|
|
|
Kong Christian 9. med sin
hund. |
|
|
|
|
18. november 1863 underskrev Christian "Novemberforfatningen" hvis formål var at knytte hertugdømmet Slesvig nærmere til Danmark. I januar 1864 krævede Østrig og Preussen forfatningen ophævet, hvilket ikke blev efterkommet af den danske regering, og det medførte
2. Slesviske Krig. I
januar 1864 tog de danske tropper opstilling ved voldanlægget Danevirke.
I krigen indgik slaget ved Sankelmark og Stormen på Dybbøl.
Freden i Wien den 30. oktober 1864 afsluttede krigen (efter Danmarks ønske om våbenhvile). Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Løsrivelsen fra Slesvig medførte ophævelse af Novemberforfatningen i 1866.
I 1874 besøgte Christian Island, han var den første konge, der havde besøgt landet.
Forfatningskampen prægede Christians regeringsperiode, han stod fast på sin ret til selv at vælge sine ministre, og han støttede sig til højrepolitikeren og leder af regeringen konseilspræsident J.B.S. Estrup, der var modstander af parlamentarismen og Venstre. Ved folketingsvalget i 1901 led Højre nederlag. Kongen udnævnte et ministerium af Venstrepolitikere. Venstre ønskede indført parlamentarisme, det blev en realitet med Systemskiftet i 1901.
Christian gav sit samtykke til at Prins Carl, hans sønnesøn, kunne vælges til Konge af Norge efter opløsningen af unionen med Sverige. Carl blev valgt og fik kongenavnet Haakon 7. (regerede fra 1905-1957. Han efterfulgtes af sønnen Olav, den norske Kong Haralds far). |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Det Gule Palæ,
Amaliegade
18. I dette palæ boede
Christian 9. og
familien før han besteg tronen. Palæet, i
Louis-Seize
stil, (tidlig nyklassicisme), er tegnet 1764 af den franske arkitekt
Nicolas Henri Jardin
for storkøbmanden H.F. Bargum. Bygningen rummer i dag,
H.M. Kongens administration Hofmarskallatet. |
2 |
Christian 9.'s Palæ.
Dette palæ er i dag H.M. Dronning Margrethes residens. |
|
|
1 |
Christian 9.
blev kaldt
"Europas
svigerfar".
Hans børn blev gift ind i
europæiske kongehuse.
Fredensborg
Slot var i sommermånederne mødestedet for
Europas kongelige. |
2 |
Dronning Louise.
|
3 |
Christian 9. til hest foran Bernstorff Slot i Gentofte. Slottet blev opført 1759-65 for udenrigsminister J.H.E. Bernstorff af den franske arkitekt Nicolas Henri-Jardin, der også stod for opførelsen af bl.a. Det Gule Palæ i Amaliegade i København.
Christian 8. købte slottet i 1842 og anvendte det som sommerresidens. |
4 |
Kongeparret med deres seks
børn:
Centralt Dronning Louise og
Christian 9. Til venstre for
kongeparret Prins Valdemar
og Kronprins Frederik. Til
højre for kongeparret
Prinsesse Thyra og Prinsesse
Alexandra. Over kongeparret
Prinsesse Dagmar og Kong
Georg af Grækenland.
|
5 |
Kong Christian 9.
og Dronning Louise i åben karet på Amalienborg
slotsplads i forbindelse med Christian 9.'s 25-års
regeringsjubilæum i 1888. |
|
|
|
|
|
1 |
Christian
9.
spiller
whist
med
sine
døtre. |
2 |
Christian 9. I baggrunden ses Amalienborgpalæerne og Marmorkirken. |
3 |
Christian 9. og Dronning Louise.
|
4 |
1842-1892 Kongeparrets
guldbryllup. |
5 |
Foto af 4 generationer fra den senere Frederik 9.'s barnedåb,
den
9.
april
1899.
Det
er
Christian
9.,
der
bærer
sit
oldebarn.
Til
venstre
ses
farfaderen
den
senere
Frederik
8.
Til
højre
faderen
den
senere
Christian
10. |
6 |
Fransk
karrikaturkort
af Kongen. |
|
|
|
1 |
"Prins
Frederik" (senere Frederik 8.), 1852,
udført af Elisabeth Jerichau
Baumann, Amalienborgmuseet. |
2 |
"Prinsesse
Thyra", 1857, udført af August Schiøtt.
