|
|
|
Grev Didrik
den
Lykkelige af
Oldenburg og
Delmenhorst
og Hedevig
af Holsten |
|
|
Christian
(1426 - 21.
maj 1481) |
|
|
Dorothea af
Brandenburg,
(ca. 1430 -
1495), enke efter
Christoffer
3. |
|
|
Olaf, Knud,
Hans,
Margrete,
Frederik 1. |
|
|
"Virtute
monstrante
viam" (med
dyden som
rettesnor) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Da Christoffer 3. af Bayern døde barnløs blev
tronen tilbudt Christian, der blev konge af
Danmark fra 1448-81, konge af Norge 1449-81 og
konge af Sverige 1457-64. Med Ribebrevet
af 5. marts 1460 vælges den danske Kong
Christian 1. af Oldenburg til hertug af
Slesvig og greve af Holsten. Ribebrevet er en
aftale indgået mellem det holstenske ridderskab
og Kong Christian 1. Slesvig og Holsten skal
forblive "ewich tosamend ungedelt" (udelt sammen
til evig tid).
I 1464 indstiftede Christian
Elefantordenen, og i 1479
grundlagde han Københavns Universitet.
Elefantordenens
oprindelse er "Guds Moders Selskab", der
blev indstiftet af Kong Christian 1. med pavens
godkendelse. Ordenen bestod af en kæde med
tårnbærende elefanter hvori der hang et billede
af Den Hellige Jomfru Maria med Jesusbarnet. Med
Reformationen
i 1536 ophørte Christian 1.'s orden.
Mariadyrkelsen hørte den katolske kirke til, men
i 1580 under Kong Frederik 2. blev ordenen
genoplivet med elefanten som ordenstegn.
Elefantordenens statutter blev givet af
Christian 5. i 1693.
Det faktum at Den Hellige Jomfru blev erstattet
med en elefant betragtedes fra katolsk side som
tegn på den tiltagende ugugelighed i Norden.
Pave Leo 10.,
som sad i paveembedet fra 1513-21, havde en kæleelefant ved navn
Hanno (italiensk Annone), som han fik i gave af
Kong Manuel 1. af Portugal. Elefanten gik til
Rom og vakte stor opsigt undervejs på sin lange
vandring. I 1962 gravede nogle håndværkere i
Vatikanets have i forbindelse med modernisering
af ventilationssystemet og fandt nogle store
knogler, som de troede var fra en dinosaur, men
det viste sig, at de stammede fra pavens
elefant.
Martin Luther anså pavens kæledyr som endnu
et udtryk for Romerkirkens udskejelser.
Imidlertid blev elefanten også et protestantisk
symbol i flere lande herunder i den danske
Elefantorden.
Elefantordenens
statutter blev givet af Christian 5. i 1693.
I de 50 paragraffer gives detaljerede
bestemmelser for ordenen, der hævdes stiftet for
"utænkelige" tider siden.
Elefantordenen består af en hvidemaljeret
elefant, der på den ene side bærer et
diamantkors og den anden side den regerende
monarks monogram. På ryggen er et tårn og på
nakken en morian (sort afrikaner), der holder et
spyd. Elefantens dækken er blåt. På ryggen bærer
elefanten et murtårn. Den tårnbærende elefant
symboliserer Guds faste borg.
Valget af elefanten som ordenstegn kan skyldes
at en elefant er et oldgammelt totemdyr, en
hjælper, for de største krigere, en krigselefant
brugt i angreb til nedtrampning af fjender.
Elefanten symboliserer kyskhed, renhed, styrke,
storhed, held, trofasthed, mildhed, intelligens
(en elefant glemmer aldrig). I Thailand (Siam
til 1939), var de siamesiske hvide elefanter
højt værdsat og gav gode varsler. |
|
|
|
|
Anton Christoffer Rüde, "Kong
Christian I's indtog i Rom", 1779.
I januar 1474
drog Christian 1. af sted mod Rom. Den lange
rejse foregik til hest, og ved påsketid nåede
kongen frem og blev modtaget ved byens porte af
kirkens kardinaler og Roms fornemme mænd og
førtes i optog gennem Roms gader til Pave Sixtus
4.'s borg Castel Sant'Angelo (Engelsborg). Under
opholdet opnåede Kongen pavens tilladelse til at
oprette et universitet i København. |
|
|
|
N.A. Abildgaard, "Christian
I's indtog i Rom". |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Christian 1.'s besøg i Malpaga. På fresken, udført af Girolamo Romanino, ses gæster ved den banket som blev givet i anledning af kongens besøg i 1474 af lejetropfører Bertolomeo Colleoni på hans slot Malpaga i provinsen Bergamo i Lombardiet i Norditalien. |
2 |
"Elefantordenens indstiftelse", af C.W. Eckersberg, 1840. Det Kgl. Biblioteks billedsamling. |
3 |
Indvielse af Københavns Universitet 1. juni 1479 i Vor Frue Kirke, fotogengivelse af Wilhelm Marstrands maleri fra 1871, der hænger i Universitetets festsal. |
4 |
Dobbeltportræt af Christian 1. og Dorothea. Portrættet er en kopi fra 1500-tallet af en nu tabt altertavle, som Dronningen lod udføre efter Christian 1.'s død, hvorfor hun bærer sørgelin. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. |
5 |
Dronning Dorothea. |
6 |
Christian 1. og Dorothea, Sct. Bendts Kirke, Ringsted. |
7 |
Udsnit af Dronningens gobelin Yngre Middelalder.
Christian 1. var den første konge af den oldenborgske slægt. Kongen holder en lilje i sin hånd. En lilje er symbol på renhed, kyskhed og uskyld. Den hvide lilje symboliserer Jomfru Marias uskyld. |
|
|
|
|
|