, der efter hans død blev fjernet fra Kirkens officielle lære, men stadig anerkendes af Den Fundamentalistiske Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (opstod i 1930'erne). Ifølge Young er sorte mennesker direkte efterkommere af Kain og hudfarven er det kainsmærke som Gud satte på Kain for at beskytte ham mod angreb efter han havde slået sin bror Abel ihjel. Også mente Young at der skulle være dødsstraf for hvide, hvis de fik børn med sorte. Han profeterde at sorte mennesker i forudtilværelsen havde kæmpet på Satans side og således på jorden var Satans repræsentanter. Ifølge Young var der mennesker på både månen og solen.
Young havde 56 hustruer og 57 børn med 16 af sine hustruer.

Dåb

Mormonerne døber ikke spædbørn. En person kan først blive døbt fra vedkommende er otte år gammel, og således har en alder, hvor han/hun anses for at være ansvarlig for sine handlinger. Ved dåb i mormonkirken skal dåbspersonen helt ned under vand, symbol på Jesu død og begravelse, og når vedkommende føres op af vandet, symboliserer det Jesu opstandelse.
Nefis Anden Bog 31,12-13: "Og Sønnens røst kom også til mig og sagde: Den, der bliver døbt i mit navn, til ham vil Faderen give Helligånden, ligesom til mig; følg derfor mig, og gør det, som I har set mig gøre.
Derfor ved jeg, mine elskede brødre, at hvis I vil følge Sønnen med hjertets faste forsæt uden at handle hyklerisk og bedragerisk over for Gud, men med oprigtig hensigt omvender jer fra jeres synder og bevidner for Faderen, at I er villige til at påtage jer Kristi navn ved dåb – ja, ved at følge jeres Herre og jeres frelser ned i vandet i overensstemmelse med hans ord, se, da skal I modtage Helligånden; ja, da kommer dåben med ild og med Helligånden, og da kan I tale med engles tunge og råbe lovprisninger til Israels Hellige."

Dåb på vegne af afdøde.
Paulus' Første Brev til Korintherne, 15,29: "Hvad skal det ellers til for, at nogle lader sig døbe for de døde? Hvis døde overhovedet ikke opstår, hvorfor så lade sig døbe for dem?". Dette vers i Korinthrebrevet anvender mormonerne som begrundelse for døbe posthumt.

Mormoner tror, at stedfortrædende dåb giver de afdøde en sidste chance for at komme i mormonernes paradis (der er delt i tre himle eller herligheder) og der nyde den fulde herlighed ved at leve i Guds nærhed.

De dødes ånder skal acceptere dåben, den kan ikke uden deres vilje påtvinges dem, men er et tilbud til dem i det efterliv som er lige så virkeligt som livet på jorden.

Dåben foregår i et kælderrum i templet med tilstedeværelse af mindst fire personer. Unge mænd og kvinder klædt i hvidt repræsenterer de afdøde.

Dåb af holocaustofre og kendte personer har medført kritik og opfordring til mormonerne om kun at døbe afdøde familiemedlemmer.

Ikke-mormoner der er døbt posthumt er bl.a.: H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, B.S. Ingenmann, Ludvig Holberg, Herman Bang, N.F.S. Grundtvig, ateisten Georg Brandes, digterpræsten Kaj Munk, Karen Blixen, Kong Christian 10. Uden for Danmark: Prins Bernhard og prinsesse Juliana af Holland, den engelske dronningemoder Elisabeth, Humphrey Bogart, Marilyn Monroe, Steven Spielberg, Stanley Ann Dunham, mor til Barack Obamas, USA's 44. præsident og forfædre til Donald Trump USA's 45. præsident.

Mormonerne enorme slægtsforskningsarkiv er online.

Flerkoneri/polygami

Joseph Smith havde o. 40 hustruer, og hans efterfølger Brigham Young havde 56. Smith gjorde flerkoneri legalt begundet i GT's historie om Abraham, den første patriark og jødernes stamfar, der havde to koner, Sara og slavinden Hagar.

Flerkoneri blev forbudt i 1890 på grund af en åbenbaring herom til den fjerde præsident Wilford Woodruff, der udsendte et manifest der påbød medlemmerne at afstå fra at indgå polygame ægteskaber. Praktiseres flerkoneri medfører det udelukkelse af kirken.

Hårdnakkede rygter vil, at der stadig praktiseres flerkoneri indenfor mormonbevægelsen.

