|
Vi har en pave. |
Det er tradition, at når paven er død, så
ophæves hans pavestatus. Camerlengoen, pavens
hushovmester, banker på den afdøde paves pande med en
lille sølvhammer og udtaler pavens døbenavn (og ikke
pavenavn) tre gange. Således sikres, at paven er død, og
handlingen symboliserer, at han i himlen er en
almindelig person i og med hans hellige status som
Apostlens Peters efterfølger som Kristi stedfortræder
ophæves. |
Pave Johannes Paul II.
Den 16. oktober 1978 valgtes den polske kardinal og
ærkebiskop Karol Wojtyła (1920-2005) til pave, han
ønskede pavenavnet Johannes Paul II. Karol Wojtyła
blev født i Wadowice nær Krakow i Polen den 18. maj
1920, og han døde den 2. april kl. 21.37 2005 i sin
lejlighed i Vatikanet i Rom.
"Vores hellige fader er vendt hjem til
sin faders hus" blev meddelt umiddelbart efter pave
Johannes Paul II's død til over 60.000 mennesker på
Peterspladsen af ærkebiskop Leonardo Sandri. De
forsamlede klappede i respekt for den afdøde pave og
Roms kirkeklokker ringede. Forud for begravelsen lå den
balsamerede pave på lit de parade (paradeseng) i
Peterskirken, så de mange pilgrimme, der var strømmet
til Rom, fik mulighed for at sige paven et sidste
farvel. Den 8. april blev paven stedt til hvile i
gravkapellet i Skt. Peters Basilika under Berninis
Tabernakel, højalteret. Med i den simple kiste af
cedertræ dekoreret med en stiliseret udgave af pavens
våbenskjold havde paven dokumenter med til eftertiden
samt jord fra sit fødeland. Millioner af mennesker,
herunder statsoverhoveder, konger og dronninger deltog i
begravelsesceremonien, der foregik på Peterspladsen, det
lukkede uderum omsluttet af Berninis kolonnade. Den
rettroende pave (var imod bl.a. praktiseret
homoseksualitet, abort, prævention og skilsmisse) og
leder for over en milliard katolikker verden over
spillede en væsentlig rolle i kommunismens sammenbrud i
Europa. Han var en mediefortrolig, folkelig og
karismatisk person, der også vil blive husket som "Den
Rejsende Pave.
Han besøgte ofte sit hjemland Polen, hvor han støttede
Polens antikommunistiske bevægelser moralsk og
økonomisk. Han søgte et gennembrud mod den russiske
ortodokse kirke hvilket ikke lykkedes. Paven var udsat
for mordforsøg i 1981 på Peterspladsen i Rom og senere i
Portugal. Den dømte for attentatet i 1981 fik besøg af
paven i sin fængselscelle. Paven tilgav sin
attentatmand.
|
Kardinal Eduardo Martinez Somalo var i 2005 den person,
der stod i spidsen for forberedelserne, der går forud
for at en ny pave kan vælges. Den forsamling, der vælger
paven, kaldes konklavet, af latin "cum clave" (med
nøgle), idet deltagerne låses inde. Konklavet bestod i
2005 af 115 stemmeberettigede kardinaler fra 52 lande,
der mødtes i Vatikanet i "Casa Santa Maria" ni dage
efter pavens død. Forhandlingerne indledtes, og
kardinalerne blev isoleret fra omverdenen. Under et
konklave må de sammenkaldte kardinaler ikke læse aviser,
se tv, høre radio, tale i mobiltelefon eller bruge
Internettet. Konklavet mødes to gange daglig i Det
Sixtinske Kapel med
Michelangelos freskoudsmykning. Kardinalerne skal
stemme ved hvert møde, men hvis der ikke er flertal for
nogen kandidat, bliver stemmesedlerne brændt tilsat et
kemikalie, der gør røgen, der strømmer ud af en lille
skorsten synlig fra Peterspladsen, sort. Når der engang
opnås flertal, brændes stemmesedlerne uden
tilsætningsstoffer. Den hvide røg viser, at en ny
pave er valgt: "Habemus papam" (vi har en pave),
og Peterskirkens klokker ringer. Den nye pave, der
modsat tidligere nyvalgte paver skal være under 80 år,
er den 265. pave. Af de i 2005 183 kardinaler var de 115
under 80 år og dermed både stemme- og valgberettigede.
