|
|
|
(fr. gargouille), et
tagrendeafløb/en udspyer formet som
et fantasivæsen/groteske, der spyer
vandet væk fra muren. En gargoil var
en beskytter, dens groteske form
skræmte onde ånder væk. Gargoils ses
ofte på gotiske katedraler.
Gargoil på
Møntmestergården i Den
Gamle By. |
.jpg) |
|
a waterspout intended to carry
rainwater away from the roof. The
gargoyle was a protection against
evil, its grotesque form frightened
away evil spirits. Gargoyles were
very common at Gothic architecture. The
Mintmasters Mansion, The Old Town,
Aarhus. |
Vor Frue Kirke
Strasbourg.
The Cathedral of Notre-Dame
Strasbourg. |
|
|
|
|
betegnelsen bruges om en stor person (af højde eller
omfang) og med en grådig fysisk og intellektuel appetit,
figuren er hentet fra den morsomme, satiriske bogserie
om kæmperne "Gargantua og Pantagruel" af den franske
renæssanceforfatter, franciskanermunk, humanist og læge
Francois Rabelais.
Bogen handler om de to heltes (far og søn) eventyr, de
er ubehøvlede, vulgære og sjove i et univers fuld af
grådighed, dumhed, vold og groteske vittigheder. Bogen
blev banlyst af den katolske kirke og registreret i
Index Librorum Prohibitorum (kirkens register over
forbudte bøger). |
|
a big person (of height or size) with a greedy physical
and intellectual appetite, the figure is from the
humorous satirical book series about the giants
"Gargantua og Pantagruel" by the French renaissance
writer, Franciscan monk, humanist and physician
Francois Rabelais.
The book is about the adventure of the two heroes
(father and son), the are rudely, vulgar and funny in a
universe filled with greediness, stupidity, violence and
grotesque jokes. The book was banned by the catholic
church and registered in Index Librorum Prohibitorum
(the church register of forbidden books).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
er
en kombination af arkitektur, maleri og skulptur,
betegnelsen er kendt fra
barokkens arkitektur. Intet kan
trækkes fra uden at helheden ødelægges, alle kunstarter
sætter hinanden stævne, rummets arkitektur,
malerier, stuk,
udskårne
møbler,
gobeliner og kunstmarmor danner en broget og
mangfoldig helhed. Solkongens slot
i
Versailles er et eksempel på Gesamtkunstwerk. |
|
total work of art, the synthesis of all branches of art,
architecture, painting, sculpture etc.
Versailles, the palace of the Sun King Louis
14, is an example of a Gesamtkunstwerk. |
|
|
|
(gnosis =
viden, kundskab, indsigt) en
oltidssekt/bevægelse i de første århundreder
e.Kr. bestående af kristne eller hedninge.
I det 1. årh. e.Kr. betegnede termen
gnostisk et heterodoks (afvigelse fra den
rette tro) segment af forskellige nye
kristne samfund. Blandt Kristi første
følgere var der grupper, der tog afstand fra
den største del af kirken ved at gøre krav
på ikke blot den enkles tro på Jesus og hans
budskab, men at være særlige vidner eller
nogle der oplevede guddommelige
åbenbaringer. Det var disse
oplevelser/indsigter der adskilte dem fra
Kristi sande følgere/den øvrige kirke.
I de tidligste år efter Jesu død var
gnosticismen og kristendommen formentlig
ikke adskilte størrelser. Kirkefædrene anså
gnostikerne for at være kættere, og deres
skrifter indgik ikke i NT.
Gnostikerne, visdomsdyrkere med et
udelukkende åndeligt fokus, opfattede den
materielle eller fysiske verden som ond, som
sjælens fængsel, og den åndelige verden som
god. Den materielle verden herunder ens
krop, sind, ånd og sjæl er under det ondes
kontrol. Den guddommelige gnist er i nogle,
men ikke alle mennesker og er i stand til at
blive frelst. Frelse sker igennem en højre
hemmelig viden (gnosis) som gør, at nogle
mennesker får indsigt i deres liv og skæbne.