Christian 9. og Dronning Louises yngste datter som 4-årig. Giftede sig i
1878 til tilen hertuginde af Cumberland, Amalienborgmuseet. |
3 |
"Prinsesserne Alexandra og Dagmar", 1856,
udført af Elisabeth Jerichau Baumann,
Amalienborgmuseet.
Christian 9.
og Dronning Louises ældste døtre som 12-årig og 9-årig.
Alexandra blev Dronning af England (1901-10), og
Dagmar Kejserinde af
Rusland (1881-94). |
4 |
Dagmar Kejserinde af Rusland,
Amalienborgmuseet. |
|
|
1-4 |
Havesalen, Amalienborgmuseet, med
malerier af "Christian 9.", 1871, udført af Henrik Olrik og
"Dronning Louise", 1881, udført af
Elisabeth
Jerichau Baumann. Salens rokokoloft er det originale fra 1750'erne. |
|
|
|
|
|
1 |
"Prins Christian af
Glücksborg", 1853, udført af August Schiøtt, Amalienborgmuseet. |
2 |
"Prinsesse Louise
af Hessen-Kassel", 1855, udført af August Schiøtt,
Amalienborgmuseet. |
3 |
Buste af
Christian 9., o. 1892, udført af Aksel
Hansen. Afstøbning i uglaseret porcelæn fra
Den Kongelige Porcelænsfabrik,
Amalienborgmuseet. |
4 |
Buste af
Dronning Louise, o. 1892, udført af
Aksel Hansen. Afstøbning i uglaseret
porcelæn fra Den Kongelige Porcelænsfabrik,
Amalienborgmuseet. |
|
|
|
1 |
Christian
9.'s arbejdsværelse, Amalienborgmuseet. Værelset var oprindeligt i
Christian 9.'s Palæ.
Før Christian 9. blev konge, boede familien i
Det Gule Palæ.
Iøjnefaldende i arbejdsværelset er de mange familiefotos, der pryder
skrivebordet og reolmøblet. Fotografiet var nyt i Danmark, de første
fotografier (daguerreotypier) blev taget i begyndelsen af 1840'erne, og det
var attraktivt og moderne at omgive sig med disse fotos,
der ikke prismæssigt var tilgængelige for de fleste.
|
2 |
Dronning Louises salon,
Amalienborgmuseet. Bag
rumdelerne dronningens skrivebord, og her ses en speciel lampe,
en svævende engel holder to små lysekroner - i 1892 blev der lagt strøm
ind i Christian 9.'s Palæ. Hvem der har designet denne lampe står hen i det
uvisse, der har skullet tænkes meget for at komme frem til resultatet, og den er måske mere funktionel end køn.
Stilen er
klunkestil (ca. 1880-1900), en
historicistisk stil, der er navngivet
efter de klunker (kugleformede garnkvaster)
også kaldet pomponer, som ses på bl.a.
gardiner, dørforhæng (portierer) og møbler.
Helhedsindtrykket af et klunkehjem kan
forekomme mørkt, tætpakket og noget rodet, hvilket kan
tilskrives de forskellige stilarter, der
blev anvendt så hvert rum kunne afspejle sin
beboer. Klunkehjemmets stuer var domineret
af fyldige overpolstrede møbler ofte
placeret midt i rummet, tunge gardiner eller
portierer, overdekorerede vægge, borde og
reoler. Malerier, fotos og nipsgenstande
havde kunstneriske og kulturelle referencer som afslørede, at her bor en
person med dannelse. Lofterne kunne være dekorerede og gulvtæpperne var
mønstrede.
Stuen kunne være tilstræbt et kunstnerisk
udtryk ved de malerier, der prydede væggene
eller stod på staffelier og hvis motiver var
nationalhistoriske eller østerlandske -
sidstnævnte gav et eksotisk præg, et præg
der også kunne understreges af bl.a.
piedestaler med viftepalmer eller kinesiske
gulvvaser. Spejle på væggen kunne få stuen
til at se ud af mere og udvide det i
forvejen trængte rum.
Bevægelsesfriheden i klunkestuen var
yderst begrænset, man skulle komme hinanden
ved. |
3 |
Dronning
Louises salon,
Amalienborgmuseet.
