Drop Down Menu
Italien/Italy
Assisi - Verona
Genova - Como
Drop Down Menu
Assisi Verona, Genova, Como  
Francois-Léon Benouville, "Den døende Frans af Assisi bæres til Santa Maria degli Angeli og velsigner byen Assisi", 1853, Musée D'Orsay, Paris.
1-2 Indskrift i Assis byport, Porta Nouva: "Benedicat tibi Dominus, Sancta Civitas Deo fidelis, quia per te animae multae salvabuntur et in te multi servi Altissimi habitabunt et de te multi eligentur ad regnum aeternum". (Må Herren velsigne dig, du hellige by, som er tro mod Gud, fordi ved dig skal mange sjæle frelses, i dig skal mange af den Højestes tjenere bo, og af dig [af dine indbyggere] skal mange udvælges til Det Evige Rige).
Dette er velsignelsen som den døende Frans skal have udtalt over Assisi, da han lod sig bære uden for byen til et sted, hvorfra han havde udsigt over hele Assisi. Han sagde, at byen, der før var tilholdssted for onde mænd, var blevet en fredelig by takket være Guds velvilje.
3 I 2000 blev Assisi optaget på UNESCOs verdensarvsliste. De middelalderlige mesterværker så som San Francesco basilikaen, det tilhørende kloster Sacro Convento, værker af Cimabue, Pietro Lorenzetti, Simone Martini og Giotto har gjort Assisi til et væsentligt referencepunkt for udviklingen af italiensk og europæisk kunst og kultur.
4 Nicolo Roccatagliata, 1600/20, "Den Hellige Frans af Assisi stående på en sokkel af puttier", Art Institute of Chigaco.
5 "Den Hellige Frans i bøn foran et krucifix", 1630-50, udført af den italienske barokmaler Francesco Albani (1578-1660). Louvre.
Grundlæggeren af Franciskanerordenen (1223) tiggermunken Frans (1181-1226) fik tilnavnet Assisi efter byen i Umbrien, hvor han blev født, og hvor han døde.
Francesco di Bernardone, søn af en rig købmandsfamilie i Assisi, blev født mens faderen var på en handelsrejse, og blev af sin mor Pica døbt Giovanni (Johannes, efter Johannes Døberen), men da hans far vendte hjem fra sin rejse, ændrede han navnet til Francesco til ære for sin hustru, der formentlig stammede fra Frankrig.

Francesco/Frans var som ung en livsnyder, men da han lod sig hvere som soldat under krigen mellem Assisi og Perugia i 1202 og blev taget til fange, ændrede hans liv sig. Da han kom tilbage til Assisi gav han sine rigdomme bort og viede sit liv til Gud,

I kirken San Damiano ved Assisi, havde Kristus fra sit kors talt til Frans og sagt "Du skal rejse mit hus. Det er ved at falde sammen". Frands opfattede Kristi ord bogstaveligt og begyndte at genopbygge forfaldne kirker med materialer indkøbt for sin fars penge hvilket affødte faderens vrede og førte til et endeligt brud i al offentlighed mellem far og søn som skildret i Giottos freske i overkirken. Frans, der beskyldtes for misbrug af faderens midler, tog sit tøj af og gav det til sin far med ordene "Fra nu af skal jeg ikke mere sige Fader Pietro di Bernardone, men vor Fader, du som er i Himlene!"

I mødet med Kristus forstod Frans sit kald og gav afkald på sit jordiske gods for at leve i armod blandt fattige.

Den Hellige Frans' kirke Portiuncula ved Assisi
, opført mellem 352-366, var et faldefærdigt lille skovkapel da Frans overtog det, og han genopbyggede det med egne hænder. Det var i Portiuncula at franciskanerordenen opstod,
en tiggerorden, hvor munkene levede af gaver og tiggeri, i Gudstro og fattigdom, og ordenen blev velsignet af paven.

Frans' lille kirke er i dag i basilikaen Santa Maria degli Angeli (basilikaen af Vor Frue af englene), der er beliggende nedenfor Assisi og opførtes 1569-1679.

Frans levede sig ind i Jesu liv, han blev menneskers vejleder og hjælper og havde oprigtig medfølelse med de lidende.

Frans levede efter Jesu ord: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" (Matthæusevangeliet 19,21).
Frans døde 44 år gammel den 3. oktober 1226 i
Cappella del Transito. I basilikaen Santa Maria degli Angeli er Cappella del Transito placeret nær Portiuncula. Den lille hytte/kapel tjente som sygelukaf.

Frans blev helgenkåret den 16. juli 1228 af Pave Gregor 9.
Frans' sarkofag blev i 1230 placeret i krypten i kirken San Francesco i Assisi.

