København/Copenhagen

Drop Down Menu

Drop Down Menu

Fra Ny Hollænderby til Frederiksberg
I 1651 blev Ny Hollænderby eller Ny Amager oprettet, da Frederik 3. gav 20 familier af Amagers hollandskfødte beboere lov til at flytte ind i 20 gårde på begge sider af nuværende Allégade. Ny Hollænderby fik egen kirke og skole.
Kirken og den lille by blev ødelagt under Københavns belejring (1658-60) under 2. Svenske Krig. Beboerne fik 1662 kongens tilladelse til at opføre en ny kirke, der kunne indvies i 1681, den har stået vest for den nuværende, hvor Storm P. Museet i dag ligger. 1943 blev foretaget udgravninger i Haveselskabets Have, hvor man inden da af og til var stødt på rester af begravelser, man fandt ved denne udgravning rester af fundamentet af en aflang bindingsværksbygning.
I slutningen af 1600-tallet måtte bønderne afstå deres jorde, da de ikke havde været i stand til at betale afgifter til kongen. De fik lov til at beholde deres huse. I 1697 brændte 18 af byens gårde ned og to år efter i 1699 blev jorden udlagt til høbjergning, hvorfor indbyggerne måtte flytte tilbage til Amager og Ny Hollænderby blev nedlagt. I 1704 indvies Frederik 4.'s sommerresidens Frederiksberg Slot og hermed begynder betegnelsen "Frederiksberg By" at anvendes.

Kirken
Allerede i 1695 var der tale om at nedbryde kirken fra 1681, da den var i forfald, men det skete først i 1732, og det blev den hollandske arkitekt, entreprenør og kalkbrænder Felix Dusart, der fik til opgave at tegne den nye kirke. Dusart var kaldt til København i forbindelse med opbygningen efter branden i 1728. I 1734 kunne Frederiksberg Kirke indvies. Kirkens første organist var digteren Adam Oehlenschlägers far Joachim Conrad Oehlenschläger.

Kirken er opført som en ottekantet centralkirke, denne byggeform anvendtes i en del af 1600-1700-tallets protestantiske kirkebyggeri i Holland. De glatte mure er af røde sten med høje, rundbuede vinduer og hvidtede hjørnelisener. De skrå tage, der slutter i et lille lanternespir, hvor klokkerne hænger, har siden 1876 været skiferdækket. I 1865 opførtes et våbenhus mod vest, det udvidedes 1904. Et sakristi opførtes bag alteret 1872, det udvidedes 1900.
Kirkens indre dækkes af et kuppelagtigt hvælv, og i stukdekorationen ses Christian 6. og Dronning Sophie Magdalenes navnetræk. Hvælvet hviler på otte marmorerede søjler, mellem disse er der opført pulpiturer i to etager samt et lavt galleri øverst undtagen mod øst, hvor korintiske marmorerede træsøjler indrammer alteret, hvorover prædikestolen er placeret. Denne opbygning er udført af snedker Christian Holfeldt og krones af et billedskærerarbejde af billedhuggeren Christopher Hübner. Mellem prædikestol og alterbord er 1841 indsat Eckersbergs maleri "Nadveren".

Kirkegården, hvis ældste afdeling er anlagt 1734, er udvidet flere gange, den nyeste afdeling er anlagt 1929. Bortset fra Assistens Kirkegård er det den af Københavns begravelsesplader, hvor flest kendte mænd og kvinder er begravet.

Frederiksberg Kirke tegnet af Felix Dusart, opført 1732-34
Frederiksberg Church, designed by Felix Dusart, built 1732-34

1	Alteret med Eckersbergs maleri "Nadveren", 1840, og herover prædikestolen.
2	Barokke malmstager fra den ældre kirke. Mogens Jørgensens antependium (alterbordsforhæng), 1970.
3	Egetræsdøbefont i gotisk stil med tilhørende kande og fad blev i 1862 skænket af bådebygger Isaak Bensen og hans søster. Den tidligere døbefont blev 1930 restaureret og overladt til Frederiksberg Slotskirke.
4	Cembalo bygget i Amsterdam af Johannes Klinkhamer.