En gnostisk myte siger, at den gode guds
skabninger arkonterne fortsatte med at skabe
arkonter indtil en fejl begået af den
kvindelige guddom Sofia (= visdom) førte til
skabelsen af en en djævlearkont Demiurgen =
den onde skabergud. Denne djævlearkont
skabte den fysiske verden og skjulte
sandheden for mange mennesker, men den
guddommelige gnist fra Sofia betød at nogle
mennesker vendte tilbage til Pleroma (den
himmelske fuldkommenhed) hvor de hørte til. |
|
|
gnostiske
evangelier, de |
Nag Hammadi skrifterne
fra 2. og 3. århundrede
er 13 læderindbundne papyrusruller med 52
skrifter fundet gemt i en forseglet lerkrukke i
1945 af en bonde i byen Nag Hammadi nord for Luxor i
Ægypten.
Samlingen, der blev skjult i 300-tallet på grund
af religiøse stridigheder (kristenhedens første
kirkekamp), er samlet af gnostiske kristne i
opposition til den officielle kristendom. |
|
|
er oldtidsskrifter som beretter om en anden
Jesus i en anden verden og stammer fra grupper/sekter af
gnostikere, som eksisterede i de første århundreder
e.Kr. Skrifterne er af samme størelsesomfang som
NT. Kendskab til NT er en forudsætning for forståelse af
de gnostiske evangelier, der afviger fra de tre
synoptiske
evangelier (Markus, Matthæus og Lukas). |
|
De mest kendte gnostiske evangelier: |
|
|
|
Mariaevangeliet. Fra ca. 160
e. Kr. Fundet i 1896. Delvist bevaret.
Maria Magdalene er formentlig
hovedpersonen, ikke forfatteren.
Nytestamentlig apokryf tekst.
Evangeliets første del består af en dialog
og afsked mellem den opstandne Kristus og
disciplene. Jesus svarer på spørgsmål fra
disciplene især fra Peter. Jesus forlader
disciplene "Men de var i sorg. De fældede
mange tårer og sagde: Hvordan skal vi gå ud
til de vantro og prædike om Menneskesønnens
Rige? Hvis de ikke skånede ham, hvordan skal
de så skåne os? Så rejste Maria sig, hilste
dem alle og sagde til sine brødre: Græd
ikke, sørg ikke, og vær ikke ubeslutsomme,
for hans nåde vil helt og fuldt være med jer
og vil beskytte jer." Trøstet af Maria
spørger Peter til de frelserord, som kun hun
kender: "Søster, vi ved at Frelseren elskede
dig mere end andre kvinder. Fortæl os de af
Frelserens ord som du kan huske, som du men
ikke vi kender, og som vi ikke har hørt.
Maria svarede og sagde: Hvad der er skjult
for jer vil jeg nu fortælle."
Den anden del består af en beskrivelse
sjælens rejse/opadstigen forbi syv skadelige
krafter, der vil forhindre dens frelse. |
|
|
|
|
Filipsevangeliet. Et af Nag
Hammadi skrifterne. Nytestamentlig apokryf
tekst. Gengiver få hændelser og udtalelser,
som er tilskrevet Jesus. Kendt for verset,
hvor Jesus kysser
Maria Magdalene
(nogle af evangelierne var angrebet af
myrer, derfor mangler visse ord): "Og
ledsageren til ... Maria Magdalene ...
elskede hende mere end alle disciplene, og
plejede ofte at kysse hende på ... De øvrige
disciple ... De sagde til ham "Hvorfor
elsker du hende mere end alle os andre?"
Frelseren svarede og sagde til dem, "Hvorfor
elsker jeg ikke dig som hende? Når en blind
mand og en seende begge er sammen i mørket,
er der ingen forskel på dem. Når lyset
kommer, da vil han som ser se lyset, og han
som er blind vil forblive i mørket." |
|
|
|
|
Thomasevangeliet.
