Moegeltoender

Drop Down Menu

	Møgeltønder Kirke
	Drop Down Menu

Møgeltønder kirke har fra 1661-1970 hørt under Schackenborg og været en slotskirke og sognekirke, men i 1970 overgik kirken til selveje, hvilket vil sige, den blev en almindelig sognekirke. Under en omfattende restaurering i perioden 1970-1988 blev kirken ført tilbage til det udseende, som den havde i 1740.
Indtil Reformationen tilhørte kirken Ribebispen. Efter reformationen hørte kirken under Møgeltønder len og dermed først Møgeltønder Hus og senere barokslottet Schackenborg, der er bygget af Hans Schack mellem 1664-1667 på fundamenterne af det middelalderlige Møgeltønder Hus.

Den nuværende Møgeltønder Kirke er formentlig den 3. kirke på stedet. Det er sandsynligt, at den første kirke var en trækirke, hvilket dog ikke kan dokumenteres. Omkring år 1000 blev den første stenkirke bygget, herfra stammer den døroverligger, som ses indmuret i tårnet. Omkring år 1200 blev den første del af den nuværende kirke bygget.
Møgeltønder Kirke består af et romansk kor og skib med unggotiske øst- og vestforlængelser, sengotisk tårn, trappehus til pulpitur fra 1692 på skibets sydside, gravkapel fra 1763 på korets nordside og våbenhus fra 1898 ved korets sydside.
Kirkerummet domineres af den tysk-danske maler og konservator August Wilckens' (1870-1939) kalkmalerier og hårdhændede restaureringer af 1500-tals (ungrenæssance) kalkmalerierne på korets vægge og hvælv i perioden 1894-98. I korets østkappe ses Kongernes tilbedelse, i de øvrige hvælvkapper ses musicerende engle og rankeværk i hvilke Wilckens har malet portrætter af sig selv, Hans Schack og dennes søn Otto Didrik Schack. På gjordbuen ses en apostelrække fra omkring 1275.

I kirkeskibet er stolestader og pulpiturer til kirkegængerne.
Stolestaderne blev opsat fra 1554 og fremefter, og der findes også et stolestaderegister på plattysk, der angiver pladserne for 17 navngivne bønderkoner. Der var mange regler omkring siddepladserne i kirken. Mændene sad på sydsiden i skibet og kom ind af en sydlig dør, mens kvinderne sad i nordsiden af skibet og kom ind af en nordlig dør. I tiden 1692 til 1911 kunne man sikre sig en fast plads i kirken mod betaling.
I skibet findes der tre pulpiturer, et i vestenden fra 1578 med landets ældste intakte orgel fra 1679, et på nordvæggen fra 1691 afsmalnende mod øst til Schackenborgs stol fra 1692 med opgang i trappehuset.

1-2	Omkring år 1200 blev den første del af den nuværende kirke bygget.
3	Kirken blev indviet til de søfarendes helgen Skt. Nicolai. Det sengotisk tårn med det høje ottekantede pyramidespir tjente som sømærke ved besejlingen af Lister dyb mellem Sild og Rømø. Under en storm ved juletid år 1628 styrtede tårnet omkuld og ødelagde kirkens inventar. Et nyt tårn rejstes i løbet af et par år.
4-5	Sydsiden af kirken og kirkedøren.

1	Døroverliggeren der er indmuret i tårnet er fra den første stenkirke fra omkring år 1000.
2	Prædikestolen er i barokstil og fra 1694. I stolens felter ses engle holdende Arma Christi, der er Kristi marterredskaber, sværd, nagler og søjle. Prædikestolen bæres af vingeløse puttier. Efter Kristi opstandelse ses marterredskaberne som symboler for Jesu løskøbelse af menneskeheden.
3	Døbefonten fra omkring 1200 af granit er en romansk monolit, dvs. hugget ud af én sten.
4	Fontehimmel fra omkring 1660 i bruskbarok. Motiverne er evangelisterne, havfruer og figurer med marterredskaber. Øverst ses en fugl, der hakker sig i brystet så det bløder. Pelikanen, der hakker sig i brystet og og mader sine unger med eget blod ses i kirkekunsten i middelalderen og senere og symboliserer Gud, der ofrer sin søn for menneskeheden. Fuglen på fontehimlen ligner ikke en pelikan.