I et hjørne af salonen ses en chaiselong med
en pude hvorpå donnningens navn er broderet.
Chaiselongen er omgivet af rumdelere fyldt
med familiefotos. |
|
|
|
|
Dronning Louises salon,
Amalienborgmuseet. Den overpolstrede sofa og lænestolene er i silkeatlask.
Det store centralt placerede billede er
"Prinsesse
Thyra" i helfigur, 1857, udført af August Schiøtt. Fotos og
malerier af dronningens store familie fylder i den grad rummet. |
|
|
|
Fredensborgdagene
|
|
Kongefamilien på
Fredensborg Slot.
"Fredensborgdage" var
betegnelsen for Christian
9.'s og Dronning Louises
familiesammenkomster på
Fredensborg Slot i sidste
halvdel af 1800-tallet, hvor
deres børn, svigerbørn og
børnebørn kom for at være
sammen med deres elskede
"engle mama og engle papa".
Det var under
Fredensbordagene at
traditionen med at
indgravere sit navn i en
rude begyndte. |
|
|
Laurits
Tuxen, "Christian
9. med familie,
1886",
Amalienborgmuseet.
Thomas Kluges
maleri "Kongehuset",
2013,
gruppeportræt af
den kongelige
familie,
refererer til
Tuxens maleri. |
|
|
|
|
Udsnit af gobelinen
"Ældre Glyksborgere".
Se
Dronningens
gobeliner,
klik
her.
I sin
fremstilling af
europæiske kongelige
er Bjørn Nørgaard
blevet inspireret af
Laurits Tuxens
billede "Christian
9. med familie,
1886", (se ovenfor). |
|
|
|
|
|
|
1 |
S1, Den sjællandske kongevogn/Christian
9.'s salonvogn, bygget 1871 af Lauensteinische Wagenbau-Gesellschaft,
Hamborg, Tyskland for SJS (Sjællandske
Jernbaner)/DSB. Udstillet på
Danmarks Jernbanemuseum, Odense.
Christian 9. anvendte især salonvognen, når kongefamilien tog ophold på
Fredensborg Slot. |
2 |
På endeperronen står Christian 9. sammen
med Dronning Louise. |
3-4 |
Interiør i
kongevognen. |
|
|
|
1-2 |
I den
ene af de to saloner i den sjællandske kongevogn sidder kongens
datter Dagmar,
gift med den russiske Zar Alexander. |
|
|
|
Kong Christian 9.'s bisættelse |
|
Kong Christian 9.'s bisættelse i
Roskilde Domkirke den 18. februar
1906. Tv. sørgetoget ankommer.
Th. begravelseshøjtideligheden. |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Kong Christian 9.'s
båre, postkort, 1906. Det Kgl. Biblioteks
billedsamling. |
2 |
Kong Christian 9. på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Foran kongens båre ses de tre sølvløver fra Rosenborg. |
3 |
Kong Christian 9.'s ligfærd, postkort, 1906. I baggrunden ses Christiansborg Slotskirke. |
4 |
Kong Christian 9.'s ligfærd d. 16. februar 1906. Det Kgl. Biblioteks
billedsamling. |
5 |
Kong Christian 9.'s bisættelse i
Roskilde Domkirke, postkort, 1906. |
6 |
Kong Christian
9. og Dronning Louises dobbeltsarkofag, Roskilde Domkirke, fotografi fra 1926.
I forgrunden ses Frederik 8. og Dronning Lovisas sarkofager.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kong Christian
9. og Dronning Louises dobbeltsarkofag,
Det Glyksborgske Kapel,
Roskilde Domkirke.
Sarkofagen og de tre
omgivende kvindefigurer (fra
ve. mod hø.) "Erindringen",
"Sorgen" og "Kærligheden" er
udført 1910-18 af
henholdsvis arkitekten
Hack Kampmann og
billedhuggeren
Edvard Eriksen,
skaberen
af "Den lille
Havfrue". |
|
J.F. Willumsen udførte
1908 en model til gravmonument over
Christian 9. og Dronning Louise. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Den 13. december 1904 udsendtes verdens første julemærke med et
billede af Dronning Louise
|
Julemærket kostede 2
øre. Dronningen er omgivet af krone, våbenskjold og
blomsterranker. Danmarks
våben er tre kronede løver,
der er omgivet af ni
hjerter. Dette våbenskjold
har været de danske kongers
siden 1100-tallet.