1	Kirkeorglet. I 1754 fik kirken sit første orgel med rokokofacade opsat over indgangsdøren. I 1881 flyttedes orglet til Øster Hassing Kirke, hvorfra facaden 1939 flyttedes tilbage til Frederiksberg Kirke. Orgelværket fornyedes i 1947.
2	Mindetavle over Adam Oehlenschläger, opsat 1873.
3	Mindetavle over sognets faldne i Krigen 1864, opsat 1868.

Storm P. Museet/Storm P. Museum

Frederiksberg Slot/Frederiksberg Palace

Frederiksberg Slot (1699-1703) på Solbjerg (Frederiksberg Bakke) i barokstil blev opført for Frederik 4. af arkitekten Ernst Brandenburger. Kongens rejser til Italien inspirerede ham til at opføre slottet i italiensk barokstil. Slottet, der oprindeligt var lille, blev udvidet nogle gange, i 1708-09 af arkitekten Johan Conrad Ernst, og fra 1733-38 blev fløjene tilføjet for Frederik 6. af arkitekten Lauritz de Thurah. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet sin nuværende form. På den pudsede facade ses 1. etage, beletage, som er den fornemmeste, kaldet piano nobile, her ses skiftende trekantede og halvrunde frontispicer over vinduerne, herover igen vandrette gesimsånd og øvest mezzaninen, en halvetage.
Frederik 6. benyttede slottet som sommerresidens. Barokhaven blev udført efter tegninger af officer og kartograf H.H. Scheel og landskabsarkitekten J.C. Krieger. Haven blev senere ændret til en engelsk landskabshave under ledelse af slotsgartner Peter Petersen. Det kinesiske lysthus blev opført i 1801 af Andreas Kirkerup, og Apistemplet blev opført i 1802-04 efter tegninger af N.A. Abildgaard.
I 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig har til huse i slottet.

Frederiksberg Castle, (1699-1703), Copenhagen. Built as Royal Castle for King Frederik IV by the architect Ernst Brandenburger. The castle was enlarged in 1708-09 by the architect Johan Conrad Ernst, and from 1733-38 the wings were added for King Frederik VI by the architect Lauritz de Thurah. With the enlargement in the 1730s, the castle got its present form.
King Frederik VI used the castle as his summer residence. The Baroque garden were laid out on designs by the officer and cartographer H.H. Scheel and the landscape architect J.C. Krieger, later the Gardens were transformed into romantic English landscape gardens under the leadership of the palace gardener Peter Petersen. The Chinese summerhouse was built in 1801 by Andreas Kirkerup, and the Apis Temple by N.A. Abildgaard in 1802-04.
In 1869 the Castle became state property of the Ministry of Defence, today it houses the Danish Army Officer School.

Frederiksberg Have/Frederiksberg Gardens

Frederik 6. sejler i Frederiksberg Have/Frederik VI sailing in Frederiksberg Gardens.
Frederik 6. tilbragte sommermånederne på det kongelige lystslot Frederiksberg Slot, der blev opført for Frederik 4. i årene 1699-1703 af arkitekten Ernst Brandenburger. Slottet fik sit nuværende udseende i 1735.
Frederik 6. gennemførte stor ændringer i Frederiksberg Have i engelsk romantisk stil med slyngede kanaler, småøer og lysthuse, og kongen yndede at sejle rundt i haven.

Botanisk Have/The Botanical Garden

Den nuværende Botanisk Have beliggende nær Rosenborg Slot blev udformet af landskabsgartner H.A. Flindt fra 1871-74, og er den fjerde have af slagsen.

