Drop Down Menu
NATUR

Sommerfugle Fugle Fisk
Aborre. Atlantisk spadefisk. Barbe. Blåpigget næsehornsfisk. Brasen. Delfin. Flyvefisk. Gedde. Guldfisk. Hajer. Havkat.
Havlampret. Havmus. Helleflynder. Hornfisk. Junkergylte. Karpe. Klatrefisk. Klumpfisk. Knude. Kofisk. Kuglefisk. Kulmule.  
Laks. Lange. Løje. Makrel. Malle. Pibefisk. Pighvar. Pindsvinefisk. Pukkelcichlide. Rokker. Rødspætte. Rødtunge.
Sankt Peters fisk. Savfisk. Senegal bikir. Sild. Sildekonge. Skorpionfisk. Skrubbe. Slethvar. Sortbåndet fanefisk.  
Sortmundet kutling. Stenbider. Stjernekigger. Stør. Sugefisk. Sværdfisk. Søhest. Tobis. Torsk. Tun. Ulk. Ørred. Ål. Ålekvabbe.
Danmarks kystlinje er 8754 km, og de fem farvande (Nordsøen, Østersøen, Kattegat, Skagerak, Øresund) betyder en stor variation af levesteder for fisk og mange forskellige fiskearter.
Fiskearter i Danmark (i alt o. 250):
Fladfisk
eller Flynderfisk
Hellefisk. Helleflynder. Ising. Pighvar. Rødspætte. Rødtunge. Skrubbe. Skærising. Slethvar. Søtunge.
Fladfisk har normalt ikke svømmeblære.
Den færdigudviklede fladfisk ligger på siden.
Modsat øjensiden, hvor øjnene sidder, er blindsiden.
Højrevendt fladfisk = øjne på højre side. Venstrevendt fladfisk = øjne på venstre side. Fladfiskene er gode til at camouflere sig, de tager farve efter omgivelserne og kan grave sig ned i underlaget, så kun deres øjne kan ses.
Torskefisk
Hvilling. Kuller. Kulmule. Lyssej. Mørksej. Rødfisk. Torsk. Glyse. Sortvels. Sperling.
Laksefisk
Laks. Ørred. Stalling. Helt. Snæbel.
Fisk der er almindelige i Danmark: Aborre. Ansjos. Berggylt. Brasen. Brisling. Fjæsing. Gedde. Glastunge. Guldfisk. Haj (Pighaj. Småplettet rødhaj. Sildehaj. Gråhaj. Sorthaj). Havbars. Havkat. Havtaske. Hellefisk. Helleflynder. Helt. Hornfisk. Hummer (Jomfruhummer. Sorthummer). Hundestejle (trepigget). Hvilling. Ising (almindelig) og skærising. Karusse. Klumpfisk. Kuller. Kulmule. Laks. Lange. Lyssej/lubbe. Makrel (almindelig). Hestemakrel. Makrelgedde (almindelig). Malle. Mulle. Multe. Pighvar. Rokke. Rødspætte. Rødtunge. Sandart. Sankt Peters fisk. Sardin. Sej/mørksej. Sild. Skalle. Skrubbe. Slethvar. Smerling. Stenbider. Søtunge. Torsk. Tobis. Tun. Ulk (almindelig). Ørred (Bækørred. Søørred. Havørred). Ål. Ålekvabbe.
Saltvand/havvand er vand der normalt har en saltholdighed (salinitet) på 35 promille. 97% af jordens vand er saltvand.
Ferskvand har en saltholdighed på mindre end 0,5 promille. Ferskvand er i bl.a. vandløb, indsøer, grundvand og nedbør. I renset form bruges det som drikkevand. 2,5% af jordens vand er ferskvand.
Brakvand: er en blanding af ferskvand og saltvand. Brakvand er kystnært havvand og indhave. Det har en saltholdighed på mellem 0,5 og 35 promille.
Fisk er vandlevende hvirveldyr (har rygsøjle) med gæller, der er deres åndedrætsorganer, dvs. de trækker vejret gennem gællerne. Nogle fisk har lunger (f.eks. lungefisk, der ånder ved hjælp af lungelignende organer og gæller). Fisk er vekselvarme dvs. at deres kropstemperatur svarer til det vand de er i.
STADIER I EN FISKS LIV:  ÆG - EMBRYON - LARVE  - UNGFISK  - VOKSEN FISK.
En fisk gyder, dvs. lægger æg på gydepladser, der oftest er en forhøjning på havbunden.
De fleste fisk lægger æg, nogle få føder levende unger, f.eks. ålekvabben. Fiskeyngel = fiskens unger.
Ovovivipari = forplantning via æg, dvs. æggene udvikles i hunfisken og ungerne får næring fra blommesækken. Klækningen sker inden eller kort tid efter fødslen.
Fiskens alder kan bestemmes ud fra øresten (otolitter) eller skæl. I ørestenene og skællene er årringe, svt. til at et træs alder kan bestemmes ved at tælle dets årringe.
Fisks levealder varierer fra art til art og kan spænde fra uger til flere hundrede år.
Guldfisk
, der er de længstlevende af alle akvariefisk, lever som regel mindst 10 år og nogle guldfisk har levet i over 40 år.
En rødspætte kan bliver op til 50 år gammel, men fanges almindeligvis inden den bliver 10 år.
Ål kan opnå en høj alder. En ål ved navn Putte levede i 88 år. Den blev født omkring 1860 i Saragossahavet og svømmede til Skandinaviens kyst og blev fanget som glasål i 1863 og levede hos en svensk familie i et selskabsakvarium, hvor forskellige fredelige fiskearter (selskabsfisk) holdes sammen. I 1938 blev den overdraget til Helsingborg Museum, hvor den døde i 1951.
Ålen i brønden i Brantevik, verdens ældste, blev 155 år gammel. Ålen blev sat ned i brønden i Skåne i 1859, og i Sverige var det normalt at have en ål i en drikkevandsbrønd, fordi ålen kunne holde brønden fri for snegle og orme. Ålen døde i 2014 og dens alder er bestemt ud fra dens øresten.
Grønlandshajen er det hvirveldyr i verden, der kan blive ældst, dvs. 400-500 år gammel.
Svømmeblære = en blære fyldt med gasser, der fungerer som en ballon og holder en fisk på en bestemt dybde.
Pelagiske fisk, dvs. fisk der lever i de frie vandmasser, har som regel en svømmeblære. F.eks. har en makrel ikke en svømmeblære og holder sig oppe ved at svømme konstant. Og som regel har bentiske fisk, dvs. fisk der lever på hav- eller søbunden, ingen svømmeblære. Fisk uden svømmeblære skal være i bevægelse hele tiden for ikke at synke til bunds.
Kan fisk føle smerte? Der er uenighed hos forskerne.
Nogle forskere mener at fisk ikke kan føle smerte som mennesker fordi fisk ikke har nogen hjernebark (neocortex) hvor smerte registreres.
Andre forskere mener, at fisk kan føle smerte, og selvom deres Bambi-faktor er lav eller ikke eksisterende er de dyr, og skal som andre dyr beskyttes mod smerte. Disneyikonet rådyret Bambi fra 1942 har lagt navn til udtrykkene "Bambi-effekt" og "Bambi-faktor". Bambi-faktoren handler om at mange antijagt aktivisters argumenter er baseret på dyrets "sødhedsgrad" og det nuttede skal ikke være genstand for jagt.