Et af
Nag Hammadi skrifterne. Nytestamentlig apokryf
tekst.
114 visdomsord/ordsprog/læresætninger tilskrevet Jesus.
I sætning 114 tager Jesus Maria i forsvar:
"Simon
Peter sagde til dem: Lad Maria forlade os, for
kvinder er ikke værdige til livet. Jesus sagde:
Se, jeg skal selv lede hende, for at gøre hende
til mand, for at også hun kan blive en levende
ånd, der ligner jer mænd. For enhver kvinde, der
gør sig selv til mand, vil komme ind i himlens
rige."
Imidlertid
fremgår det af sætning 22, at det mandlige og
kvindelige skal ophøre som en forudsætning for
frelse/for adgangen til himlens rige "... når I
gør det mandlige og det kvindelige til et og det
samme, så det mandlige ikke er mandligt eller
det kvindelige kvindeligt ... så vil I komme
ind".
|
|
|
|
|
Judasevangeliet. Fra ca. 150
e. Kr. Fundet i 1970'erne. Nytestamentlig
apokryf tekst. Samtale mellem Jesus og
Judas. Judas hyldes fordi han forrådte
Jesus, for ved at angive Jesus til romerne
hjalp han ham med af frigøre sig af kroppens
fængsel. |
|
|
|
|
Sandhedens evangelium (Evangelium
Veritatis). Fra 140-180 e.Kr. Et af Nag
Hammadi skrifterne. Skriftet er et digt
eller en prædiken over forløsningen. |
|
|
|
|
|
|
Hovedskalssted. Golgata eller
kalvariet er den
høj uden for Jerusalem, hvor Jesus blev korsfæstet.
Navnet kommer af det latinske ord calvaria, der betyder
hovedskal.
|
|
or
Calvary names
given to the site, outside of ancient Jerusalem's early
1st century walls, ascribed to the crucifixion of Jesus. |
|
|
|
|
uigennemsigtig akvarelagtigt billede med et kridtagtigt
udseende. |
|
|
|
|
ensfarvet maleri. I bl.a. kirker ses grisailler,
glasmosaikvinduer ofte gråt i gråt. |
|
|
|
DANMARKS
RIGES GRUNDLOV af 5te Juni 1849
(Junigrundloven).
Frederik
7. var grundlovens giver. Enevælden blev
afskaffet og monarkiet
arveligt.
Grundloven blev ændret: 1855. 1866. 1915
(kvinder og tjenestefolk fik stemmeret).
1920 (i
forbindelse med Genforeningen).
1953
(kvindelige tronarvefølge indførtes.
Tronfølgeloven = Grundlovens §2 og har samme
status som Grundloven og kan derfor kun
ændres ved samme procedure som en
Grundlovsændring. 2009 (tronen arves af den
afdøde konges eller regerende dronnings
førstefødte uanset køn). |
|
|
|
|
|
|
Proportionsregel. En linje deles således, at den mindste del forholder sig til den største, som denne til hele linjen, herved opnås to harmoniske måleenheder, som kan bestemme proportionerne i et bygningsværk eller maleri f.eks. Boticellis "Den skumfødte Venus".
Det gyldne snit kendes fra oltiden.
Formskønhed er den regelmæssighed i form, som fremkalder almindeligt behag. |
.jpg) |
 |
|
Forholdet a:b er 1,618:1 |
|
|
or
golden mean, golden
section, golden number, divine proportion
- a line which has been divided into two segments
the larger of which has a ratio to the smaller
of approximately 1,618:1. Shapes defined by the
golden ratio have been considered aesthetically pleasing
in western cultures, reflecting nature's balance between
symmetry and asymmetry. The golden ratio has been used
over the centuries (and is still used frequently in art
and design) by architects, musicians, mathematicians and
artists (e.g. Botticelli "The
Birth of Venus", 1485). |
|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg){kind=link}