I Danmark kaldtes franciskanermunkene for gråbrødre fordi de bar grå kutter. De kom til landet i 1232 fra Tyskland og grundlagde et kloster i Ribe.
Frans af Assisi i Dronningens gobeliner.
Klarisserordenen blev oprettet i 1200-tallet af Den Hellige Klara fra Assisi som en kvindelig pendant til Frans af Assisi og bredte sig hurtigt ud over Europa. I Klareboderne i København lå der indtil Reformationen et klarisserkloster.
Portiuncula, Frans' ydmyge markkapel forvandlet til Nürnbergerkram

I bogen "Rejse i Italien", 1951, af forfatteren til romanen "Hærværk" Tom Kristensen (1893-1974), skriver Kristensen om sit besøg i den manieristiske basilika Santa Maria degli Angeli og sin oplevelse af Portiuncula:
"Af de franciskanske steder var dette det mest folkelige, saa folkeligt, at det paa mig virkede som en dyrehavsbakke. Og indtrykket fortog sig ikke, da jeg traadte ind i det kæmpemæssige kirkeskib med de massive, hvide søjler, reel opspilet renæssance, og midt i kirkeskibet fik øje paa et lille grelt koloreret bondehus med spidst tag og søjleprydet, korsbærende tagrytter paa mønningen og en stor, rundbuet port i gavlen. Ovenover porten og ned langs siderne straalede et billede i skærende farver, malet af tyskeren Overbeck, og jeg gad ikke engang se paa det, for det forvandlede dette lille ydmyge markkapel, Porteincula, den hellige Frans' kirke, til Nürnbergerkram. Selv om Portiunculas spidshvælvede, mørke indre saa ligesaa sodet ud som San Damiano, var det umuligt blot for et flygtigt øjeblik at finde den hellige Frans.
Frans restaurerede kirker. Han har restaureret dette lille kapel. Han har staaet oppe på torvet i Assisi og tigget sten til sit kirkebyggeri, som han foretog paa egen haand, baade arkitekt og murer. "Hvo, som giver mig een sten, faar een belønning i himlen; hvo, som giver mig to sten, faar to belønninger, og hvo som giver mig tre sten, faar tre belønninger," raabte han. Og jeg gik hen og rørte ved de afskallede fresker paa muren, der skinnede i skæret fra de mange hængende lamper, som om den var vaad; jeg haabede paa at røre ved en af de sammentiggede sten; men en ustandselig strøm af skvadrende turister og pilgrimme travede ind gennem porten til Portiuncula og ud gennem en anden port til venstre, som var det en jærnbanestation, og et tog lige var kommet ind. Nej, det lykkedes ikke at finde stemningen fra det lille kapel paa marken, portiuncula betyder "lille jordlod", omgivet af de simple hytter, som var munkenes celler, bygget af grene, saa vind og vejr stod ind igennem dem, og indhegnet af hække, den simpleste form for klostermure, det lykkedes ikke at finde stemningen fra det fattigste kloster, der nogensinde er bygget. Jeg var forarget."

1 Den Hellige Frans i kirken San Damiano, hvor Kristus taler til ham, freske af Giotto i overkirken.
2 Portiuncula, Frans' kirke, i basilikaen Santa Maria degli Angeli, Assisi.
3 Den Hellige Frans sarkofag over det lille alter i krypten i kirken San Francesco, Assisi, der i 1230 blev Frans endelige hvilested. Foto fra 1955.

Frans døde i Cappella del Transito (simpel stenbygning, der var sygestue), der står i basilikaen Santa Maria degli Angeli, Assisi.

Pilgrimskirken San Francesco,
den pavelig basilika for Den Hellige Frans af Assisi
Kirken San Francesco er den romersk-katolske moderkirke for franciskanerordenen. Kirken består af en under- og en overkirke. I underkirken ses fresker af Cimabue, Lorenzetti og Martini, og i overkirkens skib ses 28 fresker af Giotto omhandlende scener fra Frans' liv. I apsis i overkirken er fresker omhandlende episoder i Jomfru Marias liv og er indviet til Den Hellige Jomfru Marias optagelse i himlen.

Den dobbelte basilika og det tilstødende kloster var et ønske fra Pave Gregor 9., der efter kanoniseringen af Frans den 16. juli 1228 befuldmægtigede Broder Elias, franciskanerordenens overhoved efter Frans' død, til at opføre denne særlige kirke, der for altid skulle være "Caput et Mater", dvs. hoved- og moderkirke for franciskanerordenen.
Underkirken i romansk stil stod færdig den 25. maj 1230.
Overkirken i gotisk stil blev fuldført i årene 1230-39. Begge kirker blev indviet af Pave Innocent 4. i 1253. Fra 1250-1330 blev kirkerne udsmykket af tidens største kunstnere.