"The Ugly Animal Preservation Society", sætter fokus på dyr, der ikke er kendetegnet ved at være nuttede og har bl.a. kåret blobfisken (Psychrolutes marcidus) som den grimmeste fisk.
Fisk der lever i de frie vandmasser svømmer ofte i stimer, dvs. en gruppe fisk, fra et lille antal til flere millioner, og ofte af samme alder og art, svømmer sammen på en synkroniseret måde, bevæger sig i samme retning og med samme hastighed. Fordelen ved at svømme i stime betyder større chancer for at finde føde og øget beskyttelse mod rovfisk, der kan have vanskeligt ved at skelne de enkelte fisk i stimen fra hinanden. Rovfisk kan også ses jage i stimer. De stærkeste fisk svømmer forrest i stimen, de svageste svømmer bagest og kan udnytte slipstrømmen fra de forreste og spare energi.
Skidtfisk = industrifisk = fisk der anvendes til fremstilling af fiskemel og fiskeolie, som indgår i fiske- og dyrefoder. Under betegnelsen er bl.a. tobis, sperling og brisling. Skidtfisk er generelt betegnelsen for fisk, der har ringe markedsværdi som menneskeføde.
Havpattedyr nedstammer fra landpattedyr og har tilpasset sig livet i havet og tilbringer det meste eller hele deres liv i eller meget nær havet.
Hvaler (hvaler, delfiner, marsvin, spækhugger). Blåhvalen er verdens største dyr. Sæler, (gråsæl, spættet sæl) søløver, hvalrosser, søelefanter. Søkøer. Isbjørn (havets bjørn, lat. Ursus maritimus) lever det meste af sit liv på havisen. Havoddere.
Hval.
Delfin.
Sæl.
Søløve.
Hvalros.
Søelefant.
Søko.
Isbjørn.
A B D F G H J K L M P R S T U Ø Å
Aborre. Atlantisk spadefisk. Barbe. Blåpigget næsehornsfisk. Brasen. Delfin. Flyvefisk. Gedde. Guldfisk. Hajer. Havkat.
Havlampret. Havmus. Helleflynder. Hornfisk. Junkergylte. Karpe. Klatrefisk. Klumpfisk. Knude. Kofisk. Kuglefisk. Kulmule.  
Laks. Lange. Løje. Makrel. Malle. Pibefisk. Pighvar. Pindsvinefisk. Pukkelcichlide. Rokker. Rødspætte. Rødtunge.
Sankt Peters fisk. Savfisk. Senegal bikir. Sild. Sildekonge. Skorpionfisk. Skrubbe. Slethvar. Sortbåndet fanefisk.  
Sortmundet kutling. Stenbider. Stjernekigger. Stør. Sugefisk. Sværdfisk. Søhest. Tobis. Torsk. Tun. Ulk. Ørred. Ål. Ålekvabbe.
A
Aborre
(
lat.: Perca fluviatilis)
Aborren er en farverig rovfisk. Den har en pigget rygfinne og orange finner.
Dens længde er o. 50 cm. Den lever 8-10 år.
Den er en stimefisk.
Den optræder altid i flok, lever i brak- og ferskvand.
Der kan være op til flere hundrede tusinde æg i en hunaborre. Æggene kan ses hænge i vegetationen som guirlander. Gydeperioden er marts-april.
Aborren er almindelig i Danmark i større vandløb og søer, i Øresund og kystnære områder i Østersøen.
Aborren kan forveksles med sandart.
Den er en populær spisefisk. Kødet er lyst og fast.
Atlantisk spadefisk
(lat.: Chaetodipterus faber)
Kroppen er skiveformet og sølvfarvet med uregelmæssige sorte lodrette striber. En stribe løber gennem dens øje. Dens mund er lille. Det er kun når dens ses fra siden, at den ser stor ud, ses den for- eller bagfra er den næsten kun en streg i luften.
Den længde er målt op til o. 90 cm.
Den findes i det vestlige Atlanterhav.
Den lever i hav- og brakvand.
Den er en stimefisk.
Der kan være op til en million æg i en hunspadefisk. Gydeperioden er maj-september.
Den er en spisefisk.
B
Barbe
(lat.: Barbus barbus)
Barbus (lat. skæg), den har nogle skægtråde i hjørnerne af dens mund, der anvendes til at lokalisere føde. Nogle har ikke skægtråde.
Ferskvandsfisk, tilhører en slægt i karpefamilien.
Den kan blive over 20 år gammel.
Gydeperioden er maj-juni. Hunnerne producerer mellem 8.000-12.000 æg.
Mindre arter er importeret til Danmark som akvariefisk.
Den er en spisefisk.
Blåpigget næsehornsfisk
(lat.: Naso unicornis)
Nasus = næse, unicornis = enhjørning. Den har horn i panden og ved haleroden har den to skarpe pigge/bendannelser der ligner knive/skalpeller - den hører under familien af kirurgfisk. Piggene bruger den til at forsvare sig med. Den har ikke skæl, dens skind ligner læder.
Saltvandsfisk. Den lever i koralrev. Akvariefisk.
Den er en spisefisk.
Brasen
(lat.: Abramis brama)
Den er højrygget og har mørke/sorte finner. Dens mund vender nedad og kan skydes ud, så den kan suge føde til sig.
Findes i mange danske søer, åer og moser og i brakvand. Lever i stimer.
Gydeperioden er maj-juni. Hannerne får i gydetiden gydevorter på hovedet. Der lægges flere hundrede tusinde æg.
Den er en spisefisk, men ikke almindelig som sådan i Danmark.
D
Delfin
(lat.: Delphinus delphis)
"Dreng på delfin blæser trompetsnegl", ca. 1620, Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg. Motivet har været kendt siden antikken. Se julemærke fra 1926.
Almindelig delfin eller kortnæbbet almindelig delfin er sort på kroppens overside og hvid på bugen. Til delfinfamilien hører bl.a. spækhuggere og grindehvaler. Delfiner er den største familie inden for hvalarterne.
Delfinen, der lever i havet, er ikke en fisk men et pattedyr, dvs. den føder levende unger og den fodrer ungerne med mælk. Den har lunger og den trækker vejret ved at åbne og lukke blåsthullet (en slags næsebor) på toppen af dens hoved. Den har ofte behov for at søge mod havoverfladen for at få frisk luft, den kan holde vejret 5-8 minutter.
Forekommer i Danmark i Nordsøen og i alle verdenshavene, hvor der findes o. 40 forskellige arter.
Delfiner lever i flokke, er hurtige svømmere og har en enestående evne til at springe, og delfinens tilnavn er "springeren".
Delfiner, der regnes for at være intelligente, kommunikerer med lyde. Delfinens hoved indeholder organet melonen, der anvendes til ekkolokalisering når den jager, dvs. den kan udsende høje lyde, der kan lokalisere byttet.
Er drægtig i o. 10 måneder. Føder normalt én kalv.
Dens længde kan være fra to til fire meter.
Levealderen er o. 20-30 år,
Øresvinet (Tursiops truncatus) er formentlig den mest kendte delfinart, og den der oftest anvendes i delfinarier.
Delfinarium er et stort åbent akvarium, hvor delfiner underholder et publikum. I 1968 åbnedes på Ulstrup Slot ved Langå Danmarks første delfinarium, det lukkede i 1980.