1	Orglet fra 1679 regnes for at være det ældste kirkeorgel i Danmark. Det er skænket af den første greve på Schackenborg Hans Schack (1609-1676).
2-4	Den sengotiske altertavle er fra omkring 1500. I midterfeltet ses Jesus på korset på Golgata. Omkring ham svæver engle, der holder kalke til at opsamle Jesu blod. I sidefløjene er de tolv apostle. I topstykket ses Kristi opstandelse og herover ses tetragrammet, de fire hebraiske tegn der står for Guds navn, JHVH, som i den hebraiske Bibel skrives med fire konsonanter.
5	Træfigur i korbuen af Skt. Nicolai fra slutningen af 1400-tallet.

1	Jomfru Mariafigur i korbuen fra slutningen af 1400-tallet.
2	Grevepulpituret fra 1692 også kaldet "Grevindens Stolbur".
3-4	Pulpitur fra 1691. Det var egnens borgere der finansierede pulpituret, og deres navne står skrevet under pulpiturets billeder.
4	Billedernes scener viser: 1. Mosebog, 4, Kain og Abel. Forrest ses Kain overfalde Abel og slå ham ihjel. I baggrunden ses Kain og Abel i færd med at bringe offergaver. Kain, der er agerdyrker ofrer korn, Abel, der er fårehyrde ofrer kød. Røgen fra Abels offerbål stiger lige op som tegn på at Gud tager mod offeret. Røgen fra Kain bål stiger ikke opad og er et tegn på at Gud ikke tager imod hans offer, og i vrede og misundelse herover dræber Kain sin bror. Det første mord i menneskets historie har fundet sted. Gud straffer Kains udåd, "Fredløs og flygtning skal du være på jorden!", sagde Herren til Kain samtidig med at han satte et mærke på Kain (Kainsmærke), for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel. Hvis Kain bliver offer for blodhævn, vil Gud hævne drabet syv gange. Kain og Abel er sønner af Adam og Eva. 1. Mosebog, 3, Syndefaldet og uddrivelsen af Paradis. Adam og Eva ses foran kundskabens træ, Eva står med et rødt æble i hånden. På træet ses slangen, fristeren. Til højre bagest ses uddrivelsen af Edens Have. 1. Mosebog, 1, Verdens skabelse.
5	Stolestader.

1	Stolestader.
2	På epitafiet over Georg Ursin, der var godsforvalter på Schackenborg står: "Stands, rejsende, og læs, hvad du ser indhugget i stenen i den nærstående væg. Gå derpå bort, og idet du sammenligner dette menneskelivs bedrageriske forløb med blomsternes levnedsløb, anstreng dig i alle måder på, at du må leve og dø så vel som muligt. GEORGIUS URSINUS afventer her legemets glorværdige genopstandelse".
3	Epitafium over en from mand: "Anno 1592 december 29 døde Pether Henricson udi Mogeltynder der hand var 127 aar gammel".
4	Kirkens lysekrone.
5	Kirkeskib.

1	Skibets træloft er bemalet af Johan og Sønnik Sønnichsen i 1740. Øverst ses Jesu på korset på Golgata. Den romerske soldat Longinus, stikker sit spyd i siden på ham. Ved korsets fod står Maria og disciplen Johannes. Til venstre for Longinus' hest ligger et kranium, en hovedskal - Golgata betyder hovedskalssted. Nederst ses Dommedag.
2	Dommedagsscene. Øverst ses Kristus med lysende glorie siddende på en sky. Fårene skilles fra bukkene. De frelste er hos Kristus og de fortabte i Helvede. Basunblæsende engle kalder de frelste til Gud. I Matthæus, 24, 30-31, står om Dommedag: "Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden."
3-5	August Wilckens' kalkmalerier og restaureringer.
6	Oprindelig Apostelrække fra omkring 1275.