Af pave Johannes Paul II's testamente fremgik, at han
have haft planer om at træde tilbage, da han fyldte 80
år. |
Den 19.04.2005 steg den hvide røg op fra Det Sixtinske
Kapels skorsten. Den nye pave var Joseph Ratzinger, der
valgte pavenavnet
Benedikt XVI (1927-2022). Han abdicerede
i 2013 og var herefter pave emeritus (pensioneret pave).
Han efterfulgtes af kardinal Jorge Mario Bergoglio fra
Argentina (f. 1936), der valgte pavenavnet Frans. |
|
|
udtales "Eja Sofia", betyder den hellige visdom,
byzantinsk katedral i Istanbul (Konstantinopel), opført
532-537. |
|
|
|
|
lat. sanctus, hellig. Ifølge den
katolske tro en afdød kristen person, som har
lidt martyrdøden eller som efter et
helligt liv på jord er optaget i
Guds rige uden at gå gennem
skærsilden.
Helgenerne kan gå i forbøn hos Gud, det vil sige bede på en anden persons vegne. For at en afdød kan helgenkåres kræves, at den pågældende på forbøn har udvirket tre mirakler, som efterprøves nøje. Har en afdød levet et eksemplarisk kristenliv uden dog at udvirke mirakler, kan han eller hun
saligkåres. Mange saligkårede bliver senere
helgenkåret.
Under Romerrigets
kristenforfølgelserne (64
e.Kr. under kejser Nero -
313 e.Kr. hvor kejser
Konstantin udstedte Milano-ediktet,
der legaliserede kristedommen) blev
en person alene helgen ved at lide
martyrdøden, dvs. dømt til
døden for at stå fast på sin kristne
tro. |
|
|
|
ægyptisk kristen munk og
eneboer (251-356). Han var ud af en rig
familie og mistede sine forældre, da han
var omkring 18 år og fik ansvaret for
sin yngre søster. En åbenbaring førte
til, at han gav sin jord og penge væk og
fik sin søster anbragt i et hus for
jomfruer (det første nonnekloster) og
selv drog han ud i ørkenen, hvor han
levede som eneboer og asket. Ørkenen var
Djævelens og de onde ånders domæne, og
Antonius måtte stå imod
mange af Djævelens fristelser og pinsler,
så som erotiske forestillinger og urene
tanker, som han fordrev med bønner.
Djævelen skræmte ham ved at vise sig for
ham i forskellige skikkelser, blandt
andet som en kvinde og som vilde dyr og
som krybdyr, og gav grusomme lyde fra
sig. Fristelserne varede i 10 år.
Omkring år 305 opgav Antonius sin
ensomhed og vejledte de disciple, der
havde samlet sig omkring ham og
grundlagde sit første kloster i Fayum,
hvor han ikke selv boede, men kom af og
til. Han blev eneboernes åndelige fader
og indførte munkedragten og anses for
grundlægger af munkevæsenet.
Relikvierne af Antonius den Store
(kranium og benknogler) findes i
kirken
Sankt Trofimus i
Arles.
Antonitterordenen blev grundlagt i Frankrig
omkring 1095 som et hospitalsbroderskab, og
Antonittermunkene tog sig af ofre for Skt.
Antonius' ild (se nedenfor). |
|
Isenheimeralteret, 1512-16, af
Matthias Grünewald
er udført til antonitterklostret i
Isenheim. |
|
|
|
|
|
for husdyr, epidemier,
sygdomme, pest og brand m.m.
Påkaldtes mod sygdommen Skt.
Antonius' ild (i Danmark kaldet "Sortekorn"),
der var en dødelig sygdomsepidemi, der hærgede i
middelalderen, og som forvandlede en persons
fingre og tæer til sorte stumper (koldbrand) og
gjorde vedkommende gal. Sygdommen, der senere
blev identificeret som en svampeinfektion
forårsaget af meldrøje (giftig svamp, der lever
som parasit på bl.a. korn). |
|
|
Antoniuskors eller
Taukors (se
korstyper). En klokke og et svin.
