|
|
|
en forbryder og morder kendt fra det franske drama
"Aubrys hund"/"Skoven
ved Bondy". Historien fortæller, at den franske
ridder Aubry de Montdidier i 1371 blev myrdet i
Bondyskoven af Robert de Macaire. Eneste vidne til
mordet var Aubrys hund Dragon, der efterfølgende ved
synet af Macaire viste et usædvanligt raseri, hvorfor
han blev mistænkt for mordet. Kong Karl d. 5./den vise
(1364-80), bestemte at en tvekamp mellem hunden Dragon
og Macaire, der var bevæbnet med en knippel, skulle
afgøre sagen. Dragon dræbte Macaire, der tilstod mordet
før han døde, han blev hængt. |
a criminal and murder
known from the French drama
"Aubry's Dog"/The
Bondy-Forrest". The legend tells that the French
knight Aubry de Montdidier in 1371 was murdered in the
Forest of Bondy by Robert de Macaire. The only witness
to the murder was Aubry's dog Dragon, who subsequently
showed unusual fury at the sight of Macaire. King
Charles V/The Wice (1364-80), decided that a duel
between the dog and Macaire, who was armed with a
cudgel, should settles the case. The dog murdered
Macaire, who confessed the murder before he died, he was
hanged. |
|
|
kunstnerisk fremstilling af Jomfru Maria, Jesu mor.
Eksempelvis
Rafaels
"Den
Sixtinske Madonna", ca.
1513-1514, Staatliche Kunstsammlungen Dresden. |
|
|
er betegnelsen for
et motiv, der viser Himmeldronningen Maria med Jesusbarnet ofte
omgivet af engle og helgener. |
Maestá er ikke at
forveksle med Majestas Domini-motivet, der ofte anvendtes i romansk kunst
og viser Kristus som verdenshersker/verdensdommer frontalt
siddende på en trone/regnbuen med jordkuglen som fodskammel. |
Duccio
"Maestà med tyve engle og
nitten helgener", 1308-11, Museo
dell'Opera del Duomo, Siena.
Simone Martini, "Maestà",
1315, Palazzo Pubblico,
Siena. |
|
|
=
Herrens
herlighed.
Majestas Domini-motivet er et
hovedmotiv i både byzantinsk,
romansk og gotisk kirkekunst.
Motivet forestiller Kristus som
verdenshersker/verdensdommer
frontalt siddende på en
trone/regnbuen med jordkuglen som
fodskammel. Jordkuglen kan være
inddelt i de 3 verdensdele (Europa,
Afrika, Asien), man dengang kendte
til og være delt af Middelhavet
horisontalt og Nilen vertikalt.
Kristus er omgivet af en mandorla
(mandelformet glorie), som angiver
at Kristus er i himlen. Kristi højre
hånd er hævet til velsignelse og i
venstre hånd holdes livets bog. Uden
for mandorlaen kan være
de fire
evangelistsymboler.
|
|
|
oval/mandelformet glorie, der omslutter Kristus eller
Jomfru Maria. |
An almond shaped halo surrounding Christ and Virgin
Mary. |
|
|
små
citater fra Bibelen. En kristen tradition især kendt fra
indremissionske hjem. Man kunne "trække mannakorn", der
var små kort, der opbevaredes i en krukke, på kortene
stod Bibelcitater eller Bibelhenvisninger. I dag kan man
trække mannakorn på Internettet eller få dem sendt på
SMS. Salmernes Bog 18:19-25 "De talte mod Gud og
sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen? Nok slog han på klippen,
så vandet flød og bækkene strømmede; men kan han også
give brød, kan han skaffe kød til sit folk? Det hørte
Herren og blev vred, en ild blussede op mod Jakob, en
vrede rejste sig mod Israel, for de troede ikke på Gud
og stolede ikke på hans frelse. Så gav han befaling til
skyerne deroppe, han åbnede himlens døre og lod det
regne over dem med manna, korn fra himlen gav han dem at
spise; mennesker spiste engles brød, han sendte dem
føde, så de blev mætte." |
|
Mariaer, de tre
|
|
Jan van Eyck, "De tre Mariaer ved
graven", 1425-35, Museum Boijmans
Van Beuningen, Rotterdam. Englen sidder
på stenen, der er væltet væk, og
fortæller, at Kristus er opstået.