Gengivelse efter fotografi. Ramme og tryk Alfred Jacobsens Etablissement. Oplag: 6 millioner stk., indtægt:
73.950 kr.
Da julemærket i 1928 udgives for 25. gang er oplaget på 14
millioner stk. og indtægten på 240.253 kr. I 1953 udgives det
for 50. gang, oplaget er på 75 millioner stk. og indtægten på
1.099.915 kr., og da det udgives for 75. gang i 1978 er oplaget på
80 millioner stk. og indtægten på 3.132.285 kr. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kejserinde Dagmar
Zarina Maria Feodorovna (26.11.1847 -
13.10.1928) |
|
|
|
|
|
|
Dagmar
Kejserinde
af Rusland
fra
1881-94.
Foto 1898. |
|
|
Kejserinde Dagmar
blev genbegravet ved siden af sin mand Zar Alexander 3. i Peter og
Paulus Katedralen i Sankt Petersborg 28.09.2006. Dagmar var Kejserinde af Rusland i 13 år fra 1881-94. |
|
|
Prinsesse Dagmar (Marie Sophie Frederikke Dagmar, kaldet Minny) var datter af "Europas svigerfar" Kong Christian 9. og Dronning Louise af Hessen-Kassel.
I 1864 blev Dagmar forlovet med den russiske Zar Alexander 2.'s ældste søn Nikolai, der døde før de blev gift. Dagmar giftede sig med Nikolais yngre bror Alexander. Efter deres bryllup flyttede parret ind i Gattjinapaladset uden for Sankt Petersborg, de fik fem børn, tre sønner og to døtre (døtrene fulgte Dagmar til Danmark i 1919). I 1881 blev Zar Alexander 2. myrdet af en ekstremistisk terrorgruppe. Dagmars mand Zar Alexander 3. døde i 1894.
Nikolaj (1868-1918), Dagmar og Alexanders søn, gift med Alexandra, Prinsesse af Hessen-Darmstadt, blev den sidste russiske Zar (Nikolaj 2.). Tvunget af Februarrevolutionen abdicerede Nikolaj 2. i 1917 og året efter blev Zarfamilien transporteret til Jekaterinburg, hvor de blev holdt fanget og myrdet af bolsjevikkerne den 17. juli 1918. Dagmar nægtede at tro på at henrettelsen havde fundet sted.
I 1919 kom Dagmar i sikkerhed i Danmark, hvor hun boede først på Amalienborg, og senere flyttede hun til sin sommerresidens Hvidøre
ved Klampenborg.
Da Dagmar døde i 1928 blev hun stedt til hvile i en sarkofag i krypten under Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke, hvor hun lå i ca. 78 år. Det var Dagmars ønske at blive begravet ved siden af sin mand zar Alexander 3. i Peter og
Paulus Katedralen i Sankt Petersborg, når forholdene i Rusland gjorde det muligt, et ønske der i 2006 blev virkelighed på initiativ af Romanovfamilien.
I Danmark blev der taget afsked med Dagmar ved
en mindegudstjeneste
i
Roskilde
Domkirke,
hvor
40
efterkommere
af zarslægten, Romanovfamilien,
deltog (Romanoverne regerede ca. 1613-1917,
Prins Dimitri Romanoff var til sin død 31. december 2016 Romanovslægtens overhoved).
Dagmars tipolebarn Paul
Kulikovsky holdt familiens mindetale.
Efter mindehøjtideligheden i Roskilde blev båren
kørt til København, hvor den passerede
Det Gule Palæ (hvor Dagmar blev født),
Amalienborg
og
den
russisk-ortodokse
Skt. Aleksander Nevskij kirke i Bredgade. Orlogsfatøjet "Esbern Snare"
sejlede båren fra København til Sankt
Petersborg. Senere blev kisten overført til
et mindre russisk skib, som sejlede hende til
Alexander Nevskij-kapellet ved Peterhof, en af
zarfamiliens tidligere sommerboliger uden for
Sankt Petersborg. I kapellet ved slottet kunne
interesserede passere forbi Dagmars kiste.
Den 28.09.2006 blev Kejserinde Dagmar stedt
til endelig hvile ved siden af sin mand Zar
Alexander 3. i Peter og
Paulus Katedralen i
Sankt Petersborg. Blandt de mange der overværede
ceremonien var Kronprins Frederik,
Kronprinsesse Mary og medlemmer af Romanovslægten. Kronprinsen havde jord med
fra Dagmars danske hjem Hvidøre. En hvid
marmorsarkofag blev sat over graven og et
gitter, der kan omslutte begge grave skal sættes
op og dermed er Dagmars ønske om at hvile ved
siden af sin mand gået i opfyldelse 140 år
efter hun for første gang satte sin fod på
russisk jord. |
|
|
|
1 |
Kejserinde
Dagmar og hendes
mand
Zar Alexander 3. |
2 |
Portræt af
Kejser Alexander III og Kejserinde Maria Feodorovna og deres søn Michael,
udført af
Lauritz
Tuxen, 1884,
Frederiksborg
Nationalhistorisk Museum.
|
3 |
Statue af Kejserinde Marija Fjodorovna,
1847-1928.
Model for marmorskulptur bestilt af brygger Carl Jacobsen til hans
første Glyptotek i Valby, udført af Jean Gautherin, 1885,
Frederiksborg
Nationalhistorisk Museum. |
4 |
Hvidøre
ved Klampenborg. |
|
|
|
Genbegravelse
af Kejserinde
Dagmar
af Rusland
september 2006. Kejserinden var datter af
H.M.
Kong Christian 9.
og H.M. Dronning Louise.
Reburial
of Empress Dagmar of Russia.
The Empress was the
daughter of HM
King Christian IX
and HM Queen Louise. |
|
|
1 |
Kejserindens sarkofag i Roskilde Domkirke/Sarcophagus
of the Empress, Roskilde Cathedral. |
2 |
Portræt af Kejserinde Maria Feodorovna, 1882, af den
russiske maler Ivan Nikolaevich Kramskoy, Det Russiske
Museum, Sankt Petersborg.
Portrait of Empress Maria
Feodorovna, 1882, by the Russian painter Ivan
Nikolaevich Kramskoy, The Russian Museum, Saint
Petersburg. |
3 |
Kejserindens båre ved mindehøjtideligheden i
Roskilde Domkirke.
The coffin of Empress Dagmar at
the memorial ceremony in Roskilde Cathedral. |
4 |
Båren passerer forbi
Det Gule Palæ
i Amaliegade,
hvor prinsesse Dagmar blev født.
The procession
passes by The Yellow Palace in Amaliegade where
Princess Dagmar was born. |
5 |
Ophold foran den
russisk-ortodokse
Skt. Aleksander Nevskij kirke i
Bredgade.
The procession stops in front of The
Russian Orthodox
St Aleksander Nevsky Church in
Bredgade. |
6 |
Orlogsfartøjet "Esbern Snare" sejler fra
Langelinie mod Sankt Petersborg med den danskfødte
Prinsesses jordiske rester.
The remains of
the Danish-born princess was taken on board the Royal
Danish Navy vessel "Esbern Snare" to
be
brought to Saint Petersburg. |
|
|
|
1-3 |
Peter og
Paulus
Katedralen i Sankt Petersborg/The
Cathedral of SS Peter and Paul,
Saint Petersburg. |
3-6 |
Højtideligheden
i Peter og Paul Katedralen.
Funeral
ceremony for Czarina Maria Feodorovna in the
Cathedral of SS Peter and Paul. |
|
|
|
1 |
Sankt Petersborgs guvernør Valentina
Matviyenko/The governor of Saint Petersburg
Valentina Matviyenko. |
2 |
Prins Nikolai Romanov, Romanovfamiliens overhoved, og prins Dimitri Romanov.
Prince Nikolai Romanov, head of the Romanov family, and prince Dimitri Romanov. |
3 |
Kejserindens tipoldebarn Paul Kulikovsky, der holdt mindetalen i Roskilde Domkirke.
The great-great-grandchild of the Empress Paul Kulikovsky, who read the eulogy at the memorial service in Roskilde Cathedral. |
4 |
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary/The Danish Crown Prince Couple. |
5 |
Det græske Ekskongepar, D.K.H. Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin/The Greek ex-King and Queen. |
6 |
Københavns Drengekor/Copenhagen Royal Chapel Choir. |
|
|
|
|
|
|
|