Den første have, 1600-1778, i Fiolstræde, var en urtehave indeholdende lægeplanter og kaldtes "Studiegårdens Hortus Medicus".

Den anden have, anlagt 1753, lå i Amaliegade på en grund skænket og tilbagekøbt af Frederiksstadens grundlægger Frederik 5.

Den tredje have, anlagt 1778, lå i Nyhavn bag Charlottenborg.

1-4

Palmehuset i Botanisk have i støbejern og glas opført 1872-74 i victoriansk stil (engelsk historicisme) er tegnet af P.C. Bønecke eller Frederik Emil Kerrn. Inspirationen til Palmehuset er Crystal Palace opført af Joseph Paxton til den første verdensudstilling i London i 1851. Brygger J.C. Jakobsen var en af byggeriets donatorer. Det fredede Palmehus rummer en vigtig del af Statens Naturhistoriske Museums levende samlinger.

1	"Athena Lemnia", afstøbning af romersk kopi efter græsk original fra ca. 440 f.Kr. udført af Phidias. Statuen, der stod på Athens Akropolis, blev navngivet "Athene fra Lemnos", (den græske ø Lemnos/Limnos), fordi den var doneret af athenske kolonister bosat på øen.
2-3	Botanisk Museum, 1875-76, tegnet af arkitekten Hans Nielsen Fussing.

Det Kongelige Danske Haveselskabs Have på Frederiksberg
Royal Danish Horticultural Society's Garden, Frederiksberg

Cronhammar i cisternerne under Søndermarken

Udstillingen "H" vistes i 2015 i cisternerne. Vandet er kommet tilbage til vandreservoiret efter 33 år i form af 28 lysende vandsøjler og vandspejlet, der dækker gulvet. Musikken til Ingvar Cronhammars installation var af komponisten Martin Hall.

Zoo

1-2	Zootårnet i Zoologisk Have, opført 1904-05, tegnet af Theodor Andreas Hirth. *Zoo* Tower in Copenhagen Zoological Garden from 1905, designed by Theodor Andreas Hirth.
3	Udkast til Zootårnet, pendant til Eiffeltårnet i Paris, Zoologisk Have, København, et projekt som ikke blev realiseret. Foto af Lars Peter Elfelt (1866-1931). Zoo Tower sketch, inspired by the Eiffel Tower, Paris. Photo: Lars Peter Elfelt (1866-1931).

Flodhesten Maren (1923-1977). Maren blev født i Tierpark Hagenbeck Hamborg. I 1927 kom hun til Zoologisk Have København. I sit 54-årige lange liv fødte hun 18 kalve. Royal Copenhagen fremstillede i 1977 en platte med Maren i anledning af, at hun havde været 50 år i Københavns Zoologiske Have.

Zoologisk Haves dyr må ikke gøres kæledyrsagtige.
I 2015 kom der nye regler for navngivning af dyrene i Zoologisk Have, bl.a. at "navnene ikke må bidrage til en menneskeliggørelse af dyrene".

"Generelt er der meget få af vores dyr, der får navne. Det er en menneskeliggørelse af dyrene og vi vil ikke være med til at puste til den ild, der hedder, at dyrene er en form for Disney-verden. Vi vil hellere have, at folk bliver fascineret af de vilde dyr, de nu engang er"... "Det er væsentligt, at det ikke bliver menneskenavne, men et navn der relaterer sig til deres biologi". Videnskabelig direktør Københavns Zoo Bengt Holst, TV 2, Go'morgen, 18. april 2015.

Knut og Marius blev personificerede.
En isbjørn i Berlin Zoo hed Knut (2006-2011), der blev afvist af sin mor og en dyrepasser tog sig af den. Knut fik et unaturligt forhold til sine artsfæller. Folk valfartede til zoologisk have for at se den. I 2012 blev en bronzestatue af Knut afsløret.
En giraf i København Zoo hed (ikke officielt) Marius (2012-2014). Den blev aflivet. Den store interesse, inden- og udenlands, der var for Marius' skæbne, tilskrives dens navn.