Delfinunderholdning er ikke mere særlig populær på grund af den manglende dyrevelfærd. Ifølge World Animal Protection lider delfinerne fysisk og psykisk i fangenskab.
F
Flyvefisk
(lat.: Cheilopogon heterurus)
Den har to store svævefinner ("vinger"). Den kan svæve, ikke flyve, mere end hundrede meter over havoverfladen.
De undgår rovfisk ved at svæve væk.
Forekommer i alle verdenshave. Er observeret i danske farvende.
Flyveknur
(lat.: Trigla volitans)
G
Gedde
(lat.: Esox lucius)
Lang fisk, ca. 1 meter.
Lever i fersk- og brakvand.
Gydeperiode er marts-maj. Lægger o. 500.000 æg.
En af Danmarks største rovfisk.
Den er en spisefisk.
Guldfisk
(lat.: Carassius auratus)
Guldfisk er et lille medlem af karpefamilien og er den mest almindelige ferskvandsfisk.
Den stammer oprindeligt fra Kina. Den kom til Sydeuropa i 1600-tallet og blev populær på grund af dens metalliske skæl, og blev et symbol på lykke og rigdom. Den anvendtes som 1-års bryllupsdagsgave fra manden til sin hustru som symbol på fremtidig velstand, men i takt med at guldfisken blev almindelig ophørte denne tradition.
I Danmark er den populær som prydfisk i akvarier og havedamme.
Guldfisk har store øjne.
De kan opnå en længde på 15 cm. Levetiden 10-20 år.
Guldfisk der udsættes i f.eks. søer kan være en stor trussel. I naturen kan den lille fisk vokse sig kæmpestor og ødelægge levesteder for de hjemmhørende arter.
Guldfisk er ikke på listen over invasive arter i Danmark. Naturbeskyttelsesloven §31: "Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse". Er man blevet træt af sin guldfisk, har man pligt til at sørge for, at den får et nyt hjem eller aflives i henhold til dyreværnsloven.
H
Hajer
Sildehaj
(lat.: Lamna nasus)
Almindelig i Danmark.
Almindelig pighaj
(
lat.: Squalus acanthias)
Almindelig i Danmark.
Hajer er bruskfisk, et skelet af brusk er smidigt og let. Hajer har gællespalter på siden af hovedet. De har ingen svømmeblære. En nedslidt hajtand erstattes af en bagvedliggende tand. Hajhud minder om sandpapir.
Bruskfisk/tværmunde omfatter hajer, rokker, havmus.
Hajer er nogle af klodens ældste dyr. De findes i alle verdenshavene.
I Danmark er o. 15 hajarter, i verden o. 500.
Hajer kan blive op til 4-5 m lange. Hvalhajen (lat. Rhincodon typus) er verdens største fisk. Dens normale længde er 10 m.
Grønlandshaj er den hajart i verden der lever nordligst og lever længst. Den vokser langsomt, bevæger sig langsomt og bliver meget gammel, de ældste er blevet flere hundrede år.
Pighajen er en spisefisk under navnet kongeål.
Nogle få hajarter er farlige for mennesker.
"Dødens gab", roman fra 1973 af den amerikanske forfatter Peter Benchley, handler om en stor hvid haj, der terroriserer en amerikansk badeby. Steven Spielbergs film af samme navn (originaltitel "Jaws") er baseret på Benchleys roman.
Risikoen for at blive angrebet af en haj er meget lille.
Hvidhaj/Menneskehaj
(lat.: Carcharodon carcharias).
Har angrebet mennesker.
Hammerhaj
(lat.: Sphyrna zygaena).
Det flade brede hoved ligner en hammer.
Savhaj
(lat.: Pliotrema warreni).
Den lange snude ligner en sav.
Havkat
(lat.: Anarhichas lupus)
Havkatten har kraftige tænder som den kan knuse føden med som er søpindsvin, krebsdyr og muslinger.
Lupus er lat. for ulv, på engelsk hedder den "Atlantic wolffish" (atlantisk ulvefisk).
Havkatten vist på billedet betegnes også "stribet havkat" pga. de mørke tværstriber på kroppen. Iøvrigt findes blå og plettet havkat.
Findes i danske farvande.
Havkatten er en bundfisk, dvs. den lever på havets bund ligesom rødspætte og torsk.
Havkatten gyder om vinteren, o. 20.000 æg. Hannen passer på æggene til de klækkes.
Havkat er en spisefisk (stribet og blå havkat) under navnet koteletfisk. Dens hoved kan være skåret af, da den ser drabelig ud.
Havlampret
(l
at.: Petromyzon marinus)
Havlampretten ligner en ål, den har en rund sugekopagtig mund. De syv cirkelformede åbninger bag øjet fungerer som gæller og pga. disse gælleåbningerne, der er blevet opfattet som øjne, har fisken også betegnelsen "niøje", dvs. de syv gæller + et øje + et næsebor.
Tre af de 40 arter findes i Danmark, dvs. i Jylland (hav-, flod- og bæklampret). De Lever i ferskvand.
Alle arter gyder i ferskvand og dør efter gydningen. Hørål er betegnelsen for larverne. Nogle arter vandrer ud i saltvand.
De voksne havlampretter er parasitter/snyltere, de suger sig fast på andre fisk og suger blod.
Den er en spisefisk, men ikke almindelig som sådan i Danmark.
Havmus
(
lat.: Chimaera monstrosa)
Er en bruskfisk (som hajer og rokker), dvs. skelettet er af brusk, og bruskfisk har ingen svømmeblære. Den har en muselignende snude eller et hoved og tænder der ligner en kanins - på engelsk hedder den "rabbitfish". Den har store øjne, og en lang tynd hale. I den forreste rygfinne er en lang giftig pig. Det kølleformede organ som hannen har i panden anvendes formentlig til at at fastholde hunnen under parring.
Havmusen er almindelig i de danske farvande.
Havmusen har ingen værdi som spisefisk.
Helleflynder
(lat.: Hippoglossus hippoglossus)
Egl. "Hellig flynder". Den er en højrevendt fladfisk, dvs. af dens øjne sidder på højre side af kroppen. Den er den største af fladfiskene og den, der kan blive ældst, dvs. op til 60 år. Dens gennemsnitlige levealder er o. 25-30 år. Den vokser langsomt og kan opnå en længde på 3-4 meter.
Den er stort set altædende, både fisk og fugle.
Et sagn fortæller at barnet Jesus skulle købe fisk til sin mor Maria. Han fik øje på en flynder, der vred sig fordi den ikke ville spises, hvorfor Jesus vred hovedet om på den så det blev skævt. 
I Brødrene Grimms eventyr "Konen i muddergrøften", om fiskeren og hans kone Isabil, fanger fiskeren en flynder, som han sætter ud i vandet igen, fordi den er en forhekset prins, og som tak herfor opfylder flynderen fiskerens ønsker, dvs. hans grådige kone Isabils ønsker. Fiskeren siger til Flynderen:
"Flynder lille, flynder god,
stig op til mig af havets flod,
for min hustru Isabil
vil meget mere, end jeg vil."
Isabel kan aldrig få nok, muddergrøften byttes om med både hytte og slot, hun får konge- og kejser- og paveværdigheden, men da hun også vil være Vorherre bringer flynderen hende tilbage i muddergrøften.
Almindelig i Danmark.
Den er en spisefisk.
