|
|
|
Christoffer 1. og
Margrete
Sambiria
(Margrete
Sprænghest) |
|
|
Agnes/Agnete
von
Brandenburg
(1257 - 29.
september
1304) |
|
|
Erik 6.
Menved,
Christoffer
2.,
Margrete,
Richiza,
Valdemar |
|
|
Myrdet i
Finderup
Lade 22. november
1286 |
|
|
|
|
|
|
|
Erik
var
mindreårig da hans
far døde, og blev
kronet som 10-årig,
hans mor var
formynder for ham. I 1282 undertegnede han,
som den første konge, en skriftlig forpligtelse, en håndfæstning, der
fastlagde magtforholdet mellem kongen og stormændene, han skulle bl.a. årligt indkalde rigets bedste mænd til danehof og
sammen med dem regere
landet.
Det var formentlig
Erik Klipping,
der
i 1268
opførte det første
Koldinghus
som grænseværn mod hertugdømmet Slesvig.
I 1286
blev
Erik
Klipping myrdet i
Finderup Lade
ved Viborg.
Kilder til "Mordet i Finderup Lade" er
primært
folkeviser. |
|
Her sidder i, min naadige frue,
vel kled i skarlagens-skind!
weien er kong Erich,
i Finnerup ligger hans lig |
|
|
Erik Klippings mord er en uløst gåde. Der var flere indflydelsesrige
personer, der kunne have et motiv til at myrde ham, men den der i
eftertiden har stået som hovedmanden bag mordet er marsk Stig Andersen
med til-/slægtsnavnet Hvide, formentlig fordi han var lyshåret, og
måske efterkommer efter Skjalm Hvide, men
ikke i direkte mandslinje, men
antagelig fordi adelsslægterne blev indgiftet i hinanden. "Den
hvide klan", Michael Kræmmer, Spektrum,
1999. "Thi de var af stor slægt", Marianne Johansen og Helle Halding, Ebeltoft 2001.
Ifølge folkeviserne ønskede
marsk
(hærfører)
Stig Andersen hævn over Erik
Klipping, der havde haft en affære med hans kone Ingeborg, mens han i
Sverige kæmpede for Kongen.
|
|
Marsti han udaf landet for
og vandt både hæder og ære:
hjemme blev kong Erik,
han lokket hans
hjertenskære.
men fruen sidder i Sjælland,
så mangt der hun sørger. |
|
|
Blandt Marsk Stigs medsammensvorne var
Kongens kammermester Rane Jonsen, der havde udtænkt, hvordan kongen kunne lokkes i en fælde. Rane overtalte
Kong Erik til at gå med på jagt i en skov
nær Finderup lade,
hvor andre
medsammensvorne,
forklædte som munke,
ventede på at Kongen
og Rane skulle dukke
op, men det trak ud,
hvorfor de drog til
Finderup, hvilket
betød at Ranes plan,
om at Kongen skulle
omkomme ved et
vådeskud, ikke blev
til noget. Rane
førte Kongen til
Finderup, hvor de
lagde sig til at
sove i kirkeladen,
hvor
de sammensvorne med
Marsk Stig i spidsen
ankom og spurgte
efter Kongen, der
havde gemt sig i
halmen, og Rane
nægtede, at Kongen var tilstede, men
pegede samtidig på
hans skjul, og han
blev dolket ihjel.
Kongen nåede dog at
erklære Stig og Rane
fredløse. I 1287
dømte Danehoffet (en
domstol) 9 stormænd,
herunder marsk Stig
og Rane Jonsen for
delagtighed i
Kongemordet. |
|
Der kom ridende i den gård,
de munke i kappe grå.
De tøved ej ret så længe,
de vidste hvor kongen lå. |
De stunge ham med svær og spyd,
de gav ham ingen frist.
Der de havde vejet den ædle herre,
så søgte hver til sin hest. |
|
|
|
Mordet på Erik Klipping |
|
De sammensvorne kommer
ind i Finderup lade.
Illustration til Svend
Grundtvig, "Marsk Stig:
Dansk Folkevise Fra 13de
Aarhundrede", 1861, Statens
Museum for Kunst. |
|
|
Erik Klipping og
hans hustru
Agnes/Agnete von
Brandenburg.
Klipping sidder
på en tronstol
med dolke i
ryggen.