Klokken anvendte eneboerne til at skræmme
Djævelen bort, og senere anvendte munkene
klokken til at hænge om halsen på deres
Antoniusgrise. |
|
|
|
|
|
(200?-306?). Hun
er en af de
14 nødhjælpere. Barbara var datter af en rig
hedning kaldet Dioscorus, der havde lukket sin
datter inde i et tårn for at beskytte hende for
verden udenfor. I hemmelighed var hun blevet
kristen og afslog et ægteskab arrangeret af
faderen. Faderen skulle på rejse og forud herfor
beordrede han, at et badehus skulle bygges til
hende. I faderens fravær fik Barbara tre
vinduer, i stedet for de planlagte to, sat i
bygningen som symbol på Den Hellige
Treenighed. Da faderen vendte tilbage fra sin
rejse vedkendte hun sig at være kristen. Faderen
trak sit sværd for at dræbe hende, men hendes
bønner skabte en åbning i tårnvæggen, og hun
blev på mirakuløs vis ført til en bjergkløft,
hvor to fårehyrder vogtede deres flokke.
Dioscorus, der forfulgte sin datter, blev
standset af den første hyrde, men den anden
hyrde bedrog hende og blev forvandlet til sten
og hans flok til græshopper. Stillet for
provinsens embedsmand Martinianus, blev Barbara
tortureret men stod ved sin tro. Om natten blev
det mørke fængsel badet i lys og nye mirakler
forekom. Hver morgen var Barbaras sår
helede. Fakler som anvendtes til at brænde hende
slukkedes så snart de kom nær til hende. Til
sidst blev hun dømt til døden ved halshugning.
Hendes far udførte selv dødsstraffen. Som straf
herfor blev han ramt af et lyn på sin vej hjem,
og hans legeme opslugtes af flammer. Barbara
blev begravet af den kristne Valentinus, og ved
hendes grav forekom mirakler. Freske af Barbara
ses i Aarhus
Domkirke. |
|
|
|
for matematikere,
artillerister, tårne og fæstninger og
bygningsarbejdere og håndværkere. |
|
|
fangetårn og
palmegren.
Palmegrenen ses som attribut hos martyrer
symboliserende åndens sejr over kødet (jf.
også Palmesøndag). |
|
|
|
|
(1303-1373).
Allerede som barn modtog Birgitta åbenbaringer
om Jomfru Maria og Kristus. I 1346 grundlagde
hun Birgittinerordenen/Den Hellige Frelsers
Orden hvis motto er "Amor Meus Crucifixus est"
(min kærlighed er korsfæstet eller min kærlighed
er den korsfæstede).
Kirkesproget var latin, men Birgitta indførte
prædiken på modersmålet.
Birgittinerordenens krone er et hvidt kors og 5
røde cirkelformationer og symboliserer Kristi
tornekrone og hans fem vunder.
Vadstena Kloster i Sverige er ordenens
moderstiftelse.
Skt. Birgittas "Åbenbaringer" blev nedskrevet på
latin af prioren for Alvastra
cistercienserkloster Peter Olovsson. (Engelsk
oversættelse af bog 1-3 ved Denis Searby). |
|
|
|
for pilgrimme, for læger,
for en fredelig død, for Sverige og for
Europa. |
|
|
bog
og pen, der refererer til hendes nedskrevne
åbenbaringer. |
|
|
eller
kanoniseret i 1391. I forbindelse med
kanoniseringen skrev
pave Bonifatius 9. "I disse sidste tider
har den himmelske vingårdsmand besluttet, at
noget godt også skulle komme fra Norden, og
således har han kaldet en stærk kvinde fra
det fjerne, fra de yderste egne", fra
"Stærke kvinder i Herrens Vingård, Portræt
af Birgittinerindeklostret i Maribo",
Lisbeth Rütz, Katolsk Orientering,
05.09.2007. |
|
|
|
|
(d. 303). En
legende fortæller at Skt. Jørgen reddede en
prinsesse fra en drage: Dragen boede i et hav
foran en by i Libyen, den krævede menneskeofre
hver dag, og prinsessen fra byen skulle føres
til dragen og ofres. Ridder Jørgen besejrede
imidlertid dragen ved hjælp af korsets tegn,
hvorefter han gennemborede den med en lanse.
Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om halsen på
dragen og trække den med sig ind i byen, hvor
Skt. Jørgen dræbte den med et sværd efter at
kongen og alle hans folk havde ladet sig døbe.
Dragen skal i kristen symbolik forstås som
Djævelen. |
|
Freske af Skt. Jørgen og dragen,
Aarhus Domkirke. |
|
"Sct. Jørgen og
Dragen"/Dragespringvandet, 1986,
udført
af Sten Lykke Madsen for Bing og
Grøndahl, Store Torv, Holstebro. |
|
|
for bl.a. England
(St. George), Portugal og Genova.
Spejderbevægelsen. Korsriddere. |
|
|
rustning,
hvid hest, sværd, drage, Skt. Georgskorset
(rødt kors på hvid baggrund), Englands flag. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(Caterina di
Giacomo di Benincasa) (1347-1380). Hun blev som
lægsøster tilknyttet Dominikanerordenen.
Katarina modtog som barn åbenbaringer omkring
Kristus.
I en af hendes åbenbaringer, som hun modtog som
7-årig, gav hun Jomfru Maria det løfte, at hun
ikke ville have nogen anden brudgom end hendes
søn Jesus Kristus, som hun elskede af hele sin
sjæl. "Kristus sagde i en mystisk vision til
Katharina af Siena, der også gælder alle os
andre: "Jeg er kærligheden, mit barn, men du vil
aldrig kunne forstå, hvad det vil sige, hvor
langt min kærlighed måtte gå, for du kender ikke
det bundløse dyb, den gemmer i sig. Tro mig, det
har ikke været en fornøjelse for mig at elske
dig." www.kristenblog.dk, 24.08.2007.
I en alder af 21 år beskrev hun en oplevelse,
som hun omtalte som hendes "mystiske ægteskab
med Kristus", og at hun blev givet en ring af
Kristi hud, men hævdede også at ringen var
usynlig.
I Siena er kirken
Basilica Cateriniana di San Domenico, hvor
Katarinas hoved opbevares som relikvie. |
|
|
|
|
|
(287-305). Under kristenforfølgelserne
først i 300-tallet omvendte hun under en
heftig meningsudveksling 50 filosoffer.
Hun blev tortureret ved at blive sat på
et hjul med pigge, hjulet knustes, men
Katharina blev ikke skadet og blev i
stedet halshugget. Hun er en af de
14 nødhjælpere. |
|
Caravaggio, "Skt. Katharina fra
Alexandria",
ca. 1597, Museum Thyssen-Bornemisza,
Madrid. |
|
|
for bl.a.
filosofiske studier og håndværkere. |
|
|
hjul (hel eller
knækket), sværd, bog, krone, palme. |
|
|
|
|
|
|
|
En af
de 14 nødhjælpere. Legenden
fortæller at kæmpen Reprobus (betyder
den udstødte) levede i Kanaans land, han
ville tjene den største konge, som han
fandt. Kongen jog Djævelen bort ved at
korse sig, for når han gjorde korsets
tegn havde Djævelen ingen magt over ham,
hvorfor Reprobus konkluderede, at når
kongen frygtede Djævelens magt, måtte
Djævelen være større end kongen, og han
ønskede at tjene Djævelen. Han drog ud
og fandt sin nye herre i ørkenen.
Djævelen viste sig at være bange for
korset, fordi det var på et kors Kristus
døde. Således måtte Kristus være
mægtigere end Djævelen, og Reprobus
ville nu tjene ham og gav sig igen på
vandring. Han mødte en eneboer, der
fortalte ham om en farlig flod, der
havde taget mange mennesker og sagde til
Reprobus, at han kunne tjene Kristus
ved på sine skuldre at bære rejsende
over floden. En nat var der en dreng,
der bad om at blive båret over. Reprobus
tog drengen på skuldrende og med sin
stav i hånden gik han ud i floden.