Gravvagterne sover.
Se
Påskedag |
|
= de tre kvinder, der er tilstede ved Jesu død på korset og som påskemorgen gik ud til Jesu grav for at salve hans legeme.
De omtales oftest
som værende:
Maria Magdalene, Maria, Klopas' hustru og Maria Salome.
eller
Maria Magdalene,
Maria Klopas' hustru og Jomfru Maria. |
Matthæusevangeliet |
Jesu død,
Matthæusevangeliet, 27,56:
"Blandt
dem var
Maria Magdalene,
Maria, Jakobs og Josefs mor1,
og
Zebedæussønnernes mor2."
|
|
1var
gift med Klopas og mor til Jakob den lille og
Joses/Josef.
I Johannesevangeliet beskrives hun som Jomfru Marias søster. |
|
2var Maria Salome,
Jomfru Marias søster, Jesu moster.
Salome eller Maria Salome er en af Jesu
kvindelige disciple. Hun var tilstede ved korsfæstelsen og ved
den tomme grav. |
|
|
Markusevangeliet |
Jesu død,
Markusevangeliet, 15,40:
"Der var også nogle kvinder, der så til på
afstand, blandt dem
Maria Magdalene
og
Maria, mor til Jakob den Lille og Joses,
samt
Salome;" |
|
Jesu opstandelse,
Markusevangeliet, 16,1:
"Da sabbatten var forbi, købte
Maria Magdalene
og
Maria, Jakobs mor,
og
Salome
vellugtende salver for at gå ud og salve ham." |
|
|
Johannesevangeliet |
Jesu død.
Johannesevangeliet, 19,25: "Men
ved Jesu kors stod
hans mor,
hans mors søster, Maria, Klopas' hustru,
og
Maria Magdalene." |
|
|
|
|
|
Maria
Magdalene |
Legender og bibelske fakta: |
-
|
kvinden der levede i
synd/en skøge, som salvede Jesu fødder
og angrede og blev frelst.
"Den bodfærdige synderinde" er et yndet
motiv i kunsten.
Donatello, "Den
angrende Magdalene",
1455, Museo
dell'Opera del Duomo, Firenze.
En legende at kvinden er identisk med
opstandelsens øjenvidne Maria Magdalene.
|
- |
discipel/kvinde i Jesu følge. |
- |
Jesu
hustru eller elskerinde og mor til Jesu
efterkommere. Intet bibelsk belæg
herfor. |
- |
Går
ud til Jesu grav for at salve hans lig,
men han er opstået. |
- |
Apostlenens apostel, den første
forkynder, da hun er øjenvidne til den
opstandne Kristus og forkynder
"Jeg har set Herren". |
|
Maria
Magdalenes festdag
er den 22. juli. |
|
var vidne til Jesu død på
korset, hans gravlæggelse og opstandelse. Hun
var den første som mødte Jesus efter
opstandelsen og hun gik hen til disciplene og
fortalte "Jeg har set Herren".
Johannes 20,17-18:
"Jesus sagde til hende: "Hold mig
ikke tilbage [Noli me
tangere], for jeg er endnu ikke steget op til
Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg
stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og
jeres Gud. "Maria Magdalene gik hen og fortalte
disciplene:"Jeg
har set Herren,"
og at han havde sagt dette til hende. |
Maria Magdalene er
især blevet kendt via Dan Browns bog "Da Vinci
Mysteriet", hvor Brown i Leonardo da Vincis "Den
sidste Nadver" tolker den skægløse discipel
Johannes som feminin og som værende Maria Magdalene
og hævder, at hun var Jesu elskerinde, og at de
sammen fik datteren Sarah. Der er intet belæg i
Bibelen for disse påstande. Videre i Browns
fortolkning af nadverbilledet indgår den Hellige
Gral som skjult symbolik, ikke som et fysisk
bæger/kalk. Ifølge Dan Brown er Den Hellige Gral
identisk med Maria Magdalene, som sidder til venstre
for Jesus. Og en "M"-form = Maria Magdalene og
omslutter hende og Jesus. Apostlen Peter læner sig
ind over Maria Magdalene, hans håndbevægelse tolkes
af Brown som et knivsblad, en trussel fra Peter mod
den kvinde Jesus har udpeget til at videreføre
kirken. |
Maria Magdalena bliver betragtet som en væsentlig
figur ifølge det gnostiske
Philips
evangelium, og fortielsen
af hende som discipel skulle hænge sammen med, at
kvinder ikke skal have indflydelse i kirken.