Underkirken i Den Hellige Frans' basilika, Basilica Papale di San Francesco
1 Pietro Lorenzetti, "Stigmatisering af Frans af Assisi", 1320, underkirken, Den hellige Frans' basilika, Assisi.
Det var på Alvernerbjerget (La Verna) i Toscana Frans af Assisi blev stigmatiseret. På bjerget bad Frans til Gud. Legenderne fortæller, at han længe havde fordybet sig i Jesu død på korset, og at han i et syn så en seraf (seksvinget engel), der bar en korsfæstet person, og fra sårene i den korsfæstedes hånd udsendtes stråler, der skabte sårmærker på Frans' krop identiske med Jesu fem vunder.
2 Pietro Lorenzetti, "Nedtagelsen fra korset", ca. 1320, underkirken, Den hellige Frans' basilika, Assisi.
3 Pietro Lorenzetti, "Judas har hængt sig", ca. 1310-19, underkirken, Den Hellige Frans' basilika i Assisi. Se apostle.
4 Pietro Lorenzetti, "Madonna dei Tramonti" (Vor Frue af solnedgangene), ca. 1330, underkirken, Den Hellige Frans' basilika i Assisi.
5 Giottos værksted (tilskrevet), "Noli me tangere", 1200-tallet, underkirken, Den Hellige Frans' basilika i Assisi.
.
.
.
1 Mindeplade på kirkepladsen ved Den Hellige Frans' basilika: "Den 4. oktober 1962 besteg Johannes XXIII dette udvalgte "Paradisets Bjerg" som pilgrim for at ære den hellige Frans' grav og bede om hans forbøn for det II. økumeniske koncil i Vatikanet. Fra denne patriarkalske basilika genkaldte han mindet om den serafiske "poverellos" [il poverello = den lille fattige fyr, tilnavn for Frans] underfulde levned som forbillede og trøst med velsignelse for Assisi, for Italien, for verden."
2 Indgangsportaler til underkirken.
Overkirken i Den Hellige Frans' basilika, Basilica Papale di San Francesco
Giotto di Bondone, "Legenden om den Hellige Frans", 1297-1300, San Francesco basilikaen, består af 28 fresker i overkirkens skib, der er baseret på: "Legenda Maior" (biografi om Frans af Assisi) af St. Bonaventure (Giovanni Di Fidanza) (1217-1274), og Tommaso da Celanos (ca. 1200-ca. 1265) tre helgenbeskrivelser af Frans af Assisi. Den første bog om Frans var "Vita Beati Francisci" ("The Life of Blessed Francis" oftest kaldet "First Life").
1 En mand fra Assisi viser ærbødighed for den unge Frans ved på byens torv at lægge sin kappe for hans fødder.
2 Den Hellige Frans giver sin kappe til en fattig mand.
3 Frans ser i en drøm et storslået palads med våbenskjold smykket med Jesu kors.
4 Miraklet i kirken San Damiano ved Assisi.
5 Den Hellige Frans frasiger sig sit jordiske gods.
Frans lagde sine fine klæder og gjorde sig fattig for at forkynde evangeliget. Frans gik herefter klædt i en kutte med et tyndt reb om livet. Franciskanerbrødrene bærer i dag et tilvarende rebbælte som symboliserer piskningen og på rebet er tre knuder, som symboliserer løfterne om fattigdom, kyskhed og lydighed som kræves for at blive medlem af ordenen. Om hver knude er fem snoninger, der symboliserer Kristi fem vunder.
6 Pave Innocent III's drøm, hvor han ser Den Hellige Frans understøtte Laterankirken, der er ved at styrte, og ser ham som den, der kan bevare kirken ved sine gøremål og sin lære.
1 Synet af den flammende stridsvogn kan tolkes som den anden Elias. Elias steg til himmels i en ildvogn (GT, Anden Kongebog, 2, Elias' himmelfart).
2 Den Hellige Frans' ekstase. Frans' følgere ser beundrende på at den bedende Frans, der med udstrakte arme fremtræder i korsform, løftes op fra jorden og er omgivet af lysende skyer. Det særlige lys omkring Frans vidner om lyset, der stråler fra hans sjæl. 
3 Den Hellige Frans prædiker for fuglene. Det fortælles om Frans at han prædikede for fuglene og at de lyttede til ham. Frans ses her som én, der er i dialog med Gud, med menneskeheden, og lever i harmoni med alle skabninger.
4 Den Hellige Frans af Assisis stigmatisering i 1224. Frans fik det første anerkendte tilfælde af stigmata på sine hænder og fødder i 1224 på La Verna bjerget i Toscana hvor et englevæsen (seraf) viste sig for ham bærende på en korsfæstet person fra hvis korsmærker, der kom stråler, som førte lignende sårmærkerne til Frans.
5 Den Hellige Frans' død og opstandelse.
6 Den Hellige Klara sørger over Den Hellige Frans.
1-6 Munkeklostret Sacro Convento i romansk og gotisk stil blev indviet i 1230, før det stod færdigt. Hovedparten af byggeriet blev opført 1474-76 i Pave Sixtus 4.'s regeringstid.
Den Hellige Frans ønskede at blive begravet der, hvor klostret nu ligger, da det i hans tid lå udenfor Assisis bymur og havde navnet Collo dell'Inferno (helvedesbjerget) på hvilket forbrydere blev hængt, og fordi Jesus også blev hængt som forbryder på Golgata.
7 Kirkepladsen.
8 Pinuccio Sciolo, "Scultura sonora" (lydskulptur).
9-10 Vejen til overkirken.
Verona Assisi, Genova, Como  -  Kort over Italien/Map of Italy  
Casa di Giulietta/Julies Hus/Juliet's House.
Slægtsfejden i Verona der blev det unge kærestepars endeligt
"Romeo og Julie" skuespil af William Shakespeare (1564-1616), skrevet i 1590'erne, publiceret første gang i 1597. Opført som skuespil, musical, ballet og film.

Inspirationenskilden var især Arthur Brookes digt "The Tragical History of Romeus and Juliet" fra 1562.

Prologen begynder således: "Det herlige Verona er den stad, hvor spillet om to huse nu begynder, og to højædle ætters gamle had slår ud i blodig strid og nye synder".
To elskende sprang frem til sorg og nød af disse slægters uheldssvangre lænder; og først med deres selvforvoldte død omsider deres fædres fejde ender."
Julie af slægten Capulet og Romeo af slægten Montague er de to unge elskende i Shakespeares tragedie/kærlighedsdrama, der udspiller sig i Verona. Før Romeo møder Julie er han ulykkelig forelsket i Rosalinde, hvorfor hans venner Benvolio og Mercutio vil vise ham, at der i Verona findes andre skønne kvinder end hende, og de tre venner sniger sig ind til et maskebal hos fjenden Capulet, der afholdes i anledning af Julies fødselsdag.