1-2	Schackenborg Slot i Møgeltønder. I slotsporten ses prinseparrets monogram, et "M" for H.K.H. Prinsesse Marie og "J" for H.K.H. Prins Joachim. Gennem 11 generationer har slottet tilhørt familien Schack. Det sidste grevepar, lensgreve Hans Schack og lensgrevinde Karin Schack var barnløse og besluttede i 1978, at slottet skulle tilbage til kronen. I 1993 overtog Prins Joachim godset og i 2014 blev slottet solgt til "Schackenborg Fonden".
3-5	Schackenborg Slot og Møgeltønder Kirke i LEGOLAND.
6	Schackenborg Slot af blomsterkunstneren Johnny Haugaard, der i 2021 var initiativtageren til juleudstillingen på Schackenborg Slot. Se fotos fra Haugaards juleudstilling "Englen" i Aars i Vesthimmerland.

Gallehus, guldhornene

1-2

Guldhornene blev fremstillet i jernalderen, o. 400 e.Kr.

De var formentlig drikke- eller offerhorn. Når så meget guld blev ofret kan det måske skyldes, at i år 536-37 var solen og månen formørket i næsten et år, og heraf fulgte sult, pest og død. Formørkelsen skyldtes af jorden var blevet ramt af et gigantisk vulkanudbrud eller en astroide med en diameter på mindst 500 m. Denne viden havde mennesket i jernalderen ikke, hvorfor man ofrede til guderne for at vende deres vrede.

Der har gennem tiden været forskellige bud på hornenes anvendelse. Ifølge "De aureo cornu" (Om guldhornet), 1641, bog af historikeren Ole Worm (1588-1654), kunne det store guldhorn være en krigsbasun fra sagnkongen Frode Fredegods tid, hvis regeringstid var fredfyldt og moralen i top, f.eks. stjal ingen den guldring, kongen havde placeret ved vejen.

Det lange guldhorn blev fundet i 1639 af den unge kniplerske Kristine/Kirsten Svendsdatter i Gallehus nær Møgeltønder.

Kongen ejede det guld, der blev fundet i jorden, og således blev Christian 4. ejer af det først fundne guldhorn, og i findeløn gav han Kirsten et skørt. Guldhornet gav kongen videre til sin næstældste søn den udvalgte Prins Christian. Hornet blev omdannet til drikkehorn, det fik påsat en fod.

Det korte guldhorn blev fundet i 1734 af husmanden Erik Lassen. Hornet blev givet til Christian 6., findelønnen udgjorde 200 rigsdaler.

De originale guldhorn var udstillet på Det Kongelige Danske Kunstkammer ved Christiansborg fra 1734 til 1802 hvor de blev stjålet af guldsmed Niels Heidenreich og smeltet om. Heidenreich, der efter en anmeldelse i 1803 tilstod tyveriet af Danmarks største guldskat, blev idømt tugthus på livstid.
I 1859-61 lod Frederik 7. fremstille forgyldte sølvkopier af guldhornene til Oldnordisk Museum i København.

Frederik 7.'s kopier blev i 2007 stjålet, da de var udlånt til en særudstilling i Kongerns Jelling. Tyvene blev anholdt og kopierne fundet i byen Hovedgård nord for Horsens.

Kopier af guldhornene kan i dag ses på Nationalmuseet, dvs. Frederik 7.'s kopier og kopier fra 1979.

Der siges, at hvis et tredje guldhorn findes, så brænder Schackenborg.

Guldhornene i bronze, Museum Sønderjylland, Tønder. De oprindelige horn har formentlig været fremstillet af omsmeltede guldmønter fra det romersk-byzantinske rige, der var den mest anvendte guldkilde i Norden i denne del af jernalderen.