Hornfisk
(lat.: Belone belone)
Den sølvfarvede langstrakte slanke rovfisk med det lange næb og de grønne ben har en længde på 50-75 cm, og dens levetid er op til højst 18 år.
Benenes grønne farve skyldes det naturlige farvestof biliverdin
Lever i salt- og brakvand tæt på vandoverfladen.
Almindelig i danske farvande.
Den er en spisefisk.
J
Junkergylte
(lat.: Coris julis)
Er en farverig fisk af læbefiskfamilien (læbefisk har tykke fremstående læber).
Dens gennemsnitlige længde er 15-20 cm. Den skifter køn fra hun til han når den når en længde af 18 cm. Dens levealder er op til 7 år. Den lever i saltvand.
Yderst sjælden set i Danmark. Lever bl.a. ved Middelhavets klippekyster - dens engelske navn er Mediterranean rainbow wrasse (middelhavsregnbuelæbefisk).
K
Karpe
(
lat.: Cyprinus carpio)
Karpen varierer i farve fra mørkebrun til grønbrun og til bronze, og den har store skinnende skæl. En karpe kan skifte farve afhængig af bl.a. klarheden af det vand, den lever i, af føden og af årstiden.
Der er en ferskvandsfisk og en af verdens mest invasive fisk.
Den kan blive o. 1 meter lang. Den lever gennemsnitlig 20 år. Den længstlevende karpe blev 64 år.
Udsat i søer i Danmark.
Den er en spisefisk. Karpen er væsentlig i det jødiske køkken, den er kosher, dvs. egnet til at spise. Ifølge de jødiske spiseregler må alt der er i vandet, der har finner og skæl, spises. Gefilte Fisch/fyldt fisk (en stor fiskebolle) er en jødisk delikatesse. 
Klatrefisk
(
lat.: Anabas scandens)
Også kaldet "klatreaborre" og "krybefisk". Den kan kravle (ikke klatre) fra et vandhul til et andet.
Den er en art i labyrintfiskefamilien og har et labyrintorgan (et åndedrætsorgan foruden gællerne), der gør, at den kan leve i iltfattigt vand og uden for vand i et stykke tid.
Den lever i brakvand og ferskvand. Er ca. 20 cm lang. Den kan tåle ugunstige vandforhold som grumset og stillestående vand.
Bliver klatrefisken angrebet kan den svulme op og blokere svælget hos angriberen.
Spisefisk i Sydøstasien.
Klumpfisk
(lat.: Mola mola)
Fisken der ligner en klump, en kompakt rund masse, betegnes også månefisk. Fiskens navne henviser til dens form. På tysk hedder den "Mondfisch" (månefisk) eller "Schwimmender Kopf" (svømmehoved), og dens latinske navn "mola" betyder møllesten, og kropsformen og den grålige ru hud kan minde om denne skiveformede sten. Den engelske betegnelse er "Sunfish" (solfisk) fordi den ofte ses at solebade i vandoverfladen for formentlig at få varme efter et et dybt dyk i koldt vand, og for at havfugle kan befri den for irriterende parasitter.
Denne grålige eller gråbrune langsomt svømmede fisk med de store øjne og rund gabende mund er næsten ligeså høj som den er bred. Den har ingen skæl, men et læderagtigt skind. Den har ikke en svømmeblære.
En af de tungeste af alle benfisk i verden, kan veje over 2 tons og bliver over 3 meter.
I Danmark er den almindelig i Nordsøen og også set i Skagerrak og Kattegat. Den kan opleves i Nordeuropas største akvarium, Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.
Er ikke en spisefisk i Danmark.
Knude
(
lat.: Lota lota)
Betegnes også "ferskvandskvabbe". Er en langstrakt gullig fisk med mørk mamorering. Den har en skægtråd på underkæben, som hjælper den til at finde føde.
Er den eneste torskefisk, der lever i ferskvand.
Levetiden er o. 20 år.
I Danmark er den i større søer og vandløb især i Jylland (Gudenåen, Skjernåen, Ribe Å). Er en nataktiv fisk.
Den er en spisefisk, smager som torsk.
Gudenåens udspring.
Skjernåens udspring
Kofisk, langhornet
(
lat.: Lactoria cornuta)
De to horn mellem øjnene på den kasseformede prikkede fisk kan minde om kohorn. Den hører til familien af kuffertfisk. Den plettede gule kuffertfisk (Ostracion cubicus), der ligner kofisken, har inspireret til Mercedes-Benz Bionic, konceptbil/fremtidsbil fra 2005.
Den kan udskille gift hvis den stresses.
Den kan blive op til o. 50 cm lang.
Den lever i koralrev i Indo-Stillehavet (Indo-Pacific).
Kuglefisk, sortplettet
(lat.: Arothron nigropunctatus)
Den sortplettede kuglefisk har ingen ribben, så den kan puste sig op til enorm størrelse (kuglerund), og det gør den, hvis den føler sig truet. Den kan have mange farver (gul, orange, hvid, brun, blå, grå), men pletterne er sorte. Dens store øjne kan bevæge sig uafhængigt af hinanden. Huden er ikke dækket af skæl.
Den kan blive op til 33 cm lang.
Lever i ferskvand, brakvand og havvand i Indo-Stillehavet (Indo-Pacific).
I Danmark er den akvariefisk.
Kuglefisken, der indeholder den dødelige nervegift tetrodotoksin, er en delikatesse (fugu) i Japan. En fugukok skal gennemgå en længere uddannelse for at få tilladelse til at tilberede kuglefisken og skal selv spise den første portion og har bestået hvis han ikke efterfølgende er utilpas eller har aflivet sig selv. I Europa er det forbudt at servere fugu.
Kuglefisk
(l
at.: Tetraodon lineatus)
Kulmule
(
lat.: Merluccius merluccius)
Langstrakt slank saltvandsrovfisk med stor sort mundhule (heraf navnet) og underbid. Den er beslægtet med torskefiskene, men har ingen skægtråd.
Navnet kulmule stammer fra Frederikshavn og øgruppen Hirsholmene ifølge zoologen Henrik Nikolaj Krøyer (1799-1870), der har skrevet værket "Danmarks Fiske" (1838-53). Hans stedsøn var maleren P.S. Krøyer.
Den spiser bl.a. makrel, sild og kulmule (er således kannibal).
Den bliver normalt o. 1 m lang. Den kan blive op til 20 år.
Almindelig i Danmark i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Den er en spisefisk især i Sydeuropa.
L
Laks
(
lat.: Salmo salar)
Slank sølvglinsende fisk.
Den unge laksefisk opholder sig 1-3 år i ferskvand og vandrer til saltvand, den smoltificerer, dvs. tilpasser sig til at kunne leve i saltvand og den betegnes smolt. Den skifter farve fra spraglet til sølvskinnende. 
Laksen er en anadrom fisk, dvs. den trækker fra saltvand op i ferskvand for at gyde. Efter gydninger vandrer den ud i havet igen.
"Homing" er betegnelsen for at laksen er i stand til at finde tilbage til det vandløb, hvor den blev klækket eller udsat.
Laksen kan bliver op til 150 cm, og blive højst 12 år.
I Danmark er den i Skjern Å, Storå, Varde Å og Ribe Å.
Den er en spisefisk, en ædelfisk, som er betegnelsen for de ferskvandsfisk der har høj rang som spisefisk. Sølaks er røget og farvet sej.