Forudtilværelsen

Livet før jordelivet. En tilstand alle har været i før de blev født som dødelige. Menneskene levede sammen med Gud som hans åndelige børn. Forudtilværelsen betegnes også "den første prøvestand", som man kan bestå eller ikke bestå, og at bestå betyder, at man skal gives mere. At bestå "den anden prøvestand" betyder at få tildelt evig herlighed.
Herom står i "Guide til skrifterne".

Efterlivet er livet efter jordelivet.

Homoseksualitet

Der tages afstand for alle former for homoseksuelle forhold, men der vises forståelse og respekt for homoseksualitet. Unge mennesker opfordres til at vælge deres venner med omhu.

Kirken

Sakramenter/ordinancer:
-	Dåb. Når barnet er o. otte år.
-	Nadver.
-	Konfirmation.
-	Præsteordination.
-	Ægteskab.

Tempelritualer:
-	Dåb posthumt.
-	Tempelægteskab.
-	Begavelse.

Kirkerne der bruges til den ugentlige tilbedelse, er åbne for alle. Her kan f.eks. almindelige vielser foregå, og senere kan man vies i templet, hvis man er "værdig" hertil.
Kirkens øverste har titel af præsident, og vælges for livstid. Præsidenten og hans råd af 12 apostle leder kirken.

Templet er noget særligt, og er forbeholdt de allerhelligste ceremonier, og der er kun adgang for mormoner. Templets lukkethed har givet anledning til forestillinger om, at der foregår noget hemmeligt, noget logeagtigt.

I templet afholdes der bl.a. dåb for afdøde, og ægteskab/beseglingen for tid og evighed.

De der kommer i templet skal bære tøj, der passer til Herrens hus og undgå afslappet tøj og prangende smykker. Før deltagelse i tempelceremonier skal medlemmerne skifte til enkelt hvidt tøj, der symboliserer renhed og ærbødighed og at være lige for Gud.

Tempelanbefalingen, et adgangskort til templet. Et medlem skal kvalificere sig til tempelanbefaling ved at svare på en række spørgsmål.

Tempelbegavelse er et hemmeligt ritual hvor medlemmerne forberedes til ophøjelse i efterlivet. Ofte sammenfaldende med begyndelsen til missionstjenesten eller ægteskab. Ved begavelsen modtages det hellige undertøj, som voksne skal bære dag og nat (undtaget er f.eks. ved deltagelse i sport). Andre må ikke se undertøjet. Undertøjet dækker fra skuldre til knæ og er påsat hellige symboler. Det kan købes i butikker, som kirken ejer eller på kirkens hjemmeside. Dets formål er at påminde om hellige pagter, der er indgået med Herrens i hans tempel, og beskytte mod psykisk og fysisk overlast samt symbol på enkel påklædning og levevis.
Undertøjet er blev kaldt magisk fordi, det betegnes "Guds rustning", og historier fortæller, at det kan redde folk fra f.eks. bilulykker, men ifølge mormonerne er der intet magisk ved disse beklædningsgenstande. Nogle kvindelige mormoner har ytret ønske om en debat omkring undertøjet, der kan virke generende, og at et nyt design er tiltrængt, bl.a. er sagt om undertøjet, at det giver urinvejsinfektiner og ikke bringer Kristus nærmere.
Ved begavelsesceremonien modtager hver mormon et nyt navn, som de altid skal huske, og som de skal holde helligt og aldrig afsløre, undtagen på et bestemt sted.
Mormonerne skal sværge på ikke fortælle om, hvad der foregår i templet, om ritualerne. Frafaldne har berettet om hvad der foregår indenfor templets mure.

Templet på Priorsvej på Frederiksberg blev indviet i 2004, det er opført hvor mormonernes kirke hidtil havde ligget. Tempelbyggeriet blev financieret af hovedsædet i Salt Lake City. Verdens mormontempler er imposante bygningsværker.

Kolob

stjernen nær ved Guds trone.

Den Kostelige Perle, Abrahams Bog, 3,2-3: "og jeg så stjernerne, at de var meget store, og at en af dem var nærmest Guds trone; og der var mange store, som var tæt på den; og Herren sagde til mig: Disse er de styrende; og navnet på den store er Kolob, fordi den er nær ved mig, for jeg er Herren din Gud. Jeg har sat denne til at styre alle dem, som tilhører samme orden som den, hvorpå du står."

Kyskhedsloven

ifølge Kyskhedsloven er det forbudt at have sex før ægteskabet og være utroskab i ægteskabet. Seksualitet mellem ægtefolk har alene til formål at formere sig og fylde jorden. Kyskhedsloven står i "Kirkens præsidenters lærdomme".