Guldhornene blev i 2022 skænket til Museum Sønderjylland af Janni Spies, enke efter Simon Spies (1921-1984) forretningsmand og stifter af rejsebureauet Spies Rejser. I 1970'erne havde Simon Spies i samarbejde med hofjuvelér E. Dragsted og rigsantikvar P.V. Glob fra Nationalmuseet iværksat en rekonstruktion i guld af hornene. Hornene er udstillet på Nationalmuseet. Simon Spies bestilte et sæt af guldhornene til sig selv, og de var frem til hans død udstillet i hans kontor i rejseselskabet.
Rekonstruktionen af det lange guldhorn blev skabt på baggrund af beskrivelse og afbildning i Ole Worms bog "De aureo cornu" (Om guldhornet), 1641. Det lille guldhorn blev rekonstrueret efter tegninger fra 1734 af arkivar J.R. Paulli.
Det lille eller korte horn mangler nederste del og har formentlig været det længste af guldhornene.

1	Kobberstik af det lille guldhorn, 1734, af Jonas Haas. Se bersærker på det lille guldhorn. Guldhornene er fremstillet i Skandinavien fordi lignende motiver og stilarter kan ses på bl.a. skandinaviske sværdskeder, smykker og beslag. Figurer på hornene hører især til i et fantasiunivers, så som en trehovedet figur, en hornet figur og et kentaurlignende fabeldyr. De dekorative elementer er sol, stjerner og snoet ornamentik.
2	Adam Oehlenschläger med et guldhorn, mosaikloft, Stærekassen, Det Kongelige Teater, København. Inspireret af tyveriet af guldhornene i 1802 skrev digteren og dramatikeren Adam Oehlenschläger samme år digtet "Guldhornene". "I som raver i blinde, Skal finde Et ældgammelt Minde, Der skal komme og svinde!"
3	Harald Slott-Møller, "Pigen, der finder guldhornet", 1906, Museum Sønderjylland.
4	Guldhornet overrækkes til Dronningen/Danmark, julemærket 1920.

Museum Sønderjylland, kunstmuseet i Tønder

1-3	Tønders vandtårn (opført 1902) eller Wegners møbeltårn indviet i 1995 af Dronning Ingrid som museum for møbelarkitekten Hans Wegner.
4	"To genier", 1915, af Edvard Weie.

"Nature morte", 1923, af Vilhelm Lundstrøm.

1	"Danserinde", 1918, af Harald Giersing.
2	"Nature morte", 1920, af Karl Isakson.
3	"Kold forårsdag", 1939, af Axel Bentzen.
4	"Vintersol", 1947, af Axel Bentzen.

1	Manglebrættet, der kendes tilbage til begyndelsen af 1600-tallet og anvendtes til slutningen af 1800-tallet, var et redskab anvendt til tøjrulning, dvs. til at glatte f.eks. duge og lagner. De nyvaskede tekstiler blev lagt om en manglestok (en rulle/rundstok), og med brættet rullede man stokken frem og tilbage. Rulningen foregik på et bord. Manglebrættet var ofte dekoreret med træskæringer og navnetræk og håndtaget kunne være udformet som en hest. Brættet kunne gives som kærestegave, f.eks. kunne en karl give et manglebræt til sin forlovede med hendes initialer indgraveret.
2	Maleri af Frederik 6. Billedet er fra Ballum Færgekro og blev malet i anledning af kongebesøget i 1832. "Her skuer du et dunkelt Billede af den Konge, der af Gud Herren blev givet sit Folk til Glæde sit Land til Velsignelse, Kong Frederik den VI. At hans Hjerte slog varmt og hans Öie var Blidt mærkede og saa vi da den Eiegode Besögte tilige med Arveprindsen F:C:Christian, denne Öe den 29. Juni 1832 og ærede dette Hus med sin Nærværelse. Mindet herom leve! Gud velsigne Dannemarks Konger og deres Slægt!!!" