|
|
Tæppet foran
alterbordet med Herluf Trolle og Birgitte Gøyes initialer
fra 1870. Altertekstilerne er nu udskiftede
med nye udført af kunstneren Martin
Nannestad Jørgensen. Der er vævet tre nye
antependier (alterbordsforhæng), kor- og
podietæpper samt en løber på 22 m til
kirkegulvet. |
|
|
|
1 |
Herlufsholm, 1889-99, efter Peder Hansen
Resens "Atlas Danicus" fra 1677. |
2-6 |
Kirken
er beliggende ned til Susåen. I 1135 blev
Benediktinerklostret Næstved Sct. Peders
Kloster grundlagt, men omkring 1200 blev
det flyttet til sin nuværende placering og
fik navnet Skovkloster. Kirken, der
udgjorde nordfløjen i det firfløjede
klosteranlæg, var opført i romansk stil med
fladt bjælkeloft. Korskirken, landets
bredeste etskibede, havde oprindelig en
rigere udformning mod øst med to apsider på
hver korsarm og formentlig et ret kort kor
også med apsis. I senromansk tid blev alle
apsider og koret revet ned og et nyt kor
uden apsis opført og hele kirken fik
krydshvælv og spidsbuevinduer.
Den danske rigsråd og admiral Herluf
Trolle (1516-1565) og hans hustru
Birgitte Gøye (1511-1574) mageskiftede i
1560 herregården Hillerødsholm med
Kong
Frederik 2. for Skovkloster, hvis navn
blev ændret til Herlufsholm.
Inventaret er stærkt præget af Trollerne og
Gøyerne. Birgitte Gøye broderede et
fløjlsalterklæde. I 1565, samme år som
Herluf Trolle blev såret i
Slaget ved Femern og senere døde af sine
kvæstelser, skænkede det barnløse ægtepar
klostret til oprettelse af en skole for
"Menige
Ædlinger og andre ærlige Mænds Børn i
Danmarks Rige til Lærdom og gode Sæder". |
3 |
Det
sengotiske tårn fra 1440 har tre stokværk
og fire klokker. |
|
|
|
1-2 |
Træskulptur
af Herluf Trolle og Birgitte Gøye
placeret i parken ved Susåen. De skuer op
mod skolen. Skulpturen er udført af Jens
Andersen. |
3 |
Portrætter
af Herluf Trolle og Birgitte Gøye fra 1551
tilskrevet kunstneren Jacob Binck
(1500-1569) ophængt i festsalen på
Herlufsholm Kostskole. Herluf Trolle er
malet som 36-årig, hans hustru som 39-årig.
På Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot er en kopi af
originalportrættet af Herluf Trolle udført
af Carl Lange i 1915. |
|
|
|
|
1 |
Herluf Trolle. |
2 |
Birgitte Gøye. |
3 |
Johannes Wiedewelt, 1783, Mindestøtte ved Jægerspris Slot over Herluf Trolle og Birgitte Gøye. |
4 |
Romansk
døbefont
fra omkring 1250 udført i gotlandsk
kalksten. Dåbsfadet blev skænket til kirken
i 1692, det er et messingfad med en
fremstilling af Kristi dåb.
|
|
|
|
1-3 |
Altertavlens
elfenbenskrucifiks er skåret i
Frankrig omkring 1220.
Arkitekten Johan Daniel Herholdt
(1818-1902) har tegnet
alteropsatsen, der er fra 1863.
Malmstagerne
fra 1567
er en donation fra Birgitte Gøye.
Christian 4.'s Bibel
fra 1633. Maleri af Korsnedtagelsen. |
|
|
|
1 |
Renæssanceprædikestolen er udført i Abel
Schrøders værksted i Næstved. Den blev
skænket af Palle Rosenkrantz til Glimminge i
1623. |
2-3 |
På sydvæggen i
søndre korsarm er en Kristusfigur fra
1851, der er udført af billedhuggeren
Jens Adolf Jerichau (1816-1883). I korsarmen er
mindetavler over de herlovianere, der
faldt i 2. Verdenskrig. Tavlerne er
opsat i 1947.
Korskirken
er Danmarks bredeste étskibede kirke.