Assistens Kirkegård

1	H.C. Andersen.
2	Søren Aabye Kierkegaard.
3	Niels Bohr.

Karen Blixen Museet Rungstedlund

1-4

Karen Blixen Museet, Rungstedlund/Karen Blixen Museum, Rungsted, north of Copenhagen.

Karen Blixen (1885-1962), kaldet Tanne, var datter af godsejer Wilhelm Dinesen og Ingeborg Westenholz. Dinesen købte i 1879 den gamle kro i Rungsted, Rungstedlund, hvor digteren Johannes Ewald boede fra 1773-75. Karen Blixen blev født på Rungstedlund, der igen blev hendes hjem, da hun i 1931 vendte tilbage til Danmark efter 17 år som farmer i Afrika. Hun boede på Rungstedlund til sin død og er begravet ved foden af Ewalds høj.

Karen Blixens gravsted/Karen Blixen's burial place and gravestone.

Ewalds Høj/Ewald's Hill.

Helligaandskirken/The Church Of The Holy Spirit

"Bebudelsen", 1897, udført af Joakim Skovgaard/"The Annunciation", 1897 by Joakim Skovgaard.

Kirken opførtes i midten af 1400-tallet, nedbrændte i 1728 og blev genopbygget 1730-32. Den var oprindeligt en del af det tilstødende Helligaandshus, opført ca. 1295 som hospital, og i 1469 omdannet til kloster af Christian 1. Helligaandshuset, i dag udstillingsbygning, er en af de ældste middelalderbygninger i København.
Efter Reformationen blev Helligaandsklostret evangelisk-luthersk sognekirke i 1537.

I 1813 blev teologen, filosoffen og forfatteren Søren Kierkegaard døbt i Helligaandkirken.
Kirkens marmordøbefont er udført af Bertel Thorvaldsen i 1822 og skænket til kirken i 1938.

Originally the church was a part of a monastery and after the Reformation changed into a Lutheran parish church in 1537.
In 1813 the Danish theologian and philosopher Søren Kierkegaard was christened in the church.
The marble baptismal font is executed by Bertel Thorvaldsen in 1822 and donated to the church in 1938.

Mindelunden i Ryvangen/Ryvang Memorial Park

1	Indgangen til Mindelunden/The entrance to the Memorial Park.
2	Pergolaen med 151 mindetavler for danskere der forsvandt under den tyske besættelse. De mindes hvert år den 5. maj. The pergola with 151 commemoration plaques for the Danes who disappeared during the 5 years of Nazi occupation is honoured every year on May 5th.
3-4	Henrettelsespladsen med bronzeafstøbninger af de oprindelige fyrretræspæle som de dødsdømte blev bundet til og skudt. The execution area where the Danish patriots were tied and shot.
5	De oprindelige fyrretræspæle, Frihedsmuseet.
6	Frihedsmuseet opr. Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945, Churchillparken. *The Museum of Danish Resistance during World War II*.
I Mindelunden står Axel Poulsens monument "For Danmark/Moderen med den dræbte søn".

Jean Nouvels koncerthus/DR Concert Hall

DR Koncerthuset i DR Byen i Ørestaden på Amager, der blev indviet 17. januar 2009, er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel (1945). Bygningen er markant med sin blå farveskærm, der på afstand kan signalere en afskærmet byggeplads og ikke et koncerthus. Den blå facade har om aftenen funktion som et stort lærred, på hvilket der projiceres billeder og tekst. Koncerthuset indeholder fire sale. I den store koncertsal er der plads til 1800 tilhørere. Med DR Byen er Danmarks Radios aktiviteter samlet på et sted. Udflytningen begyndte i 2006.
DR Concert Hall designed by the French architect Jean Nouvel (1945).

1-4

DR Byen i Ørestaden på Amager/The DR city.