Aarhus_Photos

Drop Down Menu

Drop Down Menu

Aarhus Domkirke/Skt. Clemens Kirke (ca. 1200-1500) blev påbegyndt opført af biskop Peder Vognsen (biskop fra 1192 til sin død i 1204). Han ville ombygge et "trækapel ved havet" i sten, dette trækapel var formentlig byens gamle domkirke, hvis krypt findes under Vor Frue Kirke.
Aarhus Domkirke, der er Danmarks længste (92 m lang), er indviet til de søfarendes helgen Skt. Clemens, hans attribut er et anker. Den første romanske kirke stod færdig omkring 1300. I 1330 brændte kirken, genopførelsen stod på fra slutningen af 1300-tallet til begyndelsen af 1500-tallet, hvor den gotiske kirke stod færdig.

Aarhus Cathedral/St Clement Cathedral (c. 1200-1500) was founded by the bishop Peder Vognsen, it was dedicated to Saint Clement, patron saint of sailors. The Roman church was finished c. 1300. In 1330 the church burned, and was rebuilt from the late 14th century to the early 16th century in Gothic style.

1	Parti fra Aarhus, 1848. I 1642 slog lynet ned i vesttårnet og det kortere ottekantede spir blev opsat i 1650. View of Aarhus, 1848. In 1642 the lightning struck the west tower, and in 1650 the shorter octogonal spire was erected.
2	Parti fra Aarhus, 1821/View of Aarhus, 1821.
3	Domkirken, 1855/The Cathedral, 1855.
4	Domkirken set fra Sct. Clemensbro, 1898. Ved ombygning i perioden 1877-82 fik tårnet et højere spir. The Cathedral, 1898. The church was reconstructed between 1877-82, and a higher spire was added.

Kobberstik af Frederik Ludvig Bradt (1747-1829)

1-6	Kirkens 93 m høje vesttårn tilføjedes ved en ombygning i 1400-tallet. Spiret fik sin nuværende form i 1931. The west tower, 93 metres tall, was added in the 1400s. The present spire was built in 1931.
5	Biskop Jens Iversen Langes våbenskjold, de tre roser ses til venstre på tårnets vestfacade. Iversen Lange var biskop i Aarhus fra 1449 til sin død i 1482. Bishop Jens Iversen Lange's coat of arms, three roses. Et anker, symbolet for kirkens skytshelgen Skt. Clemens ses til højre på tårnets vestfacade. The anchor, symbol of the patron saint of the church, St Clement.
7	Domkirkens grundplan.
8	Helen Schous naturalistiske/klassiscistiske rytterstatue i bronze på Bispetorv af Kong Christian 10., der regerede fra 1912-1947. Soklen af kalksten er af Kay Fisker. Teksten på soklen af professor Vilhelm Andersen: "Christian X. I Slægters Minde rider Kong Christian tro mod sit Kald i Sorg og Glæde som Danmarks Konge". Statuen blev afsløret på kongens fødselsdag den 26. september 1955 overværet af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Kongen er vist som det jævne menneske, og samtidig hævet op som symbol for folket - demokrati/monarki. Skulpturen er monumental, det klassiske David-motiv er oversat til det natonale i tidens ånd - historisk karakterfremstilling. Den klassiske ideale form og naturstudier er forenet. Hesten ses i en rolig travgangart (halv parade). Ved Genforeningen blev Christian 10. midtpunkt, da han 10. juli 1920 red over grænsen på en hvid hest. Christian 10. var besættelsestidens samlingspunkt. Equestrian Statue of King Christian X (1912-1947) executed by the Danish sculptor Helen Schou in naturalistic/classicistic style, the plinth is made by Kay Fisker.
9	Elisabeth Toubros skulptur "Vanddragen" eller "Torvenes Brøndsløjfe", 2003, Store Torv. Skulpturen blev fjernet fra torvet i maj 2020. Elisabeth Toubro's sculpture "The Water Dragon", 2003, placed in front of the main entrance of Aarhus Cathedral, and in May 2020 the sculpture was removed.

1-4	Landemodesalen. Landemode (af mote, som betyder møde eller stævne). I Danske Lov fra 1683 blev det lovfæstet, at der skulle holdes regelmæssige møder mellem provsterne i et stift. På landemodet drøftes kirkelige anliggender. Meeting Room.
5	Portal våbenhus/Portal porch.