I 1282
undertegnede
han, som
den første
konge, en
skriftlig
forpligtelse, en
håndfæstning,
som han holder i
hånden, den
fastlagde
magtforholdet
mellem kongen og
stormændene. På
håndfæstningen
står "H"
og
"C", som
står for
Habeas
Corpus,
en garanti mod
vilkårlig
fængsling, ingen
måtte således
fængsles uden,
at der var et
lovgrundlag for
en anklage.
Motiv fra
gobelinen "Yngre
middelalder". |
|
Ifølge folkevisen var der tale om et jalousidrab begået af
Marsk Stig, men formentlig var den reelle årsag til
Kongemordet af politisk karakter, f.eks. kunne det have
været Klippings fjende hertug Valdemar af Sønderjylland,
der havde et oplagt motiv, fordi Klipping havde fængslet ham
på grund af nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og
Marsk Stig kunne være blevet dømt for mordet af en
magtperson, der kunne dømme uskyldige, og derved selv slippe
for straf. Hertug Valdemar var potentiel kandidat til
tronen, han kunne i tilfælde af Klippings død udfordre hans
søn Erik Menved, imidlertid blev hertug Valdemar efter
mordet på Erik Klipping rigsforstander for Klippings søn
Erik 6. Menved, og hans formynder blev moderen Dronning
Agnes. Dronning Agnes kunne også stå bag mordet, hun
var den forsømte hustru, der var vidne til Klippings
ubekymrethed om landets tilstand, og at han var lagt for had
af landets indflydelsesrige personer som en uduelig regent,
og hans foretrukne beskæftigelse var at holde til i
drikkelag og forlyste sig med andre kvinder. Dronningen
kunne have ønsket sin søn som ny konge og selv den magt, der
var forbundet med at være formynder for en barnekonge.
Endelig kunne der være tale om kongens betroede,
stormændene, der ønskede at gøre det af med en håbløs
regent og foretog en rituel likvidering. Klipping
blev ifølge danehoffet myrdet med 56 dolkestik af 9 mænd, og
hvis Rane Jonsen ikke var en af dem, der dolkede kongen til
døde, fordi hans opgave havde været at lokke kongen i en
fælde, kan 8 mænd have stukket kongen 56 gange, et langt
større antal dolkestik end nødvendigt for at effektuere
mordet, eller en mand kunne have stukket ham 56 gange på
vegne af de 8 stormænd, men alt i alt bliver det 7 dolkestik
per mand. 7-tallet er det mest betydningsfulde tal i
Bibelen,
de 7 dødssynder,
de 7 korsord,
Fadervors 7 bønner, Skabelsens 7 dage,
Jesus uddriver 7 onde ånder, og 7 er
det fuldendte tal, et helligt tal etc.
Tro eller overtro i forbindelse med tallet 7 kunne pege i
retningen af en rituel likvidering, der skulle bringe landet
held og fremgang.
Til B.S. Ingemanns roman "Erik Menveds barndom", fra 1891
havde Otto Bache udført illustrationer til kongemordet i
Finderup. Mæcenen brygger J.C. Jacobsen kendte til
illustrationerne og bestilte Otto Bache til at udføre
historiemaleriet "De sammensvorne" til
Frederiksborgmuseet. Bache, der søgte historisk korrekthed i
sit maleri, havde ikke mange kilder at støtte sig til.
Personskildringen i "De Sammensvorne" og selve sceneriet er
kunstnerens valg, men det omgivende landskab er en
gengivelse af egnen omkring Finderup, som Bache besøgte og
tegnede skitser af. Han navngav ikke billedets personer.
Imidlertid er det senere blevet antaget at rytteren på den
grå skimmel forrest i billedet skulle være marsk Stig.
Ifølge folkeviserne er rytterne udklædte som munke, men i
Baches billede ses ikke denne anonymitet, men stormænd til
hest bærende ringbrynjer og våben. Bache har formået at
skildre kongemordet på en romantisk dramatisk måde, effekten
er opnået ved en dyster farveholdning, hvor kun den
brændende lade i baggrunden, den gryende sol i horisonten,
hesteådslet i venstre nederste billedhalvdel og skimlen
forrest med blodstænk lyser op i det nøgne barske
efterårstriste blågrå landskab. Scenen viser øjeblikket hvor
de sammensvorne er standset i flugten fra mordstedet og
betragter den brændende lade, over hvilken der kredser
ravne. En ravn varsler kommende død. Den er også et et
sindbillede på guddommeligt forsyn. Den sorte ravn har fra
oldtiden symboliseret kløgt og er anvendt i heraldikken.
Odins ravne Hugin og Munin orienterede Odin om det, der var
sket i verden. |
|
|
|
|
|
|