Lakseopdræt. Danish Salmon i Hirtshals.
Lange
(lat.: Molva molva )
Lang (deraf navnet) slank saltvandsfisk med store øjne af torskekvabbefamilien, der kan blive op til 2 meter lang. Betegnes også "Havets ål".
Den har en skægtråd under hagen, som anvendes til at finde føde med.
Er almindelig i danske farvande.
Den er en spisefisk. "Huevas de maruca", saltet rogn fra langen, er en delikatesse i Spanien. Langen gyder millioner af æg.
Løje
(lat.: Alburnus alburnus)
Lys slank sølvfarvet karpefisk med underbid, minder om sild.
Kan blive op til 25 cm.
Almindelig i danske søer, lever i stimer. Den er føde for rovfisk.
Bruges som agn/madding på fiskekrog.
M
Makrel
(
lat.: Scomber scombrus)
Makrellen er en slank torpedoformet hurtigsvømmende fisk. Den har ikke en svømmeblære.
Kan blive op til 50 cm lang og o. 18 år gammel
Den lever som rovfisk i stimer i de frie vandmasser.
Sidelinjesystemet er en linje på begge sider, en ekstra sans, en slags ekkolod, hvormed makrellen kan mærke trykbølgerne fra andre fisk i stimen og undgå sammenstød.
Almindelig i Danmark,
Den er en populær og sund spisefisk.
Malle
(
lat.: Silurus glanis)
Søuhyreagtig rovfisk med lange skægtråde og spidse tænder.
Malle er den største ferskvandsfisk i Europa.
Kan blive op til 5 meter lang og o. 60 år gammel.
Er udsat i Danmark. Den sidste naturlige malle skulle være fanget i Sorø Sø i slutningen af 1700-tallet.
Den er en spisefisk.
P
Pibefisk
(
lat.: Fistularia tabacaria)
Lang, slank brun-grønlig fisk med lyseblå pletter og rørformet snude, kort skrå mund med små tænder.
Den kan blive op til 2 meter lang.
Findes ikke i danske farvande. Findes langs den amerikanske Atlanterhavskyst og i Altanterhavet ud for Vestafrika
Pighvar
(lat.: Scophthalmus maximus)
Rund fladfisk med pigge på oversiden, der ligesom andre fladfisk svømmer på siden. Den er venstrevendt, dvs. øjenene sidder på venstre side.
Hunnerne kan blive op til 1 meter lange. Hannerne er o. halvt så lange.
Rovfisk, der lever på dybt vand.
Almindelig, men ikke talrig, i de danske farvande.
Den er en spisefisk, en delikatesse og dyr.
Pindsvinefisk
(lat.: Diodon holocanthus)
Bleg fisk med sorte pletter og lange spidse pigge, der har givet den navn. Den puster sig op, hvis den føler sig truet og piggene stritter ud til alle sider, og den bliver således vanskelig at angribe og sluge.
Særdeles giftig, indeholder nervegiften tetrodotoksin. Se kuglefisk, som den er i familie med.
Den kan blive ca. 1 meter lang.
Udbredt i tropiske farvande, dvs. omkring ækvator.
Spises i Japan (fugu), se kuglefisk.
Billedet er fra
Nationalmuseets Samlinger Online
.
Pukkelcichlide
(
lat.: Cyphotilapia frontosa)
Fisken har en pukkel i panden, som artsnavnet "frontosa" henviser til. Dens krop er blå eller hvid med hvide eller blå striber.
Den kan blive 33 cm lang og levetiden kan være o. 25 år.
Den er kun udbredt inden for et afgrænset område, Tanganyikasøen i Østafrika. Akvariefisk i Danmark.
R
Rokker
Sømrokke
(
lat.: Raja clavata)
Flad bruskfisk med mørk ru overside hvor øjnene sidder og lys glat underside, hvor munden sidder, og hvis hud er dækket med torne/søm. Clavata betyder nagle.
Rokkens lever på havbunden, og dens form gør, at den let kan finde føde. Den styrer med halen og svæver langsomt gennem vandet med bugfinnerne.
Rokker har, som hajer, elektriske sanseorganer hvormed de kan opfange signaler fra andre fisk, de kan således lettere finde deres bytte og undgå selv at blive bytte.
Den kan blive op til 130 cm lang.
Lever i danske farvande.
Den er en spisefisk.
Hvidplettet flodpigrokke
(lat.: Potamotrygon leopoldi)
Konæserokke
(lat.: Rhinoptera bonasus)
Rødspætte
(
lat.: Pleuronectes platessa)
Brunlig højrevendt fladfisk med rustrøde pletter. Begge øjne sidder på højre side af kroppen. Den har en lille mund og underbid, læberne er tykke. På undersiden er den hvid. Skællene er små.
Under 2.-verdenskrig blev der lavet sko af rødspætteskind, da læder var en mangelvare.
Sko af rødspætteskind.
Billedet er fra
Nationalmuseets
Samlinger Online.
Saltvandsfisk, kan også findes i brakvand.
Almindelig i alle danske farvande. Den er en bundfisk, lever på sand- eller mudderbund, hvor den kan grave ned og gå i et med omgivelserne og skjule sig for sine fjender og lokke byttet til.
Den er  normalt o. 50 cm lang, kan blive op til 1 meter.
Den lægger op til en halv million æg.

En af de mest populære spisefisk i Danmark.
"Fade med Fisk bleve satte paa Bordet, Rødspætter, som en Konge kunde kalde Pragtret." skriver H.C. Andersen i sit 
eventyr "En historie fra Klitterne", 1860, om de fisk han fik på Brøndums gæstgiveri i Skagen.

Rødspættefilet med remoulade, asparges, rejer, røget laks og kaviar.
Rødtunge
(lat.: Microstomus kitt)
Højevendt fladfisk, rødbrun med store gulorange og mørkebrune pletter på øjensiden, blindsiden er hvid. Den har et lille hoved og en lille mund.
Den kan blive 45-65 cm lang.
Lever i danske farvande.
Den er en spisefisk.
S
Sankt Peters fisk
(lat.: Zeus faber)
Olivengul tynd fladfisk, med store øjne og stor mund, den er en rovfisk. Den har lange pigge på rygfinnen og bag brystfinnen har den en mørk cirkelformet plet. En tilsvarende plet er på blindsiden. Pletten menes at være et forsvar mod rovdyr, da den ligner et øje og kan skræmme og forvirre større fisk.
Om de sorte pletter, se nedenfor.
Sankt Peters fisk betegnes som en af verdens grimmeste fisk. Blobfisken (Psychrolutes marcidus), der lever i Stillehavet omkring Australien og Tasmanien, er kåret som den grimmeste fisk af "The Ugly Animal Preservation Society", der sætter fokus på dyr, der ikke er kendetegnet ved at være nuttede.
Den er normalt o. 30 cm lang, kan blive op til 70 cm lang. Levetiden er o. 12 år.
Lever i danske farvande.
Den er en kostbar spisefisk (kun filetterne anvendes) og regnes for en af de bedste spisefisk.
"Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab". Også kaldet "Færgebåden til Antwerpen", 1616-34, af den flamske maler Jacob Jordaens, Statens Museum for Kunst.
Spørgsmålet om tempelskat (Matthæusevangeliet 17,24-27)
Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen til Peter og spurgte: "Betaler jeres mester ikke tempelskat?" Han svarede: "Jo!" Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og spurgte: "Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?" Han svarede: "Af de fremmede." Jesus sagde til ham: "Så går landets borgere altså fri. Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en statér [mønt]. Tag den og giv dem den for mig og dig."