Til maskaballet forelsker Romeo og Julie sig hovedkuls i hinanden uden at kende til hinandens slægtsforhold, og Romeo glemmer alt om Rosalinde. Romeo bliver genkendt af Julies fætter Tybalt, der kræver hævn, men en strid hindres af Julies far, der ønsker en festaften for sin datter.

Samme nat sniger Romeo sig ind i Capulets have, hvor han synger en cavatina om sin kærlighed til Julie, der viser sig på balkonen, og Romeo erklærer hende sin kærlighed. De aftaler, at de straks vil gifte sig i hemmelighed, måske fordi de håber, at forældrene vil acceptere deres valg, når de får kendskab til, at de er rette ægtefolk, og at de med deres giftermål kan være medvirkende til ophør af fejden mellem slægterne.

Franciskanermunken Lorenzo vier dem i al hemmelighed i håbet om, at deres ægteskab kan forsone de stridende familier. Samme aften som Romeo og Julie er blevet mand og kone møder Romeo og hans venner Tybalt, der dræber hans bedste ven Mercutio, og som hævn dræber Romeo Tybalt. Romeo forvises fra Verona til Mantua. Julies forældre ønsker hende straks gift med adelsmanden Paris, hvorfor hun opsøger Lorenzo og beder ham hjælpe hende til at undgå dette.

Lorenzo har en plan, han giver Julie en stærk sovedrik, der vil få hende til at falde i dyb dødlignende søvn og således narre forældrene til at begrave hende i familiens krypt, og Lorenzo vil sende bud til Romeo, at de sammen skal få Julie ud af krypten, når hun vågner. Romeo får aldrig besked herom, men hører at Julie er død og tager til Verona og bryder ind i krypten, hvor Julie stadig sover, og i den tro, at hun er død indtager Romeo en giftdrik og kort efter vågner Julie, og de når lige at synge en kærlighedsduet inden Romeo dør i Julies arme. Julie begår selvmord med Romeos dolk. Romeo og Julies død fører til, at de stridende familier forsones.

Julies hus i Verona, opført i 1200-tallet, var engang beboet af Cappellofamilien. Den berømte balkon blev først tilføjet i 1900-tallet. Shakespeares Julie var ikke baseret på en virkelig person, og huset har ingen forbindelse til kærlighedsdramaet. Shakespeare besøgte aldrig Verona. Tilsvarende har prins Hamlet ikke noget med Kronborg Slot at gøre, men er måske inspireret af sagnet om den jyske kongesøn Amled fra Saxos Gesta Danorum (danernes bedrifter) fra 1100-tallet.
Juliet's House in Verona, built in the 13th century, was once inhabited by the Cappello family. The balcony was added in the 20th century. Shakespeare's Juliet was not based on a real person, and the house does not have any relation to the story.
1-2 Statue af Julie, 1969, af den italienske billedhugger Nereo Costantini. Kopi af statuen i gården til Julies hus og originalen inde i huset. Det siges at betyde lykke, hvis man rører hendes højre bryst. Bag statuen i gården ses en væg med små beskeder fra kærestepar til Julie i håbet om, at hun vil bringe dem lykke, og at deres kærlighed vil vare evigt.

Statue of Juliet, 1969, by the Italian sculptor Nereo Costantini. Copy of the statue in the courtyard of Juliet's House, and the original inside the house. Touching her right breast is said to bring good luck.

3 Buste af William Shakespeare, Julies Hus/Bust of William Shakespeare, Juliet's House.
1 Renæssancekostumer/Renaissance-era costumes.
2 Julies seng anvendt i Franco Zeffirellis film "Romeo and Juliet", 1968/Juliet's bed used in Franco Zeffirelli's film "Romeo and Juliet", 1968.
1
"Romeo og Julies sidste kys", Julies hus/"The Last Kiss of Romeo and Juliet", Juliette's House.
Julie: Vindue, luk dagen ind og livet ud.
Romeo: Farvel! Et sidste kys, så må jeg ned.
Julie: Forsvinder du, min mand, min kærlighed? Hver dag på timen må jeg høre fra dig, for ét minut er langt som mange dage.
Åh, hvis jeg tæller sådan, er jeg gammel, før jeg får set min Romeo igen!
Romeo: Farvel! Jeg spilder ingen lejlighed som jeg kan sende dig en hilsen ved.
Julie: Tror du, vi nogen sinde ses igen?

Romeo: Det tror jeg fast, og alle vores trængsler skal gi os stof til glade ord engang.
Julie: Åh Gud, min sjæl er fuld af onde varsler! Nu synes jeg, jeg ser dig langt langt nede, som lå du død på bunden af en grav.

Og ser jeg dårligt, eller er du bleg?

Romeo: Tro mig, min elskede, du blegner selv.
For smerten drikker hjerteblod. Farvel!

