Frederik 4.

Drop Down Menu

SLÆGT

Den oldenborgske slægt

SØN AF

Christian 5. og Charlotte Amalie

DØBT

Frederik (11. oktober 1671 - 12. otober 1730)

HUSTRU

Louise af Mecklenburg-Güstrow (28. august 1667 - 15. marts 1721)

BØRN

Christian, Christian 6., Frederik Karl, Georg, Charlotte Amalie

HUSTRU TIL VENSTRE HÅND

Elisabeth Helene von Vieregg (4. maj 1679 - døde 27. juni 1704 i barselsseng, og hendes lille søn døde 9 måneder gammel)

BØRN

Frederik Gyldenløve (18. juni 1704 - 9. marts 1705)

HUSTRU TIL VENSTRE OG HØJRE HÅND

Anna Sophie Reventlow (16. april 1693 - 7. januar 1743) som kongen bortførte fra hendes hjem på Clausholm slot. Anna Sophie er gravsat i Trolles Kapel, Roskilde Domkirke.

BØRN

6 børn der alle døde som små

ELSKERINDE

Charlotte Helene von Schindel

BØRN

En datter

VALGSPROG

"Dominus mihi adiutor" (Herren være min hjælper)

DØDE

på Odense Slot 12. otober 1730

GRAVSAT

Roskilde Domkirke - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Christian 6.



Frederik 4., udført af Benoît Le Coffre, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.	Frederik 4.	Buste af Frederik 4., Nationalmuseet.

Konge af Danmark og Norge. Kongen og hoffet måtte forlade København og tage ophold på Koldinghus, da det sidste store udbrud af pest fandt sted i 1711-12. Ved et maskebal på slottet mødte Frederik Anna Sophie Reventlow, de blev forelskede, og det følgende år bortførte Kongen hende fra hendes hjem, Clausholm slot ved Randers, hvor moderen holdt hende indespærret, og giftede sig med hende til venstre hånd. Efter Dronning Louises død i 1721 blev Kongen gift til højre hånd med Anna Sophie, der blev dronning.
I Frederiks regeringsperiode blev generobringen af Skåne, Halland og Blekinge opgivet som konsekvens af det uafgjorte udfald af Store Nordiske Krig, der varede fra 1709-20. I 1700, indførte kongen den gregorianske kalender, der erstattede den julianske. I 1701 oprettedes landmilitsen, året efter i 1702 blev det gamle stavnsbånd/vornedskabet ophævet. Kongen etablerede hedningemissionen/missionsarbejdet i Grønland, ledet af den norske præst Hans Egede og senere biskop over Grønland kaldet Grønlands apostel. I 1719 inviterede kongen franske protestanter/huguenotter til at bosætte sig i Fredericia, fordi de havde ry for at være pålidelige og arbejdsomme og derfor ville være en stor gevinst for den skrantende fæstningsby. Fra 1721 opførtes 240 rytterskoler, almueskoler, i de 12 rytterdistrikter. I 1727 blev Det Kongelige Vajsenhus stiftet, en institution for forældreløse børn i hele landet (vajserne).
Slottene Frederiksberg og Fredensborg byggede kongen som lystslotte, Maison de plaisance, de var inspireret af de dannelsesrejser i Europa, han foretog som kronprins. Kongen døde på Odense Slot.



Koldinghus, hvor Kongen og hoffet opholdt sig da den orientalske byldepest havde ramt København i 1711. Kongen ombyggede og moderniserede slottet omkring 1720, bl.a. riddersalen blev nedlagt. Fra 1976-94 restaurerede arkitekterne Inger og Johannes Exner slottet. Restaureringen blev tildelt Europa Nostra prisen i 1993.

Frederik 4.'s sarkofag (højre) og hans hustru Dronning Louises sarkofag (venstre), Højkoret, Roskilde Domkirke.