"Grundvold", roman af Rachel Röst, Gyldendal, 2021. En historie om en piges opvækst i en mormonfamilie hvor faderens religiøse fanatisme dikterede familiens liv ned i mindste detalje, og hvordan den unge kvinde slipper ud af dette frihedsberøvende univers og skaber sit eget liv.

Mormons Bog

Mormons Bog, Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Oprindelig oversættelse fra guldpladerne til engelsk ved Joseph Smith jr., 1830.

Mormonernes hellige skrifter
-	Mormons Bog.
-	Lære og Pagter for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Indeholdende åbenbaringer, givet til profeten Joseph Smith.
-	Den Kostelige Perle. Et udvalg af de åbenbaringer, oversættelser og beretninger, der blev givet ved Joseph Smith den første profet, seer og åbenbarer for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
-	Bibelen.

Mormons Bog har lighedspunkter med Bibelen hvad angår omfang og opdeling i bøger opkaldt efter profeter. Den fortæller historien om en gruppe hebræere, der udvandrede fra Jerusalem til Amerika i år 600 f.Kr. ledet af en profet, Lehi. Folket formerede sig og delte sig i to folkeslag lamanitter og nefitter. Lamanitterne er efterkommere af Lehnis ældste søn Laman og forfædre til nogle af de nordamerikanske indianere. Nefitterne er efterkommere af Lehnis yngste søn Nephi.

Jesus vist sig og underviste nefitterne, hvilket blev nedskrevet på guldplader af profeten Mormon. Hans søn Moroni gjorde tilføjelser og begravede pladerne i en høj nær Smiths fars gård, hvor de blev i omkring 1400 år, indtil Moroni, som Guds sendebud overgav dem til Joseph Smith, som oversatte de indgraverede tegn efter guddommelig vejledning og bogen, Mormons Bog, blev udgivet i marts 1830.

Visdomsordet

en åbenbaring Joseph Smith modtog i 1833 og som forbød alkohol, tobak, te og kaffe, og som kom på det tidspunkt, hvor afholdsbevægelsen i USA udviklede sig med stor hast.

Zion

Jesus vil vende tilbage til jorden og oprette Zion/Guds rige i USA.

Ordet Zion har forskellige betydninger, men har med Jerusalem at gøre. I GT er byen Jerusalem personificeret som en kvinde og omtales som "Zions datter".

I den hebræiske Bibel/GT omtales både Israels land og byen Jerusalem som Zion. Andre religioner bruger ordet Zion i betydningerne utopia, helligt sted, det himmelske Jerusalem og Det ny Jerusalem på jord/Gudsriget.

Zion er David by: GT, Anden Samuelsbog, 5,7: "Men David indtog klippeborgen Zion, det samme som Davidsbyen." Senere er Zion navnet på den høj, hvor Kong Salomos tempel, jødernes helligdom, blev opført.
På Zions Bjerg (ikke Tempelbjerget) er Kong David begravet og Israels Gud, Jahve, bor på Zions Bjerg.

Sørensen, Jørgen Würtz, "Rejsen til Amerikas Zion. Den danske mormonudvandring før århundredeskiftet", 1985.
Ebbe Larsen, "Rejsen til Zion. En dokumentarisk roman om danskere på rejse ad mormon-sporet", Forlaget Hovedland, 2017. Om 550 danske mormoners udvandring i 1800-tallet til Utah.

Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd

Mormons Bog, Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Oprindelig oversættelse fra pladerne til engelsk ved Joseph Smith jun., 1830.
"Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd": "Om aftenen den ... enogtyvende september [1823] ... hengav jeg mig til bøn og anråbelse af Gud den Almægtige. ...
Mens jeg således var i færd med at påkalde Gud, opdagede jeg et lys, der kom til syne i mit værelse, og som vedblev med at tage til i styrke, indtil værelset var mere oplyst end midt på dagen, hvorefter en skikkelse pludselig kom til syne ved min seng, stående i luften, for hans fødder rørte ikke gulvet.
Han bar en løst hængende kjortel, der var strålende hvid. Den var mere hvid end noget, jeg nogen sinde havde set på jorden, og jeg tror heller ikke, at noget jordisk kunne gøres så overordentligt hvidt og strålende. Hans hænder var bare, og ligeså var hans arme til lidt over håndleddene, og hans fødder var også bare, ligesom hans ben til lidt over anklerne. Hans hoved og hals var også bare. Jeg kunne se, at han ikke havde andre klæder på end denne kjortel, da den var åben, så jeg kunne se hans bryst.