2
"Romeo og Julies vielse", 1830, af en italienske romantiske maler Francesco Hayez.
"The Marriage of Romeo and Juliet", 1830,
by the Italian Romantic artist Francesco Hayez.
3 "Romeo og Julies død", 1882, udført af Roi Pietro/"The Death of Romeo and Juliet", 1882, executed by Roi Pietro.
4-5 Romeos hus. På husets væg skriver turister deres eget og deres kærestes navn/Romeo's House.
Arena di Verona
Amfiteateret/arenaen på Piazza Bra, det største og bedst bevarede romerske monument, blev opført udenfor bymyrene i første halvdel af 1. årh. e.Kr. I oldtiden kunne arenaen huse op til 30.000 tilskuere. Ydermuren havde tre buerækker, hvoraf kun en lille del er bevaret, den har fire buer på hvert stokværk.
Arenaen, det midterste elipseformede areal, har været anvendt til kætterafbrænding, gladiatorkampe og venationer (dyrejagt, hvor vilde dyr kæmpede mod hinanden eller mod jægere og deres hunde), ridderturneringer, tyrefægtning og i moderne tid til ridekonkurrencer, cirkusforestillinger, popkoncerter og operaer. Arenaen er verdens største operahus, og den 10. august 1913 begyndte den årlige operafestival med opførelsen af Verdis opera Aida.
The amphitheatre/Arena in Piazza Bra, the biggest and best preserved Roman monument, was built outside the city walls in the first half of the 1st century A.D. In ancient time the theatre's cavea (seating space) could contain up to 30.000 spectators. The external ring was made of three levels of arches, only a small segment remains, it has four arches on every level.

The arena, the elliptical area in the middle, has been used for burning of Christians, gladiator games and venationes (venationes = animal hunts, where wild animals were incited to fight against one another or against hunters and their dogs), knights joust, bull fights and in modern times riding competitions, circus performances, pop concerts and opera performances. The Arena is the largest opera house in the world, and on August 10, 1913 the annual Opera Festival began with a performance of Verdi's Aida.

1 "A CARLO ALBERTO CAPPELLI SOVRINTENDENTE NEL 10 ANNIVERSARIO DELLA MORTE 3-8-1992".
Buste af
Carlo Alberto Cappelli (1907-1982), der i 1954 var en af medstifterne af Shakespearefestivalen i Verona og fra 1972 leder af Arena di Verona.
Bust of
Carlo Alberto Cappelli (1907-1982), one of the founders of the Shakespeare Festival in Verona, and from 1972 the superintendent of Arena di Verona.
1-3 "Stella della Notte Santa" (Den hellige nats stjerne/julestjernen) på Piazza Bra, tegnet 1984 af arkitekten Rinaldo Olivieri.

"Stella della Notte Santa" (star of the Holy Night) at Piazza Bra, designed 1984 by the architect Rinaldo Olivieri.

3-5 Palazzo Barbieri, 1836-48, Veronas rådhus tegnet af Guiseppe Barbieri.
Palazzo Barbieri, 1836-48, Verona's town hall, designed by Guiseppe Barbieri.
1-2 Palazzo della Gran Guardia, Gran Guardia Paladset, tegnet i 1610 af Comenico Curtoni og fuldført i 1821 af Guiseppe Barbiere. Opført til at huse militære enheder, i dag en udstillingsbygning.
Palazzo della Gran Guardia, the Gran Guardia Palace, designed 1610 by Comenico Curtoni and completed 1821 by Guiseppe Barbiere. Originally the troops of the Venetian Republic were housed in here. Today an exhibition building.
3 "Ai Caduti per la Liberta" (til de faldne for frihed), 1946, udført af Mario Salazzari.

"Ai Caduti per la Liberta" (to the fallen for freedom), 1946, executed by Mario Salazzari.

4 Rytterstatue af Victor Emmanuel II, der fra 1861 var konge af et forenet Italien, indviet 1883, udført af Ambrogio Borghi.

Equestrian statue of Victor Emmanul II, the first king of a unified Italy, inaugurated in 1883, executed by Ambrogio Borghi.

1 Bronzestatue af digteren Roberto Tiberio Barbarani (1872-1945), placeret nær Piazza Erbe, udført af den veronesiske skulptør Novello Finotti.

Bronze statue of the poet Roberto Tiberio Barbarani (1872-1945), located near Piazza Erbe, executed by the Veronese sculptor Novello Finotti.

2-5 Palazzo della Ragione, opført 1183. Trappen (la scala della ragione), er fra 1300-tallet. Bygningen har tjent flere formål så som at have været sæde for byrådet, fungeret som pakhus og været justitspalads. I dag er paladset et udstillingenscenter og huser Achille Forti Modern Art Gallery.
Palazzo della Ragione, built 1183. The staircase (la scala della ragione) was built in the 14th century.
The building has served, among other things, as the seat of the municipal council, as a warehouse, as the seat of justice. Today an exhibition center and houses the Achille Forti Modern Art Gallery.
1-4 Statue af Dante Alighieri på Piazza dei Signori, udført af Ugo Zannoni, 1865.

Statue of Dante Alighieri, Italian poet, moral philosopher, political thinker etc., Piazza dei Signori, executed by Ugo Zannoni, 1865.

5-6 Loggia del Consiglio & Palazzo Cansignorio.
1-4 Scaligeri gravmonumenterne i gotisk stil for Della Scala familen. Sarkofagerne og monumenterne udenfor kirken Santa Maria Atica er afskærmet af et smedejernsgitter. Della Scala familen (ital. Scaligeri) regerede i Verona og Veneto (bortset fra Venedig) i slutningen af 1200-tallet og i 1300-tallet. Familiens våbenskjold er en trappe ("Della Scala" = af trappen).