Det
gnostiske
Philips Evangelium (fundet i 1945 i Ægypten
sammen med andre skrifter fra 2. og 3. århundrede)
er bedst kendt for verset, hvor Jesus kysser Maria
Magdalene (nogle af evangelierne var angrebet af
myrer, derfor mangler visse ord): |
"Og ledsageren
til ... Maria
Magdalene ...
elskede hende
mere end alle
disciplene, og
plejede ofte at
kysse hende på
... De øvrige
disciple ... De
sagde til ham
"Hvorfor elsker
du hende mere
end alle os
andre?"
Frelseren
svarede og sagde
til dem,
"Hvorfor elsker
jeg ikke dig som
hende? Når en
blind mand og en
seende begge er
sammen i mørket,
er der ingen
forskel på dem.
Når lyset
kommer, da vil
han som ser se
lyset, og han
som er blind vil
forblive i
mørket." |
|
|
Ifølge Dan Brown har Jesus kysset Maria Magdalena på
munden, imidlertid betyder det at kysse en hilsen,
et helligt kys til dem, man havde fællesskab med, en
helt almindelig hilsen i antikken, det har ikke
noget med det erotiske kys at gøre. |
Lukas
7,36-50:
Kvinden i farisæerens hus.
"En
af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og
han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved
bordet.
Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by.
Da hun fik at vide, at han sad til bords i
farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke
fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans
fødder og begyndte at
væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med
sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem
med olien.
Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte
han ved sig selv: "Hvis den mand var profet, ville
han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører
ved ham, at det er én, der lever i synd." Jesus
sagde da til ham: "Simon, jeg har noget at sige
dig." Han svarede: "Sig det, Mester!" "En
pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem
hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke
havde noget at betale med, eftergav han dem begge
deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?
"Simon svarede: "Den, han eftergav mest, vil jeg
tro." Jesus sagde: "Det har du ret i." Og vendt mod
kvinden sagde han til Simon: "Ser du denne kvinde?
Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine
fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer
og tørret dem med sit hår.
Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med
at kysse mine fødder, siden jeg kom herind, Du
salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet
mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig:
Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har
elsket meget.
Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt."
Og han sagde til hende: "Dine synder
er tilgivet." De andre ved bordet begyndte at tænke
ved sig selv: "Hvem er han, som endog tilgiver
synder?" Men han sagde til kvinden:
"Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!". |
Lukas
8, 1-2:
Kvinderne
i Jesu følge.
"I den følgende tid gik han fra by
til by og fra landsby til landsby, og han prædikede
og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham
var de tolv
og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde
ånder og sygdomme. Det var
Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var
faret ud af".
I middelalderen bliver de syv dæmoner til de syv
dødssynder. |
|
|
husk døden/Remember you will die. |
|
mené, mené,
teqél, ufarsín |
|
Skriften på væggen under festen hos
den babyloniske kong Belshassar (søn
af kong Nebukadnesar). Profeten
Daniel (som havde fået navnet
Beltshassar) tyder skriften, som
varsler kong Belshassars endeligt.
Daniels Bog 5,5: "Pludselig
viste der sig fingre af en
menneskehånd; den skrev i kalken på
kongepaladsets væg, over for
lysestagen, og kongen så selv
hånden, mens den skrev."