De to sorte pletter omgivet af en hvid ring på rovfiskens sider fik den ifølge legenden da fiskeren Simon (fik af Jesus navnet Peter) tog om den for at trække mønten ud af dens mund, og således satte sine fingeraftryk på den. Sankt Peter er skytshelgen for fiskere, skibsbyggere, låsesmede (han har nøglen til Himmerigets port), skomagere, dem med fodlidelser, paverne, Rom og andre af byer, der bærer hans navn, f.eks. Sankt Petersborg i Rusland. Peter gik på vandet, Genesaret Sø, hen til Jesus (Matthæusevangeliet 14, Vandringen på søen).
Savfisk eller savrokke
(lat.: Pristis pectinata)
Den smalle olivengrønne hajlignende bruskfisk har et stort langt savtakket sværd forrest på hovedet med kraftige hudtænder (skæl) langs siderne. Sværdet anvendes til af grave efter bytte i havbunden, til at angribe byttedyr og som forsvar mod fjender. Sværdet har elektroreceptorer, der kan opspore byttet.
Skelettet af brusk gør fisken let og smidig. Bruskfisk har ikke svømmeblære.
Bliver normalt o. 5 meter lang.
Findes i tropiske og subtropiske farvande.
Savfisken er truet, bl.a. fordi dens sværd er eftertragtet som samlerobjekt, og den er ofte en uønsket bifangst i fiskernes net.
Senegal bikir
(lat.: Polypterus senegalus)
Betegnes også grå bikir. Lang grålig eller beige rovfisk. Dens næsebor rager frem, den har en stor mund. Øjnene er lysegule med sort pupil. Den takkede rygfinne løber langs det meste af kroppen.
Den har både gæller og lunger.
Den er o. 40 cm lang.
I Danmark en akvariefisk. Hjemmehørende i Afrika.
Sild
(lat.: clupea harengus)
Egl. atlantisk sild. Lang slank sølvglinsende fisk, der er blågrøn på ryggen.
Lever i stimer.
Den er o. 35 cm lang og kan blive op til 25 år gammel.
Findes ved alle danske kyster og er en stor handelsvare.
Ifølge historieskriveren Saxo Grammaticus (1150-1220) skulle sildene have stået så tæt, at de kunne tages op med de bare hænder.
Sild prutter meget hvilket slører vandet, og de kan derved være vanskelige at få øje på af deres fjender.
Den er en populær spisefisk. Surströmming, stinkende svensk ret, består af fermenterede (gærede) sild.
Sildekonge
(
lat.: Regalecus glesne)
Lang sølvfarvet fisk med rødlig rygfinne, små øjne og lille mund.
Den kan blive op til 8 meter lang, og regnes for at være verdens længste benfisk. Den har ingen svømmeblære.
Findes i de danske farvande, er en dybtvandsfisk og aldrig set levende, men drevet død i land.
Ifølge gammel folketro har den været betragtet som et havuhyre, en søslange.
Den er ikke en spisefisk.
Skorpionfisk
(lat.: Scorpaena guttata)
Californisk skorpionfisk, hjemmehørende i det østlige Stillehav. Guttata betyder "plettet" og refererer til fiskens mange sorte pletter.
Den har ikke en svømmeblære. Lever mest på havbunden.
Levetiden er højst o. 20 år.
Piggene på dens ryg er giftige.
Den er en spisefisk.
Skrubbe
(lat.: Platichthys flesus)
Højrevendt fladfisk (nogle skrubber er venstrevendte). Den camouflerer sig ved at skifte farve efter omgivelserne. Den er en bundfisk og holder mest til på sand- og mudderbund. Den minder om en rødspætte, men den har benknuder langs sidelinjen, det har rødspætten ikke.
Leps (bastard) er betegnelsen for en krydsning mellem skrubbe og rødspætte. Krydsningen er ikke så ru som skrubben og de røde pletter er svagere i farven end rødspættens.
Dens normale længde er o. 30 cm, men den kan blive op til 60 cm lang.
Findes i de indre danske farvande og Vadehavet. Den lever primært i havet i brakvandsområderne. Den kan leve i ferskvand.
Den er en spisefisk.
Slethvar
(lat.: Scophthalmus rhombus)
Venstrevendt fladfisk, grålig med mørke pletter. Kan som andre fladfisk tage farve efter omgivelserne. Den er en bundfisk. Sidelinjen buer over brystfinnen. Minder om pighvar, men har ikke benknuder på øjensiden, som pighvar har. Slet = glat/flad. Hvarre = ring/kreds.
Kan blive op til 70 cm lang.
Almindelig i de danske farvande.
Den er en spisefisk.
Sortbåndet fanefisk
(
lat.: Chaetodon vagabundus)
Lys krop med tynde mørke diagonale linjer og brede sorte bånd, det ene over øjet.
Findes i Indo-Stillehavet (Indo-Pacific), lever i koralrev og laguner. Akvariefisk.
Længde o. 15 cm.
Sortmundet kutling
(lat.: Neogobius melanostomus)
Spraglet gulbrun bundlevende lille fisk.
Hører ikke naturligt hjemme i danske farvande, men er en invasiv art. Sortmundet kutling dukkede op første gang i Danmark i 2008 ved Bornholm og har siden spredt sig voldsomt. Opr. hjemmehørende i brakvandet ved Sortehavet og det Kaspiske hav. Den er en trussel i danske farvande, den fortrænger andre fiskearter (bl.a. rejer, fladfisk og de hjemmehørende kutlinger) og kan ødelægge fiskeriet.
Ligner sortkutling, der er almindelig i danske farvande.
Længde er 15-20 cm.
Den er en spisefisk.
Stenbider
(lat.: Cyclopterus lumpus)
Kompakt rund fisk med udstående øjne og læderagtig skælløs skind med rækker af benknuder. Den har ingen sidelinjer og ikke svømmeblære. Brystfinnerne er sammenvoksede og danner en sugekop, med hvilken den kan suge sig fast til stenene på bunden, denne egenskab har givet den navn. Når hunnen har gydet er det hannen, der suger sig fast til en sten nær rognene og jager trusler væk.
Kvabso og kulso er betegnelsen for stenbiderhunnen.
Køn og alder er bestemmende for dens farver, der være rødbrun, grønlig, turkisblå, orangerød.
Hunnen kan blive op til 50 cm lang, hannen op til 40 cm lang.
Den er almindelig i danske farvande, dvs. den kommer om foråret og gyder og forsvinder derefter, hvorhen vides ikke.
Der er efterhånden så få stenbidere i de danske farvande, at fisken
formentlig bliver kategoriseret som kritisk truet.
Stenbider er en rensefisk, dvs. den anvendes indenfor lakseopdræt hvor den spiser lakselusene.
Stenbiderrogn, "dansk kaviar", er en delikatesse. Der er formentlig tale om norsk eller islandsk rogn, da dansk stenbiderrogn er en mangelvare. Stenbideren som spisefisk er noget smagløs og vandet, dens yndlingsspise er vandmænd.
Stjernekigger
(lat.: Uranoscopus scaber)
Brunlig fisk med små lyse pletter. Dens hoved og kæber vender opad, den har små øjne og en stor mund. Dens øjne sidder oven på hovedet, den er en bundfisk og lever nedgravet, kun øjnene er synlige, den ser mod stjernerne. Den har ingen svømmeblære. Den har giftige rygfinner.