Drengen blev tungere og tungere og Reprobus
følte han bar alverdens byrder på sine
skuldre, og han bar den der selv
havde båret alverdens synder på sine
skuldre, Kristus, og hans navn blev
nu Kristusbæreren/Kristoforus. Skt.
Kristoffer er de rejsendes helgen.
Kristusbæreren,
Slesvig Domkirke. |
|
|
|
|
|
|
(31. dec. 225 - 10. aug. 258) led martyrdøden
under Kejser Valerians kristenforfølgelser ved
at
blive ristet til døde. Laurentius var en
af Roms syv diakoner (hjælpepræster) under Pave
Sixtus 2., der især tog sig af de fattige. Da
kejser Valrian forlangte paven fængslet blev
Laurentius betroet at være pavelig skatmester,
og ifølge en legende forærede Laurentius, efter
pavens henrettelse,
kirkens skatte til de fattige. Da det kom
Kejser Valerian for øre, krævede han, at
Laurentius skulle bringe ham kirkens værdier, og
Laurentius bragte kejseren kirkens sande
værdier: de fattige, de lamme, de blinde,
hvilket gjorde kejseren så rasende, at han
forlangte Laurentius ristet.
Det menes dog at være mere sandsynligt, at
Laurentius blev halshugget.
Skt. Laurentii Tårer = årligt
tilbagevendende meteorsværm/
stjerneskud, der når sit højdepunkt omkring
Laurentius' festdag den 10. august.
Firpas med Skt.
Laurentius,
Germanisches Nationalmuseum,
Nürnberg.
Skt. Laurentius med sin rist på
Michelangelos "Dommedag" i det
Sixtinske Kapel i Rom. |
|
|
|
|
|
|
for bl.a. de fattige, bibliotekarer,
brandmænd,
kokke, bagere. |
|
|
|
|
|
|
Santa Lucia
(d.
13. december 304 i Siracusa). Led
martyrdøden under kejser Diocletians
kristenforfølgelser.
Ved nattetide bragte Lucia mad til de kristne i
katakomberne, og for at finde vej bar hun en
lyskrans.
Hun nægtede at gifte sig med den ikke-kristne mand, som
hendes familie havde valgt til hende, hvorfor den
udvalgte hævnede sig på hende ved at angive hende til
myndighederne. Hun blev straffet med at blive sendt til
et bordel, hvorfor hun rev sine øjne ud, for ikke at
friste mænd, men øjnene voksede ud igen, og guddommelig
indgriben hindrede, at hun kom på bordel. Hun blev
herefter udsat for tortur og dømt til at blive brændt på
et bål, men guddommelig indgriben endnu en gang hindrede
at flammerne fik tag i hende, hvorfor dommeren stak
hende ihjel med sit svær.
Lucias
festdag er den 13. december i adventstiden og fejres
med et Luciaoptog, en lysfest (lat. lux = lys).
Luciabruden bærer en
hvid
kjortel, der
symboliserer Jesu dåbskappe, og om den er bundet et
rødt bånd, der
symboliserer Lucias blod fra martyrdøden.
Lyskransen, som
Luciabruden bærer på hovedet er en jomfrukrone (båret af
ugifte kvinder eller brude på bryllupsdagen), og
symboliserer, at Lucia gav sit liv til Gud som Kristi
brud. |
|
|
|
|
for blinde og folk med øjenlidelser og for
sin fødeby Siracusa (Syrakus) på Sicilien. |
|
|
hvid
kjortel,
rødt bånd,
lyskrans. |
|
|
|
|
(født i Narbonne i Gallien og uddannet i Milano,
død omkring 287 e.Kr.). Som romersk officer i
kejsergarden under
kejser Diocletians hjalp han tilfagnetagne
kristne og omvendte dem, og da det blev afsløret
blev han henrettet af romerske
bueskyttere,
men overlevede fordi enken efter Skt.
Castulus plejede
ham. Da han var kommet sig opsøgte han den
romerske kejser og bebrejdede ham hans
grusomheder mod de kristne og blev endnu engang
dømt til døden, men denne gang ved prygling.