Daniels Bog 5,25-28:
"Dette er de ord, der blev skrevet:
mené, mené, teqél, ufarsín.
Og dette er ordenes tydning: Mené:
Gud har talt dit kongeriges dage og
gjort ende på det.
Teqél:
du er vejet på vægten og fundet for
let.
Perés:
dit kongerige er blevet delt og
givet til mederne og perserne."
Perés er det samme som
ufarsin (perés er
entalsformen af parsin). |
|
|
Rembrandt, "Belshassars
fest", 1635-38, National
Gallery, London. |
|
|
|
(fra
aramæisk) = den salvede.
Kristus
(fra græsk Christós) = den salvede.
Person valgt til særligt embede blev
salvet med olie. Jesus blev
guddommelig salvet. |
I
GT findes profetier om "Den
salvede", en frelserskikkelse, man
ventede ville komme.
Jøderne venter på Messias (ikke
Jesus) som kan være en person eller
en idé. De messianske tider er en
tid på jorden hvor Messias vil
regere og bringe universel fred og
broderskab og der ikke vil eksistere
ondskab.
|
I
NT er Messias anvendt om Jesus,
der på jorden er Guds repræsentant
overfor mennesker og salvet af Gud
selv.
Lukas 4, 18-19:
Herrens ånd er over mig, fordi han
har salvet mig. Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til
fattige, for at udråbe frigivelse
for fanger og syn til blinde, for at
sætte undertrykte i frihed, for at
udråbe et
nådeår
fra Herren. |
|
|
hvor ord eller udtryk ikke bruges i
deres egentlige betydning, men i
billedlig betydning eksempelvis: Han
trådte i spinaten. Han kørte som en
brækket arm. Der gik et lys op for
ham. |
|
|
(mille-fleur, fr. tusind blomster),
anvendes om en baggrundsstil med
mange forskellige små blomster og
planter på en grøn/græslignende
baggrund. Ses i
middelaldergobeliner især i
perioden 1480-1520. |
|
|
(af katolikker betegnet Den katolske
reform). Bevægelse, iværksat af den
romersk-katolske kirke, som fra
midten af 1500-tallet til midten af
1600-tallet, søgte at styrke
katolicismen og føre protestanterne
tilbage til den.
På kirkemødet/Tridentinerkoncilet
1545-63, i byen Trento i Sydtyrol,
indledtes modreformationen, og her
blev den teologi fastlagt, som er
fundamentet for den katolske kirkes
lære. Luthers lære fordømtes som
kætteri (vranglære).
Modreformationen skabte
barokken
fordi Tridentinerkoncilet
bestemte, at kunsten skulle befatte
sig med religiøse temaer og være
dramatisk, spille på de stærke
følelser i alle sine udtryk,
skulptur, maleri og arkitektur. |
|
|
maleri med kun én farve eller i
forskellige toner af denne ene
farve. |
|
|
= de
første fem bøger i GT. |
Første Mosebog = Genesis
Anden Mosebog = Exodus
Tredje Mosebog = Leviticus
Fjerde Mosebog = Numeri
Femte Mosebog = Deuteronomium |
|
Pentateuken (gr. fembogen) = Mosebøgerne. Inden for
jødedommen =
Toraen. |
|
|
|
bestod af
tyske romantiske kunstnere, som samledes i München i
1800-tallet.
Wilhlem
Leibl og Franz van Lenach gav Münchenerskolen dens
intertionale ry. Karl von Piloty var skolens
grundlægger, og som underviser på München Kunstakademi
introducerede han den romantiske realisme
repræsenteret i billeder som landskaber, genremalerier,
portrætter, historiske, religiøse og allegoriske
malerier. Den
danske maler
Wilhelm Ferdinand
Bendz
(1804-1832) var inspireret af Münchenerskolen. |
|
|
|
|
populær
betegnelse for en række danske
malere i 1930'erne, som anvendte
mørke farver til deres landskaber og
menneskeskildringer (Jens
Søndergaard,
Erik Hoppe). Ofte er den
mørke kolorit kun en fase i disse
maleres udvikling. |
|
|
|
|
|
|
symbolistisk fransk
kunstnergruppe, der blev stiftet af
Sérusier,
Bonnard, Ibels, Ranson og
Maurice Denis. Afdæmpet
farveholdning, dristige
billedbeskæringer, inspireret af
japanske træsnit, bølgende rytmisk
penselføring. Billedmotiver med
scener fra dagliglivet. Endvidere
fremstillede de plakater,
teaterdekorationer,
glasmosaikarbejder og
bogillustrationer. |
|
|
kunsten i Hitlers Tyskland, det tredje rige, 1933-45.