Orglet er fra 1983. |
|
|
|
|
|
1 |
Freskoudsmykningen er fra 1885. |
2 |
5-kløverformet østvindue i koret, nu
blændet, er bevaret efter den noget
hårdhændede restaurering kirken gennemgik i
1861-63 under ledelse af arkitekten J.D.
Herholdt. |
|
|
|
1 |
Halvfigur i
koret af Børge Trolles hustru Pernille
Gøye (død 1552) søster til Birgitte Gøye. |
2 |
Mindesten
over Børge Trolle (1501-1571), en af landets fineste
renæssancesten.
|
3 |
Mindesten over
Herluf Trolles nevø historikeren og
rigskansleren Arild Hvietfeldt/Huitfeldt
(1546-1609). |
4 |
Portræt
af Arild Hvietfeldt, festsalen
Herlufsholm. |
|
|
|
1-2 |
Den
flamsk-danske billedhugger
Thomas Quellinus (1661-1710) har
tegnet gravmonumentet
for adelsmanden og gehejmeråden Marcus Gøye (1635-1698).
Monumentet fra 1700 i nordre korsarm
er opført
i barokstil i sort kalksten og hvid
italiensk marmor. Gøye ses i rustning og med
Dannebrogsordenens kæde om halsen. I tavlen
bag Gøye er indgraveret et digt af Thomas
Kingo. Gøye er til venstre flankeret af den
romerske gudinde for retfærdighed
Justitia. Til højre ses den romerske
gudinde for visdom
Minerva. Over Gøye
ses den basunblæsende romerske gudinde for
berømmelse Fama. Foran Marcus Gøye
står hans kobbersarkofag, til venstre herfor
hans hustrus sarkofag og sarkofagen til højre
er hans datters. |
|
|
|
|
1-2 |
Bag alteret i
kirkens kor er dobbeltsarkofagen fra 1568 for
Herluf Trolle og Birgitte Gøye.
Sarkofagen er udført af
den belgiske billedhugger
Cornelis Floris
(1514-1575), hvis grotesker har givet navn
til Florisstilen. Figurerne er i alabast. Trolle
er iført rustning og ved hans fødder ses
symbolet for tapperhed, en løve, der også er
evangelisten Markus' symbol. Gøye er iført
enkedragt. Hun holder en bønnebog. Ved
hendes fødder ligger troskabssymbolet, en
hund.
Omkring sarkofagen ses
de fire evangelister
og deres symboler.
Sarkofagen er tom, dvs. er en
kenotaf. Herluf Trolle og Birgitte
Gøye er begravet under gulvet ved
alteret.
Cornelis Floris
har også udført
Frederik 1.'s kenotaf i Slesvig
Domkirke. |
3 |
Kranse fra
henholdsvis Herlovianersamfundet og
Herlufsholm Skole placeret ved
sarkofagen Trollemorgen den 14. januar,
Herluf Trolles fødselsdag. |
|
|
|
|
|
1 |
Evangelisten Markus siddende på sit symbol
løven. |
2 |
Evangelisten
Matthæus med sit symbol englen, der
understøtter bogen. |
3 |
Evangelisten Lukas siddende på sit symbol
oksen. |
4 |
Børge
Trolle og Herluf Trolles rustninger og
sværd.
Fra 1567-1571 var Børge Trolle forstander på
Herlufsholm. |
|
|
|
1-3 |
Epitafium
over Herluf Trolle udført af Cornelis
Floris ophængt på foranledning af
Birgitte Gøye.
Øverst i
mindetavlens ramme indgår Herluf Trolles
våbenskjold, en trold uden hoved, og
Birgitte Gøyes våbenskjold, de tre
ibskaller.
I 1658 under
2. Karl Gustav krig havde
svenskerne været i kirken og moret sig med
at skyde til måls efter figuren centralt i
epitafiets øverste bort hvorved hovedet gik
af. |
|
|
|
Danmarks ældste
skole og
kostskole
Herlufsholm
Den 23. maj 1565
underskrev
Herluf Trolle og
Birgitte Gøye
fundatsen til en
skole for
"Menige
Ædlinger og
andre ærlige
Mænds Børn i
Danmarks Rige
til Lærdom og
gode Sæder" |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Observatorium, tidl. Vandtårn, opført
1911. |
|
|