Den kan give svage elektriske stød.
Lever i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
Kan blive 20-25 cm lang. Dens levetid er 5-6 år.
Den har ikke den store handelsværdi som spisefisk. Anvendes til fiskesupper.
Stør, europæisk
(
lat.: Acipenser sturio)
Lang gråbrun spidssnudet tandløs fisk med fem rækker af benplader/skjolde langs kroppen og nogle på hovedet. Under snuden har den fire skægtråde.
En af de ældste nulevende fiskearter, en fortidsfisk, og der er fossiler, der viser at støren ser ud i dag som i forhistorisk tid, dvs. støren kan betragtes som en levende fossil.
Dens normale længde 1-2 meter, kan blive op til 6 meter. Den kan blive over 100 år.
Den er anadrom, dvs. den trækker fra saltvand op i ferskvand for at gyde. Lever det meste af livet i saltvand.
Støren findes i danske farvande.
Ifølge Artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr 521 af 25/03/2021) er støren fredet, og fanges den skal den afkroges i vandet og genudsættes, og beholdes den kan det give bødestraf.
Støren yngler i dag kun i Gironde, Europas største floduløb i det sydventlige Frankrig. Europæisk stør har aldrig ynglet i danske vandløb.
Ægte kaviar = rogn fra en fisk i størfamilien.
Kaviar fra Belugastøren (Huso huso) betegnes "Det sorte guld", og de sorte æg beluga, er de mest eftertragtede i verden. "Russisk kaviar" kommer primært fra belugastøren.
"Elbkaviar" har været anvendt om rognen fra europæisk stør udsat i Elben.
Hovedparten af kaviar kommer fra stør opdrættet i dambrug eller natursøer. Det er ulovligt at handle med kaviar fra vildtfangede stør. En af de største trusler mod arten er den illegale handel.
Uægte kaviar = rogn fra andre fisk end støren, f.eks. stenbiderrogn, der er lyserøde, eller er farvet sorte.
Sugefisk
lat.: (
Echeneis naucrates)
Lang slank fisk med kraftig underbid. Forreste rygfinne er omdannet til en oval sugeskive. Den suger sig fast på hajer, hvaler, delfiner, rokker, store benfisk, skildpadder, dykkere og skibe. Den er afhængig af at suge sig fast til andre fisk, da den er en dårlig svømmer og ikke har en svømmeblære, og dens vært "transporterer" den rundt, og den lever primært af værtens parasitter.
Udbredt i alle varme have. Yderst sjælden i Danmark.
Dens længde 60-110 cm.
Den er blevet brugt som madding pga. dens evne til at suge sig fast på fisk - en smart måde at fange større spiselige fisk på.
I det antikke Grækenland var den frygtet blandt sømænd, der mente den havde magiske kræfter og kunne stoppe deres skibe.
Sværdfisk
lat.: (Xiphias gladius)
Aggressiv hurtigsvømmende rovfisk. Dens lange spidse sværd er en forlængelse af dens overkæbe. Sværdet bruges mod byttedyr.
Gæst i de danske farvande. Findes i de varme have.
Længde op til o. 4 meter. Alder op til 17 år.
Den er en spisefisk.
Søhest, langsnudet
(lat.: Hippocampus reidi)
Den er en lang tynd fisk med små benplader i stedet for skæl, lang gribehale, et hestelignende hoved og en lille mund. Tilhører nålefiskfamilien.
Det er hannen, der føder ungerne. Hunnen lægger sine æg i hannens rugepose, og således bærer han ungerne og føder dem.
Er sjælden i Danmark. Lever i kystnære områder i varme have. Akvariefisk.
Et 13 millioner år gammelt søhestefossil er fundet Slovenien. Det er udkommet på frimærke i 2014.
Tørrede og pulveriserede søheste anvendes som medicin i bl.a. Kina i troen på at de kan afhjælpe bl.a. impotens.
T
Tobis/sandål
(lat.: Ammodytidae)
Der er mere end 30 arter af tobis. Det er en aflang bundfisk med underbid. Tobiser lever især på sand- og grusbund.
Navnet Tobis er efter Tobias i GT, der anvendte en fisks indvolde til at helbrede. I De Apokryfe Skrifter (GT), Tobits Bog, 6,2-9, står bl.a.: "Skær fisken op, tag galde, hjertet og leveren ud, behold det, og kast de andre indvolde ud. For fiskens galde, hjerte og lever kan bruges som lægemiddel."
"Hvordan kan fiskens hjerte, lever og galde virke som lægemiddel?" Englen [ærkeenglen Rafael] svarede ham [Tobias]: "Hvis man brænder fiskens hjerte og lever foran en mand eller kvinde, som er besat af en dæmon eller ond ånd, så bliver det menneske befriet for besættelsen, og det vil i al fremtid være fri for dem.".
Længde 15-20 cm. Den kan blive op til 10 år gammel.
Flere arter af tobiser forekommer i danske farvande.
Den er ikke en spisefisk men en industrifisk og føde for større fisk og fugle.
Tobis er vigtig for danske industrifiskere, der står for hovedparten af tobisfiskeriet i Europa. Det er primært havtobis (Ammodytes marinus) danske fiskere fanger.
Torsk
(lat.: Gadus morhua
)
Betegnes også atlantisk torsk. Rovfiskens farver (gråbrun, grågrøn) tilpasser sig omgivelserne. Den har overbid, hvid sidelinje og lang skægtråd, som den kan føle og smage med. Torsken (og sild og karper) har en særlig god hørelse, trykket fra en lydbølge får svømmeblæren til at vibrere, og vibrationerne forplanter sig til det indre øre.
Den normale længde er o. 50 cm, den kan blive op til o. 1 meter.
Er i de indre danske farvande og Nordsøen. Lever i salt- og brakvand tæt ved havbunden.
Betegnelserne "klaptorsk" og "torskedum" kan referere til at torsken måske ser dum eller måbende ud med dens halvåbne mund og stirrende øjne. Der kan også "hives torsk i land", og dvs. højlydt snorken med åben mund. En udtalelse eller handling sagt uden omtanke er en "tanketorsk".
Den er en spisefisk. Torskerogn eller torskebukser (ligner bukser). Klipfisk er saltet og tørret torsk.
Tun, atlantisk
(lat.: Thunnus thynnus)
Betegnes også blåfinnet tun. Er en af de største fiskearter. Den tilhører makrelfamilien. Den strømlinede fisk med det store hoved, den spidse snude og underbid, er en hurtigsvømmende rovfisk og ses ofte i stimer. Den kan forveksles med den lille hval marsvinet, men tunens hale vender lodret marsvinets vandret.
Den kan opretholde en højere kropstemperatur end vandet omkring den.
Den kan bliver o. 3 meter lang og over 20 år gammel.
Har tidligere været almindelig i danske farvande (i 1950'erne) og i midten af 1960'erne forsvandt den stort set, men i 2017 vendte den tilbage. I august 2023 var der "tunsafari" på Øresund, hvor den kunne ses jage hornfisk, makrel og sild, som er en grund til, at den trives i Øresund. Tunen springer, når den jager.
Den er en populær spisefisk, ikke mindst tun på dåse.