Ikke alene var hans kjortel overordentlig hvid, men hele hans person var herlig ud over enhver beskrivelse, og hans ansigt var i sandhed som lynild. Der var overordentlig lyst i værelset, men ikke så strålende lyst som umiddelbart omkring hans person. Da jeg først så på ham, blev jeg bange, men frygten forlod mig snart.
Han kaldte mig ved navn og sagde til mig, at han var et sendebud, sendt fra Guds nærhed til mig, og at hans navn var Moroni; at Gud havde en gerning for mig at udføre, og at mit navn skulle nævnes for godt og ondt blandt alle folkeslag, stammer og tungemål, eller at der skulle tales både godt og ondt om det blandt alle folk.
Han sagde, at der var blevet henlagt en bog, skrevet på guldplader, som berettede om de tidligere indbyggere på dette kontinent og om, hvor de stammede fra. Han sagde også, at den indeholdt det evigtvarende evangeliums fylde, sådan som Frelseren havde givet det til de fordums indbyggere.
Endvidere, at der var to sten, indfattet i sølvbuer – og disse sten, fastgjort til et brystskjold, udgjorde det, der kaldes Urim og Tummim – henlagt sammen med pladerne, og at besiddelsen og anvendelsen af disse sten var det, der karakteriserede seere i fordums eller tidligere tider, og at Gud havde beredt dem med det formål at oversætte bogen.

Han fortalte mig videre, at når jeg fik de plader, som han havde talt om – for tiden var endnu ikke inde til, at jeg skulle få dem – måtte jeg ikke vise dem og ej heller brystskjoldet med Urim og Tummim til andre end dem, som jeg ville få befaling om at vise dem til; gjorde jeg det, ville jeg blive udryddet. Mens han talte med mig om pladerne, åbnede der sig et syn for mit sind, så jeg kunne se det sted, hvor pladerne var henlagt, og det så klart og tydeligt, at jeg genkendte stedet, da jeg kom dertil.
Efter dette budskab så jeg lyset i værelset begynde at samle sig omkring ham, der havde talt til mig, og det vedblev med at gøre dette, indtil værelset igen henlå i mørke, undtagen lige omkring ham, og da så jeg pludselig, at det var som om, der åbnede sig en skakt helt op til himlen, og han steg op, indtil han helt forsvandt, og værelset henlå, som det havde været, før dette himmelske lys havde vist sig.
Jeg lå og tænkte over det enestående ved denne hændelse og var dybt forundret over det, som var blevet mig fortalt af dette usædvanlige sendebud, da jeg midt under mine betragtninger pludselig opdagede, at mit værelse igen begyndte at blive oplyst, og efter hvad der forekom som et øjeblik, stod det samme himmelske sendebud igen ved min seng.
Han begyndte at tale og sagde igen nøjagtig det samme, som han havde sagt ved sit første besøg, uden mindste afvigelse; efter at have gjort dette fortalte han mig om hårde straffedomme, som skulle ramme jorden med store ødelæggelser ved hungersnød, sværd og pest, og at disse svære straffedomme ville ramme jorden i denne slægt. Da han havde sagt dette, steg han igen op, som han havde gjort før.
Dette havde på det tidspunkt gjort så dybt et indtryk på mig, at søvnen havde forladt mig, og jeg lå overvældet af forbavselse over det, som jeg havde både set og hørt. Men hvor stor var ikke min overraskelse, da jeg igen så det samme sendebud ved siden af min seng og hørte ham igen berette eller gentage det samme for mig som før og tilføje en advarsel til mig, idet han sagde, at Satan (som følge af de trange kår i min fars familie) ville forsøge at friste mig til at få fat i pladerne med det formål at blive rig. Dette forbød han mig, idet han sagde, at jeg ikke måtte have noget andet for øje, når jeg fik pladerne, end at herliggøre Gud, og at jeg ikke måtte lade mig lede af noget andet motiv end at opbygge hans rige; ellers kunne jeg ikke få dem.
Efter dette tredje besøg steg han igen op til himlen som før, og jeg var igen overladt til at tænke over det besynderlige ved det, jeg netop havde oplevet. Næsten straks efter at det himmelske sendebud var steget op fra mig for tredje gang, galede hanen, og jeg opdagede, at dagen var ved at gry, så vore samtaler må have varet hele den nat.
Kort efter stod jeg op og gik som sædvanlig til dagens nødvendige arbejde, men da jeg forsøgte at arbejde, som jeg plejede, fandt jeg, at jeg var så afkræftet, at jeg var helt ude af stand til det. Min far, som arbejdede sammen med mig, opdagede, at der var noget galt med mig, og han bad mig gå hjem. Jeg begav mig af sted i den hensigt at gå hjem til huset, men da jeg forsøgte at klatre over gærdet for at komme ud fra den mark, hvor vi var, svigtede kræfterne mig fuldstændig, og jeg faldt hjælpeløs om på jorden og var for en tid helt uden bevidsthed om noget som helst.
Det første, jeg kan erindre, var en røst, der talte til mig og kaldte mig ved navn. Jeg så op og så det samme sendebud stående over mit hoved, omgivet af lys ligesom før. Han fortalte mig så igen alt det, han havde fortalt mig natten forinden, og befalede mig at gå ud til min far og fortælle ham om det syn og de befalinger, som jeg havde fået.
Jeg adlød. Jeg gik tilbage til min far på marken og fortalte ham det hele. Han svarede mig, at det var fra Gud, og bød mig gå hen og gøre, som sendebudet havde befalet. Jeg forlod marken og gik hen til det sted, hvor sendebudet havde fortalt mig, at pladerne var henlagt; og fordi det syn, jeg havde haft om det, var så detaljeret, genkendte jeg stedet, så snart jeg nåede derhen.
Ikke langt fra landsbyen Manchester i Ontario County i New York ligger der en høj af anseelig størrelse og den højeste i området. På vestsiden af denne høj, ikke langt fra toppen, lå pladerne, henlagt i en stenkiste, under en sten af betydelig størrelse. Denne sten var tyk og hvælvet på midten af oversiden og tyndere ud mod kanterne, så den midterste del af den var synlig over jorden, mens kanten hele vejen rundt var dækket af jord.
Efter at have fjernet jorden fik jeg fat i en løftestang, som jeg fik ind under kanten på stenen, og med lidt anstrengelse fik jeg den vippet op. Jeg så ind, og der så jeg virkelig pladerne, Urim og Tummim og brystskjoldet, sådan som sendebudet havde sagt. Kisten, som de lå i, var lavet ved at sammenføje sten med en slags cement. På bunden af kisten var der lagt to sten på tværs, og på disse sten lå pladerne og de andre ting sammen med dem.
Jeg forsøgte at tage dem op, men det forbød sendebudet mig, og jeg fik igen at vide, at tiden til at tage dem op endnu ikke var kommet og heller ikke ville komme førend fire år fra da af; men han fortalte mig, at jeg skulle komme til stedet nøjagtig ét år senere, og at han ville mødes med mig dér, og at jeg skulle fortsætte dermed, indtil tiden var inde til at få pladerne.
Som det var blevet mig befalet, gik jeg derfor derhen ved afslutningen af hvert år, og hver gang fandt jeg det samme sendebud dér, og ved hvert af vore møder modtog jeg undervisning og kundskab fra ham om det, Herren ville lade ske, og om hvordan og på hvilken måde hans rige skulle styres i de sidste dage.

Endelig kom tiden, da jeg kunne få pladerne, Urim og Tummim og brystskjoldet. På den toogtyvende dag i september et tusinde otte hundrede og syvogtyve, efter at jeg som sædvanlig ved afslutningen af endnu et år var gået hen til det sted, hvor de var henlagt, overdrog det samme himmelske sendebud dem til mig med den befaling: At jeg skulle være ansvarlig for dem, og at jeg, hvis jeg lod dem glide mig af hænde på grund af manglende omhu eller ved nogen forsømmelse fra min side, ville blive forstødt, men at de, hvis jeg af al kraft ville anstrenge mig for at passe på dem, indtil han, sendebudet, kom efter dem, ville blive beskyttet.
Jeg fandt snart ud af grunden til, at jeg havde fået så strenge påbud om at passe på dem, og hvorfor sendebudet havde sagt, at han, når jeg havde gjort det, der blev forlangt af mig, ville komme efter dem. For aldrig så snart var det kendt, at jeg havde dem, førend man gjorde sig de største anstrengelser for at få dem fra mig. Enhver tænkelig list blev anvendt med det formål. Forfølgelsen blev mere bitter og hård end før, og mange var bestandig på udkig efter en mulighed for at få dem fra mig. Men ved Guds visdom forblev de sikre i mine hænder, indtil jeg havde udført det med dem, der blev forlangt af mig. Da sendebudet som aftalt kom efter dem, afleverede jeg dem til ham, og han har dem i sin varetægt indtil denne dag, som er den anden dag i maj, et tusinde otte hundrede og otteogtredive."