Hans lig blev kastet i Cloaca Maxima (et af
verdens ældste kloaksystemer), og den følgende
nat viste Sebastian sig for Skt. Lucina og viste
hende hvor hans lig var og pegede på stedet på
Via Appia, hvor han ville gravlægges, der hvor
kirken
San Sebastiano fuori le Mura
blev opført i første halvdel af 300-tallet. Kirken
er en valfartskirke og ligger ved katakomberne
af samme navn. Skt. Sebastians grav er i
katakomberne under kirken, og i selve kirken ses
hans alter med en liggende statue af ham udført
af den italienske skulptør Antonio Giorgetti
eller hans bror Guiseppe Giorgetti i midten af
1600-tallet. |
|
|
|
for bueskyttere, soldater, syge børn og
døende, for pestramte og dyrelidelser m.m. |
|
|
|
|
|
|
|
|
eller
kanonisering
er
den højtidelige proklamation af, at en afdød
regnes som helgen. Paven har på kirkens
vegne retten til at erklære en person for
hellig. Den pågældende har levet et fromt
liv og udført mirakler. Den der er blevet
helgenkåret kan tilbedes.
Den makedonskfødte nonne Moder Teresa, der i
50 år arbejdede blandt fattige i Calcutta i
Indien, blev i 2016 helgenkåret af Pave
Frans som Sankt Teresa af Calcutta.
Før en helgenkåring kan finde sted, skal den
pågældende
saligkåres. |
|
|
Før
Luther kom med sine kritikpunkter af den
katolske kirke havde den danske
reformkatolske teolog og historiker Poul
Helgesen (1485-1534) fremført kritik af
misbrug i den katolske kirke - kirkens folk
blev lastet for vellevned og hæmningsløs
frækhed. Helgesen, der var inspireret af
Luthers ideer, forelæste ved universitetet i
København og påvirkede sine studenter til at
tænke i lutherske reformatoriske baner.
Helgesen blev kaldt "Poul Vendekåbe",
fordi han med tiden blev mere kritisk
indstillet over for Luthers lære og praksis,
samtidig med at han holdt fast i sin
kritiske holdning over for den katolske
kirke. Det latinske håndskrift
Skibbykrøniken, som blev forfattet af
Helgesen, omhandler perioden omkring
1500-1534, reformationsperioden, hvor
striden rasede mellem kongemagt, adel, den
katolske kirke og den fremstormende
protestantisme. |
|
|
tidsskrift, der udkom i 1941,
de abstrakte ekspressionister,
der stod bag tidsskriftet var Egill
Jacobsen, Asger Jorn, Ejler Bille og
Carl-Henning Pedersen,
de senere Cobra kunstnere. Helhesten er
ifølge overleveringen en hest, der blev
levende begravet, da en kirke blev bygget,
den var trebenet og ofte hovedløs og viste
sig på kirkegården for folk, der snart
skulle dø. Den betegnes også kirkehest eller
lighest. |
|
|
er
frygt for det tomme rum. Det er huller, hvor f.eks.
blomstermotiver udfylder tomheden, ses ofte
i
Outsider Kunsten
(Outsider Art/Art Brut). |
fear of empty spaces aka cenophobia
is the filling of the entire surface of an
artwork with e.g. ornamental details,
figures, shapes, lines often used in
Outsider Art. |
|
|
nadverbrød (Kristi legeme), vinen
Kristi blod. I middelalderen drak præsten
vinen på menighedens vegne, da det samme
bæger brugtes, og man frygtede smitsomme
sygdomme og pest. |
|
|
|
|
Rundskrivelse fra en biskop til stiftets
menigheder og præster om en sag af almen
interesse.
De danske Biskoppers Hyrdebrev af 29.
september
1943
indledes således: "DEN DANSKE KIRKES
STILLING TIL JØDESPØRGSMAALET. Overalt, hvor
der rejses Forfølgelse af Jøder som saadanne
af racemæssige eller religiøse Grunde, er
det den kristne Kirkes Pligt at protestere
derimod."
Læs
hele hyrdebrevet. |
|
|