Bernt Notkes pentatyptichon doneret af biskop Jens Iversen Lange

Drop Down Menu

Kør musen hen over billedet for at se tekst

Kirkens altertavle, 1479, er en pentatyptichon, dvs. tavle med fire fløje og et midterparti. Den blev doneret til kirken af biskop Jens Iversen Lange. Tavlen er udtænkt af billedhuggeren Bernt Notke (ca. 1440-1509) fra Lübeck, der også skabte billedfrisen "Døden fra Lübeck" til Mariekirken i Lübeck.

Altertavlen er udført af mange, foruden Notke selv, af snedkere, tømrere, billedskærere og malere. Betegnelsen distanceblænder er anvendt om altertavlen, fordi der er tale om håndværksmæssige billige løsninger. Danmarks første kunsthistoriker Niels Lauritz Høyen (1798-1870) skrev om altertavlen, at den var "et af de betydeligste Minder, vi har tilbage fra det femtende Aarhundredes Kunst."
Altertavlen blev restaureret fra 1975-81. Se også Gotik.

Adventstillingen. Fastestillingen.

Forklaringer til billedteksten:
Se apostle. Patrialkors, se korstyper. Posebog/posebind = en bog, der ligner en pose, den er indbundet så skindet ved bogens underkant hænger ud i en pose, som trækkes sammen med en snor og fæstnes ved bæltet. Bartholomæus med kniv og afflået hud, der bærer hans portræt. På Michelangelos "Dommedag" i det Sixtinske kapel i Vatikanet, ses Bartholomæus med sit eget skind. Michelangelos portræt ses på skindet. Anna Selvtredje-motivet (lat. Sancta Anna mettertia) er en fremstilling af Den hellige Anna med sin datter Jomfru Maria og Jesusbarnet. Ofte ses Den hellige Anna siddende med Jomfru Maria på skødet, der igen har Jesusbarnet på skødet. Se Masaccios billede. Den hellige Anna er sat i tredje position, bagerst, for først kommer Jesus, så Jomfru Maria og som den tredje Anna. På Notkes altertavle holder Den hellige Anna Jesusbarnet og Jomfru Maria rækker Jesus et æble. Motivet er opstået i 1300-tallet. Johannes Døberen med lammet og iført kamelhårskappe. Lammet er symbolet på Guds Lam (Agnus Dei = Kristus), der blev slagtet for menneskets synder. Johannes Døberen virkede i øde områder ved Jordanfloden, han døbte Jesus og banede vejen for ham. Matthæus 3, 11: "Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild". Johannes Døberen var en barsk person, han revsede autoriteterne for deres mangel på fromhed. Han gik i rette med landsfyrsten Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), der til trods for, at han var gift, ville gifte sig med sin bror Philips hustru Herodias (mor til Salome), men Herodias ville ikke finde sig i, at Johannes Døberen angreb hendes og Herodes' moralbegreber, hvorfor Johannes blev lænket og sat i fængsel, og helst ville hun have ham slået ihjel. Lejligheden til at komme af med Johannes Døberen bød sig ved Herodes' fødselsdagsfest: Markus 6, 22: Da kom Herodias' datter [Salome] ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!", og hun fulgte sin mor Herodias råd og svarede: "Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad." (Markus 6, 25). Pave Gregors Messe i predellaen. Pave Gregor den Store (ca. 540-604) knæler foran et alter på hvilket Kristus viser sig som Smertensmanden (= Imago Pietatis = Kristus der viser sine vunder) og hans blod drypper ned i alterkalken. Legenden fortæller at under en messe i Santa Croce i Rom bad Gregor om, for at overbevise en tvivler, at Kristus ville stige ned på alteret med sine sår, og hans blod måtte dryppe ned i kalken. Motivet "Gregors Messe" symboliserer troen på forvandlingen af brød og vin til Jesu legeme og blod. Tilsvarende scene ses i alterfresken fra omkr. 1500. "Bernardus hoc fecit" (Bernt gjorde dette) er en utydelig tekst under de tre midterfigurer, der blev afdækket ved restaureringen 1975-81.

The altarpiece, 1479 executed by the German wood carver Bernt Notke (c. 1440-1509), who also was the creator of the frieze "Lübeck's Dance of Death", St Mary's Church, Lübeck.

Notke's altarpiece, a pentaptych (altarpiece consisting of a centerpiece and double folding wings), was a donation given to the church by bishop Jens Iversen Lange inaugurated in 1479 and restored from 1975-81.
Feast. Lent. Advent.

