Christian 8.

Drop Down Menu

SLÆGT

Den oldenborgske slægt

SØN AF

Arveprins Frederik (Frederik 6.'s farbror) og Arveprinsesse Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.
Officielt var han søn af Arveprinsen, men er antaget for at være søn af Arveprins Frederiks generaladjudant Frederik Vilhelm von Blücher, der var Arveprinsessens elsker

DØBT

Christian Frederik (18. september 1786 - 20. januar 1848)

1. HUSTRU

Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (4. december 1784 - 13. juli 1840). Gift med Prins Christian i 1806. Ægteskabet blev opløst i 1810 grundet Charlotte Frederikkes forhold til den schweiziskfødte komponist Edouard Du Puy. Hun forvistes til Det Russisk Palæ i Horsens.

BØRN

Frederik Carl Christian (6. oktober 1808 - 15. november 1863), senere Frederik 7., blandt venner kaldet Frits

2. HUSTRU

Caroline Amalie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (28. juni 1796 - 9. marts 1881)

BØRN

Ingen

VALGSPROG

"Gud og Fædrelandet"

DØDE

af en blodforgiftning 20. januar 1848

GRAVSAT

Roskilde Domkirke - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Frederik 7.

"Christian VIII (1786-1848) og Caroline Amalie (1796-1881) i salvingsdragt", udført 1841 af den franske historimaler Joseph Désiré Court. Statens Museum for Kunst.

Christian var gift med sin kusine Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, mor til den senere Frederik 7. Ægteskabet blev opløst i 1810, da Christian fik kendskab til hendes forhold til komponisten Edouard Du Puy, hvorfor Prinsessen blev forvist til Horsens. I 1929 rejste hun til Rom. Christian giftede sig i 1815 med Caroline Amalie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Efter hende opkaldtes Caroline Amalielund i Horsens hvor kunstmuseet er beliggende.

Som kronprins underskrev Christian Frederik 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvollforfatningen (Norges grundlov).
Christian Frederik var konstitutionel konge i et selvstændigt Norge fra maj til august 1814, men vendte hjem til Danmark som Kronprins, da Norge samme år gik i personalunion med Sverige.
I 1840 blev Christian kronet i Frederiksborg Slotskirke, han blev den sidste enevældige konge.
I Christians regeringsperiode voksede den liberale opposition mod enevælden. En af lederskikkelserne var juristen Orla Lehmann.
Christian havde stor interesse for kunst og videnskab. Han opkøbte genstande fra det antikke Grækenland, som udgør kernen af antiksamlingen på Nationalmuseet.
Den 31. august 1841 indstiftede Christian medaljen "Ingenio et arti" (for ånd og kunst) der er blevet og bliver tildelt fremtrædende danske og udenlandske kunstnere, forfattere og videnskabsmænd. På medeljens forside er et portræt af regenten og på bagsiden er en gengivelse af Bertel Thorvaldsens "Lysets genius" fra 1841. Billedkunstnere, der har modtaget medaljen er: Anna Ancher, Agnes Slott-Møller, Robert Storm P., Piet Hein, Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby.

1	Christian Frederik efter Christian Hornemans pastel.
2	Christian Friedrich og Caroline Amalie, Kongens 2. hustru.
3	"Kong Christian VIII, 1786-1848", udført af J.V. Gertner i 1845.
4	"Kong Christian 8.", udført af Wilhelm Marstrand, 1843, Rosenborg Slot.
5	Christian den 8.'s stue på Rosenborg Slot.
6	H.M. Kong Christian 8.'s ankomst til Föhr, tryk, 1842. Christian 8. havde sommerresidens i hovedbyen Vyk på øen Før (tysk Föhr) syd for Sild. H.C. Andersen besøgte i 1844 Kongefamilien på Før.

1	Taffelur med Christian 8. udført af A.W. Jacobsen, Kongernes Samling Rosenborg.
2-4	Christian 8.
5	Christian 8., buste på Nationalmuseet.
6	"Dronning Caroline Amalie". Maleri udført af H.C. Jensen, 1879, Rosenborg Slot.

Christian 8. og Dronning Caroline Amalies kister, Frederik 5.'s Kapel, Roskilde Domkirke.

Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerins
gravmæle i Vatikanstaten

	Kong Frederik 7.'s mor (og Christian 8.'s første hustru) Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1784-1840) blev født i Schwerin i Mecklenburg-Vorpommern og døde i Rom. Hun er gravsat på den tyske kirkegård i Vatikanstaten, da hun under opholdet i Italien konverterede til katolicismen. Charlotte Frederikke boede i Horsens i 19 år først i en kort periode i Det Lichtenbergske Palæ og senere i "Palæet" (Det russiske palæ), hvor det russiske eksilhof boede fra 1780-1807. Hun måtte forlade sin søn, da han kun var et år gammel, og blev nægtet at se ham. Da Frederik blev konge lod han sin moders gravsted udsmykke med en marmorstatue "Fredens engel", som blev udført af billedhuggeren Jens Adolf Jerichau og som vogter over marmorsarkofagen. Inskriptionen øverst på gavlvæggen: "Orate pro anima eius" betyder: "Bed for hendes sjæl".