Naturalistisk malerstil. Billedmotiverne var
forestillingerne om det tyske folk såsom trivelige
rødkindede kvinder og muskuløse mænd, en forherligelse
af folket, krigeren og ikke mindst af føreren selv samt
smukke landskaber eller scener fra mytologien.
Werner Peiner "Tysk jord", ca. 1933, dette billede
gjorde ham til en af nazisternes favoritkunstnere. |
the art in Hitlers Germany, the
Third Reich, 1933-45. Naturalistic
paintings showing the Nazi's
glorification of the German people -
e.g. plump women with red cheeks and
muscular men, the warrior and of
course Der Führer himself. Also
landscapes were idealized visions
of the Third Reich. Scenes from Greek
and Roman mythology were often used.
Werner Peiner "German Soil", c. 1933. |
|
|
|
|
|
|
"Rør mig ikke" eller "Hold mig ikke tilbage" er Jesu ord til Maria Magdalene, da han åbenbarer sig for hende efter opstandelsen. |
|
Johannes 20, 11-18: "Den opstandne Jesus
og Maria Magdalene. Men Maria stod udenfor ved
graven og græd. Som hun nu stod der og græd,
bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i
hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde
ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De
sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?"
Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg
ved ikke, hvor de har lagt ham." Da hun havde
sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå
der; men hun vidste ikke, at det var Jesus.
Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder
du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var
havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det
er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor
du har lagt ham, så jeg kan hente ham." Jesus
sagde til hende: "Maria!" Hun vendte sig om og
sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" – det
betyder Mester. Jesus sagde til hende: "Hold
mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke
steget op til Faderen; men gå hen til mine
brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min
fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud."
Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene:
"Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette
til hende." |
|
|
|
|
|
|
Vor Frue, om en kirke der er indviet til Jomfru Maria/Our Lady, about a church dedicated to Virgin Mary. |
|
|
kristne martyrer og helgener, som
påkaldes af mennesker i nød og fare.
Helgenkulten opstod i Tyskland i
1300-tallet, og blev dyrket i norden
fra 1400-tallet til
Reformationen.
Den tyske kirke
Vierzehnheiligen er viet til
nødhjælperne.
Blandt nødhjælperne er:
Skt. Barbara, Skt. Jørgen, Skt.
Katharina af Alexandria, Skt.
Kristoforus og Skt. Laurentius. Se
helgener. |
|
|
helligt år/Anno Santo.
Jubelårstraditionens oprindelse: |
I
Esajas' Bog 61 kan
læses om "Et
nådeår fra Herren". |
I Tredje Mosebog 25,11 om "Bestemmelser
om sabbatår og jubelår" står:
"Det halvtredsindstyvende år skal
være jubelår for jer; da må I ikke
så, I må heller ikke høste det, der
har sået sig selv, og I må ikke
plukke druer fra de ubeskårne
ranker. For det er jubelår, det skal
I holde helligt. I skal spise dets
afgrøde lige fra marken." |
I Lukasevangeliet 4,17 om "Jesus i
Nazarets synagoge", står: "Man rakte
ham profeten Esajas' bog, og han
åbnede den og fandt det sted, hvor
der står skrevet: "Herrens ånd er
over mig, fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig for at bringe godt
budskab til fattige, for at udråbe
frigivelse for fanger og syn til
blinde, for at sætte undertrykte i
frihed, for at udråbe
et nådeår fra Herren." |
|
|
|