1-3	Fløjalteret/The triptych.
4	Altertavlens bagside. Øverst til ve. ses Skt. Clemens og til højre Den hellige Kristoffer (Kristusbæreren Kristoforus) og Jesusbarnet. Legenden fortæller at kæmpen Reprobus (betyder den udstødte) levede i Kanaans land, han ville tjene den største konge, som han fandt. Kongen jog Djævelen bort ved at korse sig, hvorfor Reprobus konkluderede, at Djævelen var større end kongen og ønskede at tjene ham i stedet. Han drog ud og fandt sin nye herre i ørkenen. Djævelen viste sig at være bange for korset, fordi det var på et kors Kristus døde. Således måtte Kristus være mægtigere en Djævelen, og Reprobus ville nu tjene ham og gav sig igen på vandring. Han mødte en eneboer, der fortalte ham om en farlig flod, der havde taget mange mennesker og sagde til Reprobus, at han kunne tjene Kristus ved på sine skuldre at bære rejsende over floden. En nat var der en dreng, der bad om at blive båret over. Reprobus tog drengen på skuldrende og med sin stav i hånden gik han ud i floden. Drengen blev tungere og tungere og Reprobus følte han bar alverdens byrder på sine skuldre, og han bar den der selv havde båret alverdens synder på sine skuldre, Kristus, og hans navn blev nu Kristusbæreren/Kristoforus. Skt. Kristoffer er de rejsendes helgen. Helgenkæmpen Kristoforus var en af middelalderens 14 nødhjælpere, som kunne anråbes af mennesker i nød og fare. Under de to helgener ses Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af engle. The reverse side of the triptych. To the left is St Clement, and to the right St Christopher the Christ Bearer. The legend tells that a man named Reprobus (the reject), later by an angel given the name Christopher, carried a child, who was unknown to him, across a river before the child revealed himself as Christ. St Christopher is the patron saint of travelers.
5	Biskop Jens Iversen Langes messehagel, udstillingen "Aarhus Fortæller", Den Moderne By. The chasuble worn by Bishop Jens Iversen Lange, the exhibition "The Aarhus Story", The Modern Town.
6	Biskop Jens Iversen Langes gravmæle. I hjørnerne ses evangelistsymbolerne. Iversen Lange var biskop i Aarhus fra 1449 til sin død i 1482. Han var af adelig slægt, der førte tre roser i sit våbenskjold. Sepulchral monument of Bishop Jens Iversen Lange, at the corners can be seen the symbols of the evangelists. Iversen Lange was bishop of Aarhus from 1449 until his death in 1482. He belonged to a noble family whose coat of arms consists of three roses.

1	Syvarmet lysestage, 1515, støbt i Lübeck af Didrick Kron/Seven-branched candlestick, 1515, casted in Lübeck by Didrick Kron.
2	Den Syvarmede Lysestage i Aarhus Domkirke, 5½ Alen høi, 3 Alen bred, af Messing. Indskriften paa Foden er: "Hoc candelabrum reverendus in Christo pater et dominus Dms. Nicolaus Clausøn fecit fieri anno Domini 1515. Orate Deum pro eo Amen. Didrich Korn hatt diese Leuchter gemacht".
3-4	Gylden smedejernsport udført af den bøhmisk-danske kunstsmed Caspar Fincke (ca. 1584-1655).
5	Glasmosaikmosaikvindue, 1925-26, udført af den norske kunstner Emanuel Vigeland, opsat i østvæggen bag alteret. Nederst i mosaikken ses "Begrædelsen", til venstre for Kristus ses Jomfru Maria og til højre apostlen Johannes. Centralt ses "Korsfæstelsen" og øverst ses Majestas Domini-motivet "Kristus som verdenshersker" (ses også i kalkmaleriet ovenover). Stained glass window, 1925-26, executed by the Norgegian artist Emanuel Vigeland, placed behind the altar. At the bottom of the window is the lamentation scene* showing Christ surrounded by* St John the Evangelist and Virgin Mary. Centrally placed is "The Crucifixion"* and* at the very top of the window is "Christ in Majesty" (Majestas Domini).
6	Kristus som verdenshersker/verdensdommer. Kristus sidder på regnbuen. Hans fodskammel er jordkuglen, der er inddelt i fire verdensdele (Europa, Afrika, Asien og måske Amerika). Christ as World Ruler.

1-5	Kirkeskibet "Enigheden", 1720/The church's replica of the sailing ship "Unity", 1720.
6-7	Jomfru Maria/Virgin Mary.

Prædikestolen/The Pulpit

Prædikestolen udført i egetræ er tilskrevet den hollandske billedskærer Mikkel van Groningen, 1588. Van Groningen er også tilskrevet Degnestolen i Hornslet Kirke samt Rosenholmskabet på Rosenholm Slot udført for Holger Rosenkranz/"Holger den lærde". Van Groningen kendes kun fra indskriften på altertavlen i Kristrup Kirke, hvoraf det fremgår at tavlen er påbegyndt den 22. maj og færdiggjort den 18. aug. 1598 af "Michel van Grønningen, nu boende i Hornslet ved Rosenholm".
The oak wood pulpit is attributed to the Dutch carver Mikkel van Groningen, 1588.

1	Syndefaldet/The Fall.
2	Bebudelsen/The Annunciation.
3	Jesu fødsel/The birth of Jesus.
4	Den sidste nadver. Forræderen Judas sidder med ryggen til og i hånden holder han sin pung/The last supper.
5	Korsfæstelsen, til venstre jomfru Maria til højre apostlen Johannes/The Crucifixion, to the left Virgin Mary, to the right the apostle John.
6	Kristus som verdensdommer/Judgment Day.
7	Prædikestolens lydhimmel/The pulpits sounding-board.

1	Døbefonten, 1481, udført af Peter Hansen, Flensborg. Figurerne der bærer fonten er de 4 evangelister. Doneret af biskop Jens Iversen Lange. The Baptismal Font, 1481, executed by Peter Hansen, Flensborg, Germany. The 4 evangelists-figures carry the font. Donated by bishop Jens Iversen Lange.
2-3	Hovedorglet, barok, 1730, af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Carstens. Siden indvielsen er orglet udbygget, ombygget og restaureret. Danmarks største orgel. The Main Organ, 1730, renovated several times.
4	Kororglet fra 1970 bygget af Bruno Christensen & Sønner/Choir Organ from 1970 built by Bruno Christensen & Sønner.
5-6	Ur med 24 taltegn, i urets hjørner ses de 4 evangelistsymboler. Nederst ses giverens våbenskjold, formentlig den sidste katolske biskop Ove Bille. 24-hour clock with Evangelist symbols in the corners.

1	Spedalskhedsvindue med kirkens ældste kalkmaleri fra ca. 1300. De spedalske kunne følge med i Gudstjenesten uden at smitte kirkegængerne. I 1489 var der pest i Århus, og som beskytter mod pesten påkaldte man sig Skt. Antonius. Vinduet blev formentlig anvendt til udstilling af kirkens relikvier på torvedage. I "148 danske bykirker", Gyldendal, 1974, afviser Axel Bolvig i sin artikel om domkirken, at der har været tale om et spedalskhedsvindue, da det ville have været utænkeligt at spedalske måtte komme ind til centrum af Aarhus, og han mener at vinduet har været rammen om et alter. Kirkens fresker er malet i perioden 1470-1520, undtagelsen er udsmykningen omkring spedalskhedsvinduet (romansk stil). The leper window built close to the ground so the lepers could see what was going on during services without infecting those on the inside.
2	Skt. Jørgen og Dragen 1497. Dragen boede i et hav foran en by i Libyen, den krævede menneskeofre hver dag, og prinsessen fra byen skulle føres til dragen og ofres. Ridder Jørgen besejrede imidlertid dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborede den med en lanse. Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor Skt. Jørgen dræbte den med et sværd efter at kongen og alle hans folk havde ladet sig døbe. Dragen skal i kristen symbolik forstås som Djævelen. I senmiddelalderen udstyredes personer med samtidsdragter. Med korstogene bringes Skt. Jørgenlegenden nordpå. St George er Englands skytshelgen. Til venstre for den besejrede drage ses en lille drageunge som symbol på at Djævelen/det onde lever videre. St George and the Dragon, 1497. St George martyr, patron of England.
3-4	Domkirkens største kalkmaleri viser resterne af et kalkmaleri af Den Hellige Kristoffer kaldet Kristusbæreren fordi han bar Jesusbarnet over en flod, en drabant (soldat) og kirkens skytshelgen Skt. Clemens med anker og stav. The largest fresco of the Cathedral shows the remains (hand and cane) of a fresco of St Christopher the Christ Bearer, a drabent (soldier) and St Clement with his anchor.
5-6	Ærkeenglen Michael/Michael Sjælevejer, vejer sjælene på dommedag, den afdøde ses til venstre, en djævel ses til højre med afdødes pengepung (han var en gnier), flere djævle trækker ned. Nogle gange står Michael med fingeren på vægten til den dødes fordel. The Archangel Michael weighs the souls on Judgment Day.
7	Santa Barbara, ca. 1500. Hun holder sit fangetårn og en palmegren. Palmegrenen ses som attribut hos martyrer symboliserende åndens sejr over kødet (jf. også Palmesøndag). Barbara var datter af en rig hedning kaldet Dioscorus, der havde lukket sin datter inde i et tårn for at beskytte hende for verden udenfor. I hemmelighed var hun blevet kristen og afslog et ægteskab arrangeret af faderen. Faderen skulle på rejse og forud herfor beordrede han, at et badehus skulle bygges til hende. I faderens fravær fik Barbara tre vinduer, i stedet for de planlagte to, sat i bygningen som symbol på Den Hellige Treenighed. Da faderen vendte tilbage fra sin rejse vedkendte hun sig at være kristen. Faderen trak sit sværd for at dræbe hende, men hendes bønner skabte en åbning i tårnvæggen, og hun blev på mirakuløs vis ført til en bjergkløft, hvor to fårehyrder vogtede deres flokke. Dioscorus, der forfulgte sin datter, blev standset af den første hyrde, men den anden hyrde bedrog hende og blev forvandlet til sten og hans flok til græshopper. Stillet for provinsens embedsmand Martinianus, blev Barbara tortureret men stod ved sin tro. Om natten blev det mørke fængsel badet i lys og nye mirakler forekom. Hver morgen var Barbaras sår helede. Fakler som anvendtes til at brænde hende slukkedes så snart de kom nær til hende. Til sidst blev hun dømt til døden ved halshugning. Hendes far udførte selv dødsstraffen. Som straf herfor blev han ramt af et lyn på sin vej hjem, og hans legeme opslugtes af flammer. Barbara blev begravet af den kristne Valentinus, og ved hendes grav forekom mirakler. Saint Barbara, c. 1500.

1	Kalkmaleri, omkr. 1500, har formentlig været et alterbillede over et Alle Sjæles Alter. Fresken er tredelt. Nederst, afgrænset af en kraftig sort horisontal linje, ses Skærsilden, hvor den synd, som endnu ikke er tilgivet bliver straffet, og hvor sjælen renses inden mødet med Guds herlighed. I fresken ses personer lide skærsildens pinsler. Engle forsøger at trække sjæle op fra Skærsilden. I midterste felt, jordelivet, er figurerne markant større end i nederste og øverste felt, og fremstår således som freskens hovedscene. Til højre knæler Pave Gregor den Store (ca. 540-604) foran et alter på hvilket Kristus viser sig som Smertensmanden (= Imago Pietatis = Kristus der viser sine vunder) og hans blod drypper ned i alterkalken. Legenden fortæller at under en messe i Santa Croce i Rom bad Gregor om, for at overbevise en tvivler, at Kristus ville stige ned på alteret med sine sår, og hans blod måtte dryppe ned i kalken. Motivet "Gregors Messe" symboliserer troen på forvandlingen af brød og vin til Jesu legeme og blod. Kristusfiguren rager op i øverste felt, der er selve Paradiset, her ses Den Hellige Treenige Gud (Faderen, Sønnen og Helligånden) tronende og omgivet af musicerende engle.
2	Gregors Messe og Smertensmanden (se også overfor). På alterbordet viser Kristus med tornekrone sig for pave Gregor, en bekræftelse på nadveren, hans kappe holdes til side af to engle og åbenbarer hans vunder (sår). Den lille person på alteret opsamler Jesu blod i en kalk. Øverst på kalkmaleriet ses 3 våbenskjolde tilhørende Niels Clausen, Ejler Madsen Bølle og Mogens Rosenkrantz. The Miraculous Mass of St Gregory the Great.
3-6	Nådestol. Gud med krone på hovedet sidder med den korsfæstede Kristus, over Kristi hoved svæver Helligåndsduen - den hellige Treenighed. "Mercy Seat" God the Father on his throne. In his hands he holds the cross with the body of his sacrificed son. Above the head of Christ is a dove, a symbol of the Holy Spirit. The mural represents the Holy Trinity.

1-3	Fabelvæsenet Tranehalsen (nogle gange betegnet svanehalsen), figuren var almindelig i senmiddelalderen, symboliserer last/forfængelighed - satirisk fremstilling af forfængelighed, figuren har træben, skaden over hans hoved håner ham. Se fabelvæsener. The fabulous monster, "Crane-neck"* symbolized vanity.*
4	Havfrue er halvt menneske halv fisk med en eller to haler. I Norge var i 1500-tallet en uskreven fiskelov, der drejede sig om, at fik man en havfrue i nettet, skulle hun straks smides ud igen ellers brød stormen løs. Havfruens aner er nereider og sirener. Sirenerne kunne synge så smukt, at de søfarende kunne støde på grund, endvidere kunne de spå. Havmænd forekommer i selskab med havfruerne. At få en havmand i nettet betød held. Mermaid.
5	Viekors/vievandskors, hjulkors, solkors. Ved en kirkeindvielse stænkede biskoppen vievand eller hellig olie (chrisma) på 12 steder på kirkerummets murværk, og her var malet eller blev malet et hjulkors. De 12 vievandsmærker svarer til de 12 apostle. Consecration cross, a wheel cross or sun cross. At the inauguration ceremony of the church, the bishop anointed twelve spots on the interior walls with holy water or chrism. The twelve crosses refer to the twelve apostles.

1-3	Kristus som verdenshersker/verdensdommer. Kristus sidder på regnbuen, han har højre hånd hævet til velsignelse. Under hans fødder ses jordkuglen, der inddelt i de 3 verdensdele (Europa, Afrika, Asien), man dengang kendte til, og det horisontale bånd symboliserer Middelhavet og det vertikale Nilen. Over Kristi hånd ses den franske lilje, symbol på den Hellige Treenighed/Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Omkring ham ses sværdet, kronen og og trompetere, der kalder de omvendte syndere til den endelige dom. På Kristi højre side ses Jomfru Maria (bag hende biskop Ove Billes våbenskjold), på Kristi venstre side Johannes Døberen (bag ham biskop Niels Clausens våbenskjold). Johannes' Åbenbaring: "Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone." ... "Den fjerde engel blæste i sin basun, og en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt, så en tredjedel af dem formørkedes, og dagen mistede en tredjedel af sit lys og natten ligeså." Under dommedagsbilledet ses til venstre "Karl den Store" iklædt kappe, bærende kongekrone og med rigsæble og sværd. Til højre ses "Skt. Agnes", hun har et sværd gennem brystet og hendes attribut, et lam, hopper op ad hende. Christ as World Ruler.
4-5	Kristus som verdenshersker/verdensdommer. Kristus sidder på regnbuen. Hans fodskammel er jordkuglen, der er inddelt i fire verdensdele (Europa, Afrika, Asien og måske Amerika). Christ as World Ruler.
6	Akvareller af kalkmalerier. "Kalkmalerie i Aarhuus Domkirke, i Choromgangen paa den Søndre Chormuur. 1862." og "Kalkmalerie i Aarhuus Domkirke paa gammel Puds, paa den nordre Ydermuur i det nordre Sideskib, opdaget af Zeuthen 1862." Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628), var præst og rektor fra 1602-03 ved latinskolen (Aarhus Katedralskole). Watercolours of frescoes, 1862.
7	Akvarel af kalkmaleri, 1867/*Watercolour of fresco*, 1867.

Rosenkransmadonna/Madonna of the Rosary

Drop Down Menu

Rosenkransmadonna/Jomfru Maria som Himmeldronning i stråleglans på måneseglet med krone, glorie og scepter bærende Jesusbarnet, ca. 1500.

"Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved." (Johannes' Åbenbaring 12.1.)
Jomfru Maria er her symbol på kirken.

Jesu fem vunder, hjerte, hænder og fødder, er markeret med gult (kør musen over billedet). I hjørnerne er de fire evangelistsymboler: Lukas (vinget okse), Johannes (ørn), Matthæus (engel), Markus (vinget løve).

Madonna of the Rosary. Mary, Mother of God and Queen of Heaven, with crown, halo and scepter holding The Infant Jesus, c. 1500.

"A great sign appeared in heaven: a woman clothed with the sun, with the moon under her feet and a crown of twelve stars on her head." Revelation 12, 1.

The Five Wounds of Christ, in hands, heart and feet, are yellow-marked (will appear on hover). In the corners of the fresco are the symbols of the four Evangelists: Luke (winged ox), John (eagle), Matthew (winged man), Mark (winged lion).

1	Bispekåbe til Domkirken, 1999, designet af H.M. Dronning Margrethe 2. Foto fra udstillingen PAS DE DEUX ROYAL ET KUNSTNERISK MØDE, ARos Aarhus Kunstmuseum, 12. oktober 2013 - 23. februar 2014.

Epitafier (mindetavler)/Epitaphs (memorial tablets)