U
Ulk, almindelig
(lat.: Myoxocephalus scorpius)
Bundlevende skælløs rovfisk med stort hoved og gællelåg med store ikke-giftige pigge, men farlig ser den ud. Den skifter farve efter omgivelserne, den ligger på lur på havbunden. Den har ingen svømmeblære.
Ulken er ikke særlig køn og smådum (kan bide på krogen efter at være blevet sat ud), og den har en stor mund, og om det er grunde til den kaldes "københavneren" eller "københavnertorsk" kan være en mulighed.
Kan blive op til 30-40 cm lang og 5-10 år gammel.
Almindelig i de danske farvande.
I Danmark er den ikke en spisefisk.
Ø
Ørred (bækørred)
(lat.: Salmo trutta fario)
Bækørred er af lakseslægten og en underart af ørreder. Den langsomt voksende ferskvandsfisk er brungul med røde prikker.
I Danmark findes bækørred, søørred og havørred. Ørreden klækkes i ferskvand, og bliver den der, bliver den til en bækørred. Vandrer den til en sø bliver den en søørred, og vandrer den til havet bliver den en havørred, de fleste vælger at blive havørred.
Den kan blive o. 30-50 cm lang.
Den kan spise andre bækørreder, dvs. den er en kannibal.
Ørreden er almindelig udbredt i Danmark (i åer, vandløb, søer, bække og i havet).
Flere arter af ørred (bl.a. bækørred, regnbueørred og guldørred) kan være udsat i en "Put & Take" sø eller fiskesø, hvor de er sat ud og kan fanges mod betaling. En fiskesø kan være en naturlig sø eller en kunstig sø, dvs. skabt af mennesker.
Bækørred er fredet i de danske vandløb fra 16. november til 15. januar. Fredningstiden gælder for fiskeri i naturlige søer.
Fredningstid vil sige at fiskene er fredet i en periode, og oftest falder fredningstiden sammen med fiskenes gydeperioder, og det er hensigten af fiskene kan nå at gyde og bestanden derved kan opretholdes. Fanges en fredet fisk skal den straks genudsættes.
Det er Miljøstyrelsen under Miljøministeriet, der fastsætter tiderne.
Den er en spisefisk, og den kan smage af mudder især hvis den er fra en Put & Take sø, hvilket skyldes, det for mennesker ufarlige stof geosmin, som er skabt af bakterier og alger i det vand fisken er opdrættet i.
Å
Ål, europæisk
(
lat.: Anguilla anguilla)
Slangeagtig nataktiv slimet bundfisk med store øjne.
Den er en katadrom, dvs. den lever i ferskvand men gyder i saltvand.
Ålens livscyklus:
1. Æg.
2. Larve. Ålelarver kaldes for leptocephaler. De driver med Golfstrømmen over Atlanterhavet til Europa, hvilket tager et års tid, og søger op i floder og mindre vandløb.
3. Glasål. Larverne omdannes til glasål, når de begynder at svømme. Navnet skyldes at ålen er næsten gennemsigtig. Den er o. 6-8 cm lang når den kommer til den europæiske kyst. Den lille glasål svømmer op i floder og åer. Mange ål bliver fanget som glasål.
4. Gulål. Efter ca. 4 år er glasålen vokset til o. 40 cm og har skiftet farve (brunlig ryg og gul bug) og er nu gulål. Den lever det meste af livet (5-20 år) i floder.
5. Blankål. Ålens farve skifter igen når den er mellem 5-15 år, den får sort ryg og sølvblanke sider. Som blankål har den mistet evnen til at indtage føde og den tærer på sine fedtreserver fra sin tid som gulål. Blankålen svømmer fra Europa (fra ferskvand til saltvand) til Saragossahavet i det vestlige Atlanterhav (o. 5000 km) hvor den gyder og dør.
Ålen er almindelig i Danmark. Bestanden er i tilbagegang, ålen er truet.
Den er 60-80 cm lang.
Ål kan opnå en høj alder. En ål ved navn Putte levede i 88 år. Den blev født omkring 1860 i Saragossahavet og svømmede til Skandinaviens kyst og blev fanget som glasål i 1863 og levede hos en svensk familie i et selskabsakvarium, hvor forskellige fredelige fiskearter (selskabsfisk) holdes sammen. I 1938 blev den overdraget til Helsingborg Museum, hvor den døde i 1951.
Ålen i brønden i Brantevik, verdens ældste, blev 155 år gammel. Ålen blev sat ned i brønden i Skåne i 1859, og i Sverige var det normalt at have en ål i en drikkevandsbrønd, fordi ålen kunne holde brønden fri for snegle og orme. Ålen døde i 2014 og dens alder er bestemt ud fra dens øresten.
Et sagn fortæller at der i Flyndersø er en ålekonge, dvs. en flere meter lang ål med rød manke, der skulle have hjulpet andre ål fri af en ålekiste.
"Glat som en ål" eller "Åleglat" anvendes om en person, det er upålidelig, undgivende, uberegnelig og slesk.
Den er en spisefisk.
Ålekvabbe
(lat.: Zoarces viviparus)
Betegnes også ålebusse. Den ligner ålen en smule, men er ikke så lang, og den er buttet. Den brunlige nataktive bundfisk har en langstrakt smidig krop, et stort hoved og en lille mund. Rygfinnen strækker sig langs hele ryggen. Dens skind er slimet og skællene små. Ligesom hornfisken har den grønne ben. Den har ingen svømmeblære.
Den kan blive op til 30 cm lang og op til 10 år gammel.
Føder levende unger.
Den er almindelig i Danmark og lever på lavt vand langs kyster og fjorde, den trives i både salt- og brakvand.
Den er en spisefisk.
1 Sorø Klosterkirkes hovedportal er dørens håndtag en fisk, der et gammelt Kristussymbol. Det græske ord for fisk "ichthys" er forbogstaverne i Iesous Christos Theou Yios Soter (Jesus Kristus Guds Søn og Frelser).
2 "To fiskere ved en båd", 1889, af Michael Ancher, Statens Museum for Kunst.
3 Statue af Neptun udført 1744-45 af J.C. Petzold, placeret på rampen ved Børsen i København. Poseidon/Neptun er havets gud.
1 "Fiskerkonen" af Charles Svejstrup Madsens, 1940, Gammel Strand.
2 Skovserkonerne (kom fra Skovshoved) med deres hvide tørklæder sælger fisk på Gammel Strand, København.
3 Fisker Kælling", 1805, af Gerhard Ludvig Lahde, Statens Museum for Kunst.
1 "Den lille havfrue", udført af billedhuggeren Axel Locher (1879-1941), Skagens Museum.
Havfrue er halvt menneske halv fisk med en eller to haler. I Norge var i 1500-tallet en uskreven fiskelov, der drejede sig om, at fik man en havfrue i nettet, skulle hun straks smides ud igen ellers brød stormen løs. Havfruens aner er nereider og sirener. Sirenerne kunne synge så smukt, at de søfarende kunne støde på grund, endvidere kunne de spå. Havmænd forekommer i selskab med havfruerne. At få en havmand i nettet betød held.
2 "Ål og mulle", af Edouard Manet, Musée d'Orsay, Paris.
3 "Stilleben med gedde og brasen", før 1701, af den hollandske guldaldermaler Jacob Gillig, der især er kendt for sine malerier hvor fisk er motivet.
Sommerfugle Fugle Fisk
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt