Soeby_Brunkulslejer

Drop Down Menu


	Drop Down Menu

Brunkulssø. Søby er i dag et unikt naturområde.

Transportbånd til brunkul og gravemaskine.

Søby Brunkulslejer og Museum er beliggende o. 13 km syd for Herning. Fra 1940-1970 blev her udvundet brunkul dannet i tertiærtiden for 10-25 millioner år siden.

Brunkul er brunt eller sort kul (plante- og trærester) der primært anvendes som brændsel. Kulstofindholdet og brændværdien er lavere end stenkuls, men højere end tørvs, men overordnet er brændværdien ringe pga. højt indhold af vand og aske. De største forekomster af brunkul i Danmark er i de midtjyske brunkulslejer.

Brydningen af brunkul i Søby begyndte under 2. Verdenskrig, fordi det ikke var muligt at importere kul og olie, og brunkul blev anset for en vigtig brændselsressource. Omkring et par tusinde mand havde sit daglige virke i lejerne, hvor gravningen efter "det brune guld" var fysisk krævende og farefuldt på grund af jordskred, der ikke var ualmindelige, men kunne have døden til følge. I 1948 fik Søby sin egen ambulance med professionelle reddere.

I løbet af kort tid opstod der i Søby et Klondike. Omkring tusinde mennesker boede i primitive træbarakker.

Nogle enkelte i Søby Brunkulslejer levede af sekserspil og kortspil. Man kunne tabe store beløb på kort tid ved det ulovlige hasardspil 6'eren eller sekserspil, der under Besættelsen var udbredt. Sekserspillet bestod af et sekserbræt, hvor tallene 1-6 var skrevet, og der skulle slås med to terninger af bankøren. Man lagde sin indsats på et tal og fik den tilbage samt det dobbelte beløb, hvis samme tal blev slået med en af terningerne. Blev samme tal slået med begge terninger, fik man fire gange indsatsen samt selve indsatsen. Hvis terningekastene var forskellige fra det valgte tal på sekserbrættet inddrog bankøren pengene.
Hver fredag fik brunkulsbisserne udbetalt løn. Lønnen var god, akkorderne høje og arbejdsdagene lange, og efter en hård arbejdsuge blev nogle fristet til spil og også lokket af "uglerne", der var professionelle sekserspillere, der som uglen, kom frem ved nattetide. Et grusomt eksempel er en brunkulsbisse der tabte 17.000 kr. på 20 minutter i sekserspil, og han var én af de mange for hvem hasardspil blev fik store konsekvenser for spilleren og familien.
Bruno Kirketerp var Søbys betjent og også bokser, han blev kaldt "sheriffen", og han skulle holde lov og orden og herunder beslaglægge penge fra sekserspillet på områdets smugkroer, og han var ikke bange for at anvende sit boksetalent.
En speciel person var "Lillebror", Ejner Rudolf Nielsen, der kom til Søby kun for at spille sekserspil, han boede i Søby i et flot hus efter Søbystandard sammen med sin kone Gerda Kristiane.

Søby Brunkulsmuseum åbnede i 1977. Brunkulsarbejderne og deres familiers arbejds- og dagligliv gives der et inblik i bl.a. i de små huse, hvor ungkarle og familier boede, og hvor indretning og brugsgenstande vidner om en tid hvor hverdagen skulle fungere under små forhold og på trods af 1940'ernes varemangel, og hvor hygge og ordentlighed havde prioritet, hvor minimalisme som livsstil til en vis grad, af nødvendighed, blev praktiseret uden at være kendt som begreb, der var de ting, der skulle bruges i husholdningen, og det møblement der var nødvendigt. At bo så kummerligt blev accepteret fordi det var planen, at det kun skulle være en overgang - for nogle handlede det om at arbejde hårdt, tjene mange penge, rejse væk.

	Resterne af et vikingeskib anvendt i filmen "Normannerne", 1976, der skildrer en vikingehøvdings ligbrænding i Rusland o. år 900. Søen "Søby 2" skulle illustrere en russisk flod. Kunstnerne Per Kirkeby og Poul Gernes var manuskriptforfattere og instruktører. Den ene havldel af vikingeskibet blev brændt i et offerbål, og den anden halvdel blev liggende i søen, da der ikke var penge til transporten til København. Brunkulssøen "Søby 2" er en af de mange okkerrøde brunkulssøer.

	Søby Brunkulslejer har også været lokation i: "Vagabonderne på Bakkegaarden", 1958. "Den hvide hingst", 1961. "Thomas er fredløs", 1967. "Guld til præriens skrappe drenge", 1971.

Mindelund for de 57 (40 fra Søby) omkomne brunkulsarbejdere.

Mindesten rejst af Søby-børn, inskription med citat fra sangen "Frihed er det bedste guld", tekst 1439, at den svenske biskop Thomas Simonsson af Strängnäs: "Frihed er som fugl i hånd min moders røst min faders ånd. Rejst i respektfuld minde om vore arbejdsomme forældre".

Søen bag mindestenen er håndgravet.

Billeder markeret med

er af ældre dato.

Gravemaskinen Ruston Bucyrus 10 fra 1932 er skænket af Per Aarsleff A/S, og svarer til den maskine, som Per Aarsleff brugte, da han grundlagde sit firma i Søby i 1947. Den gamle maskine bliver tændt tre gange om året, når museet åbner og lukker samt ved det årlige Søby Træf.
Civilingeniør Per Aarsleff (1918-2006) kom i 1943 til Søby Brunkulslejer som statens tilsynsførende og fattede interesse for minedriften og begyndte i 1946 hos entreprenør Bendt Ramsing, som gik konkurs hvorefter Aarsleff i 1947 grundlagde sit eget firma som senere blev landets største entreprenørvirksomhed Per Aarsleff A/S.

Godsvogn til brunkul, der blev fragtet fra lejerne med tipvognslokomotiv eller landbrugsvogne til baneterræn, hvor kullene blev læsset i togvognen.

Bulldozer.

Ferguson traktor TE 20, "den lille grå", tegnet af den irske ingeniør og traktordesigner Harry Ferguson og fremstillet fra 1946-56. Skænket til museet af Henrik Daugaard.

Søby Grovsmedje og

lastbil, Opel Blitz, årg. 1959.

Model af et brunkulsleje. Trillebørrampe og gravemaskine. På trillebørene kørtes overjorden væk. I begyndelsen blev brunkullene gravet op med håndkraft, hvilket var et krav ifølge en bestemmelse fra 1940. Fra 1954 måtte maskiner anvendes.

Hejseværk.

Kontor for entreprenør Bertel Nielsen, Vejle.

Blikhuset. I et sådant simpelt hus kunne en ungkarl bo. Museet opførte huset i 2020 inspireret af et foto fra 1961 af et lignende hus.

Transformatorstation.

Frodes Hus/Det lille hus på prærien. Frode Petersen boede i huset fra 1949-2000.

Fotografi indsat i billedets nederste venstre hjørne har teksten: "Rige Ester" agerede i Søby snu forretningskvinde, der først lejede jorden ud og siden solgte gården, hvor entreprenører gravede 1940-45. Hendes søn beærede folk med tilnavnet "Villy Guldfugl".

Otto Rasmussens/Fløjt Ottos Hus. Otto flyttede til Søby i 1940. Han var Søbys mælke- og vandmand, dvs. han leverede vand i mælkejunger til beboerne, så de slap for okkerholdigt vand.
Navnet "Fløjt Otto" hentyder til, at han piftede, så kunderne kunne vide, at han var på stedet. Han havde tidligere ringet med en klokke, men den var bortkommet.
Otto boede i huset med sin kone og tre børn.

Kakkelovn på hvis top der til opvarning står et strygejern og kaffekanden "Madam Hvid". Kanden "Madam Blå" var den mest almindelige og ses flere steder i museet.

Kongelige portrætter: Kong Frederik 9., Dronning Ingrid og nederst Kong Christian 10. til hest.

Købmandsbutik, ejet af Harald Møller, der flyttede til Søby i 1941.
Han boede i huset med sin kone og tre børn.

Beslag til træsko eller træskostøvler.

Blåt køkkentøj, herunder "Madam Blå".
Køkkenbord af brædder og bordplade belagt med linoleum.

Søren Kristensens/Tørve Sørens Hus. Søren boede i huset fra 1947-56 med sin kone og tre børn. Navnet "Tørve Søren" skyldtes at Søren, før han kom til Søby, havde gravet tørv i Lille Vildmose, o. 30 km sydøst for Aalborg.
Det var her museet åbnede i 1977.

Husets baggang. Mælkejungen fik familien leveret vand i af byens mælke- og vandmand Fløjt Otto.
Skovl og greb var gjort større så man kunne bære flere af de lette brunkul ad gangen. Bag mælkejungen anes et trælåg over en nedgravet olietønde, det var datidens køleskab.

Til højre for den flettede
dukkevogn ses en vaskevugge,
datidens vaskemaskine.

Søby barbersalon.
På huset ses barberskiltet, åreladningsbækkenet, som vidner om at barberer eller bartskærer før i tiden kunne foretage åreladning og andre indgreb. De var en slags kirurger, som udførte indgreb som var ordineret af en læge.

"SØBY - musicalen
om det brune guld",
Kulturkompagniet
i Herning Kommune.
I 2026 bliver musicalen
opført i sin helhed og er
en del af festlighederne
i forbindelse med Brunkulsmuseets
50-års jubilæum i 2027.