The Scaliger Tombs, Gothic monument to the Della Scala family also called Scaliger (Italian Scaligeri), who was the ruling family of Verona and mainland Veneto (except for Venice) during the late 13th and the 14th centuries. The tombs, outside the church of Santa Maria Antica, are placed within an enclosure of wrought iron grilles. The Della Scala family's coat of arms is a staircase ("Della Scala" = of the stairs).

Anastasia basilikaen Verona/Basilica of St Anastasia Verona
1 Bevilacqua-Lazise alteret, indviet til Jomfru Maria, udført af Orazio Marinali (1643-1720).
The Bevilacqua-Lazise altar, dedicated to Virgin Mary, executed by Orazio Marinali (1643-1720).
2 Boldierialteret er indviet til Peter Martyr (Den hellige Peter af Verona). Peter Martyr er omgivet af Skt. Sebastian og Skt. Rocco. Renæssancealteret er udført af Antonio Badile II (1427-1507).
The Boldieri altar
dedicated to St Peter Martyr (Saint Peter of Verona). St Peter Martyr, holding a model of the city of Verona, is surrounded by St Sebastian and St Rocco. The Renaissance altar is executed by Antonio Badile II (1427-1507).
3 Dommedag, 1360, udført af Turone di Maxio/Judgement Day, 1360, executed by Turone di Maxio.
Katedralen i Verona/Verona Cathedral
San Zeno Maggiore Verona/The Basilica of San Zeno Verona
Museo de Castelvecchio, Verona
1 Johannes Døberen/St John the Baptist.
2 Skt. Cecilia/Saint Cecilia.
3 Den korsfæstede Kristus, Jomfru Maria og Johannes Døberen/Christ Crucified, the Madonna and Saint John.
1 Mester Jacopo (1366-1385), Cansignorio della Scalas klokke, 1370. Della Scala familen (ital. Scaligeri) regerede i Verona og Veneto (bortset fra Venedig) i slutningen af 1200-tallet og i 1300-tallet. Familiens våbenskjold, som ses på klokken, er en trappe ("Della Scala" = af trappen).

Master Jacopo (1366-1385), Cansignorio della Scala's Bell, 1370. The Della Scala family, also called Scaliger (Italian Scaligeri) was the ruling family of Verona and mainland Veneto (except for Venice) during the late 13th and the 14th centuries. Their coat of arms, seen on the bell, is a staircase ("Della Scala" = of the stairs).

2 Bord med Della Scala familiens våbenskjold/Table with the Della Scala family's coat of arms.
3 Michele Giambono, 1450, "Jomfru Marias død"/Michele Giambono, 1450, "The Death of the Virgin Mary".
4 Tredive Bibelhistorier/Thirty Bible Stories.
5 Domenico Riccio (Brusasorci), første halvdel af 1500-tallet, "Portræt af Pase Guarienti".
Domenico Riccio (Brusasorci), first half of 16 the century, "Portrait of Pase Guarienti".
1 Jacopo Bellini, 1436, "Korsfæstelsen"/Jacopo Bellini, 1436, "The Crucifixion".
2 Jacopo da Valenza, "Kristi opstandelse"/Jacopo da Valenza, "Resurrection of Christ".
3 Giulio Raibolini (kaldet Giulio Francia), "Bebudelsen"/Giulio Raibolini (called Giulio Francia), "The Annunciation".
4 Rubens, 1602, "Damen med fiksernelliker" [lychnis coronaria]/Rubens, 1602, "Lady with Rose Campions" [lychnis coronaria].
5 Tilskrevet Jacopo Tintoretto, "Jomfru Maria med Jesusbarnet"/Attributed to Jacopo Tintoretto, "Nursing Madonna".
6 Jacopo Tintoretto, "Portræt af en mand"/Jacopo Tintoretto, "Portrait of a Man".
1 Statue af Cangrande della Scala (død 1329) på hesteryg/Statue of Cangrande della Scala (died 1329) on horseback.
2 Jacopo Robusti, "Hyrdernes tilbedelse"/Jacopo Robusti, "Adoration of the Shepherds".
3 Paolo Caliari (kaldet Veronese), 1548, "Jomfru Maria med Jesusbarnet, helgener og to donatorer" kendt som Bevilacqua Lazise altertavlen.
Paolo Caliari (called Veronese), 1548, "Madonna and Child with Saints and Two Donors" known as The Bevilacqua Lazise Altarpiece.
4 Giovanni Benini, første halvdel af 1700-tallet, "Portræt af Girolamo Pompei".
Giovanni Benini, first half of the 18th century, "Portrait of Girolamo Pompei".
5 Paolo Farinati, 1562, "Jesus vises frem for folket" [Ecce Homo]/Paolo Farinati, 1562, "Christ Shown to the People" [Ecce Homo].

Adige floden (ty. Etsch) er den næstlængste flod i Italien med udspring i Sydtyrol. Po er den længste og på Posletten løber Adige mod sydøst gennem Verona.
The Adige River (German: Etsch). Adige, rising in South Tyrol, is the second longest river in Italy, after the River Po.
Genova - hovedstaden i Ligurien
Genoa
- the capital of Liguria
Assisi, Verona, Como  -  Kort over Italien/Map of Italy  
Springvandet på Piazza De Ferrari udført 1936 af den italienske arkitekt Giuseppe Crosa di Vergagni (1886-1968).
The fountain of Piazza De Ferrari, executed 1936 by the Italian architect Giuseppe Crosa di Vergagni (1886-1968).
Hotel Bristol Palace, en bygning i Jugendstil.
Hotel Bristol Palace, an Art Nouveau building.
Tammar Luxoro på Museet for moderne kunst.
Tammar Luxoro at The Gallery of Modern Art.
Galleria d'Arte Moderna - GAM
1-3 Galleria d'Arte Moderna - GAM har til huse i Villa Saluzzo Serra. Museet for moderne kunst ligger i Nervi, der er en forstad til Genova. Samlingens kerne er en arv fra prins Oddone af Savoyen (1846-1866).
Galleria d'Arte Moderna - GAM is housed in Villa Saluzzo Serra. The Gallery of Modern Art is located in Nervi, a suburb of Genoa. The collection is based on works donated by Prince Oddone of Savoy (1846-1866).
4 Luigi Bechi, 1865, "Efter stormen" (Dopo la burrasca)/Luigi Bechi, 1865, "After the Storm" (Dopo la burrasca).
1 Tammar Luxoro, 1853, "L'Entella - Intra Siestri e Chiavari s'adima una fiumana bella..." (Dante, Purgatorio, canto XIX). ("Floden Entella - Mellem Siestri og Chiavari flyder en smuk flod..." (Dante, Purgatorio, XIX). Vers af Dante dedikeret til floden Entella.

Tammar Luxoro, 1853, "L'Entella - Intra Siestri e Chiavari s'adima una fiumana bella..." (Dante, Purgatorio, canto XIX). ("The River Entella - Between Siestri and Chiavari a lovely stream descends..." (Dante, Purgatorio, canto XIX).

2 Giuseppe Battista Bellucci, 1865, "Alessandro de' Medicis død" (Morte di Alessandro de' Medici).

Giuseppe Battista Bellucci, 1865, "The Death of Alessandro de' Medici" (Morte di Alessandro de' Medici).

3 Gabriele Castagnola, 1865, "Den døende Alessandro de' Medici" (La fine de Alessandro de' Medici. "Era il Duca, poichè fu morto, sdrucciolato a terra, ...).

Gabriele Castagnola, 1865, "The Dying of Alessandro de' Medici" (La fine de Alessandro de' Medici. "Era il Duca, poichè fu morto, sdrucciolato a terra, ...).

4 Alessandro Vacca, 1865, "Dante inferno".
5 Giuseppe Frascheri, 1846, "Francesca da Rimini". Francesca da Rimini (1255 - ca. 1285) var en historisk person og samtidig med Dante, der portrætterede hende i Den guddommelige komedie. Hendes elsker var Paolo Malatesta. Francesca og Paolo blev sammen straffet i helvede for deres utroskab. Dante, der ser op mod det unge par, er vist i profil og iført sin røde dragt. Til venstre for Dante ses Vergil.

Giuseppe Frascheri, 1846, "Francesca da Rimini". Francesca da Rimini (1255 - c. 1285) was a historical contemporary of Dante. He portrayed her in the Divine Comedy. Her lover was Paolo Malatesta. Francesca and Paolo are punished together in hell for their adultery. Dante, looking towards the young couple, is shown in profile, he wears his red gown. To his left is Vergil.

1 Nicolò Barabino, 1891, "Karl Emanuel I af Savoyens død" (Morte di Carlo Emanuele I di Savoia).
Nicolò Barabino, 1891, "The Death of Charles Emmanuel I of Savoy" (Morte di Carlo Emanuele I di Savoia).
2 Guido Gonin, 1906, "Udbryderen" (Il fuggitivo).
3 Gaetano Chierici, 1865, "En hjemlig scene, de første trin" (Una scena domestica, Primi passi).

Gaetano Chierici, 1865, "A Domestic scene, First Steps" (Una scena domestica, Primi passi).

4 Egisto Lancerotto, 1875-80, "Regatta i Venedig" (La regata a Venezia).
Egisto Lancerotto, 1875-80, "Regatta in Venice" (La regata a Venezia).
5 Angelo Dall'oca Bianca, 1892?, "Madonna Verona".
1 Lorenzo Delleani, 1863, "Christoffer Columbus vender hjem efter opdagelsen af Amerika" (Cristoforo Colombo di ritorno dalla scoperta dell'America).
Christoffer Columbus (1451-1506), født i Genova som søn af en uldvæver og købmand, var en italiensk opdagelsesrejsende og søfarer der, sponsoreret af Kong Ferdinand af Spanien, i 1492 fandt Amerika, som han selv troede var Indien.

Columbus ville være vicekonge af de lande han fandt, og det blev han, men uden større succes, og han blev fragtaget sine beføjelser. På billedet ses Columbus i lænker, da han af det spanske kongepar blev beordret hjem fra Hispaniola (nu Haiti), hvor hans tilstedeværelse havde skabt store uroligheder.

Lorenzo Delleani, 1863, "Christopher Columbus Returned from the Discovery of America" (Cristoforo Colombo di ritorno dalla scoperta dell'America).

2 Plinio Nomellini, 1909, "Nye mennesker" (Nuova gente, Gente nova)/Plinio Nomellini, 1909, "New People" (Nuova gente, Gente nova).
3 Alberto Issel (1848-1926), Møblement i egetræ fra Wolfson Samlingen, ca. 1902, inspireret af Jugendstil.

Alberto Issel (1848-1926), Oak salon from the Wolfson Collection, c. 1902, inspired by Art Nouveau.

4 Carlo Filippo Chiaffarino (1856-1884), "Davide".
5 Giuseppe Amisani (1881-1941), "Nøgen kvinde" (Nudo Femminile)/Giuseppe Amisani (1881-1941), "Nude Woman" (Nudo Femminile).
Raccolte Frugone
1 Giuseppe Sacheri, (1863-1950), "Månens poesi i Ligurien" (Poesia lunare di Liguria).
Giuseppe Sacheri, (1863-1950), "Lunar Poetry of Liguria" (Poesia lunare di Liguria).
2 Roberto Rosati, 1922, "Vase med hane" (Vaso con gallo).
Roberto Rosati, 1922, "Vase with a Rooster" (Vaso con gallo).
3 Raccolte Frugone har til huse i Villa Grimaldi Fassio. Frugone Samlingen indeholder værker doneret i 1935 og i 1953 af brødrene Luigi og Lazzaro Gio Batta Frugone.
Raccolte Frugone is housed in Villa Grimaldi Fassio. The Frugone Collection contains works donated in 1935 and in 1953 by the brothers Luigi and Lazzaro Gio Batta Frugone.
4 Leonardo Bistolfi (1859-1933), "I marken" (Per i Campi)/Leonardo Bistolfi (1859-1933), "In the Field" (Per i Campi).
5 Leonardo Bistolfi (1859-1933), "Trioen" (Il Terzetto)/Leonardo Bistolfi (1859-1933), "The Trio" (Il Terzetto).
1 Giuseppe de Nittis (1846-1884), "Liggende kvinde" (Donna coricata)/Giuseppe de Nittis (1846-1884), "Lying Woman" (Donna coricata).
2 Giuseppe de Nittis (1846-1884), "Hængekøjen" (L'Amaca)/Giuseppe de Nittis (1846-1884), "The Hammock" (L'Amaca).
3 Ettore Tito, 1910, "Fiskerflådens afgang" (Partenza per la pesca)/Ettore Tito, 1910, "The Departure of the Fishing Fleet" (Partenza per la pesca).
4 Ettore Tito (1849-1941), "Hvid tyr" (Toro bianco)/Ettore Tito (1849-1941), "White Bull" (Toro bianco).
5 Ettore Tito (1849-1941), "Ved hovedtøjet" (Alla cavezza)/Ettore Tito (1849-1941), "At the Bridle" (Alla cavezza).
1-5 Springvandet på Piazza De Ferrari udført 1936 af den italienske arkitekt Giuseppe Crosa di Vergagni (1886-1968).
The fountain of Piazza De Ferrari, executed 1936 by the Italian architect Giuseppe Crosa di Vergagni (1886-1968).
1 Teatro Carlo Felice, 1824, operahus i nyklassicisme, tegnet af Carlo Barabino.
Teatro Carlo Felice, 1824, Neoclassical opera house, designed by Carlo Barabino.
2-5 Piazza De Ferrari.
1-4 Piazza De Ferrari.
1-3 Hotel Bristol Palace, en bygning i Jugendstil/Hotel Bristol Palace, an Art Nouveau building.
1-3 Palazzo Ducale, dogepaladset, i dag museum og udstillingsbygning. Genopført 1778-83 (efter brand i 1777) i nyklassicistisk stil af den schweiziske arkitekt Simone Cantoni.
Palazzo Ducale, the Doge's Palace, today museum and exhibition building. Rebuilt 1778-83 (after being devastated by a fire of 1777) in Neoclassical style by the Swiss architect Simone Cantoni.
4-5 Palazzo San Giorgio, Skt. Jørgens Palads (hovedfresken viser Skt. Jørgen, der dræber dragen) opført som rådhus i 1260 af adelsmanden Guglielmo Boccanegra, der styrede Republikken Genova fra 1257 til 1262 hvor han blev afsat og tvunget i eksil. Bygningen har været anvendt som fængsel, og den mest berømte indsatte var den italienske købmand og handelsrejsende Marco Polo (1254-1324), der introducerede europæerne til Kina og Centralasien. I dag anvendes paladset af Genovas havnemyndigheder.

Palazzo San Giorgio, Palace of St George (the main fresco shows St George killing the dragon) built as town hall in 1260 by the nobleman Guglielmo Boccanegra, who ruled the Republic of Genoa from 1257 until 1262 when he was deposed and forced into exile. The building has been used as a prison, and the Italian merchant and explorer Marco Polo (1254-1324), famous for introducing Europeans to China and Central Asia, was its most famous resident. Today the palace houses the Genoa Port Authority.

San Lorenzo, Genovas domkirke/Saint Lawrence, Genoa Cathedral
1-2 La Porta Soprana/Porta di Sant'Andrea, byport/La Porta Soprana/Porta di Sant'Andrea, town gate.
3-5 Chiesa del Gesù e dei Santi Ambrogio e Andrea, Jesus og helgenerne Ambrosius og Andreas kirken, 1552-98.

Chiesa del Gesù e dei Santi Ambrogio e Andrea, Church of Jesus and Saints Ambrose and Andrew, 1552-98.

Katedralen i Como Assisi, Verona, Genova  -  Kort over Italien/Map of Italy  
Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst

KI
Digital Art

AI

Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt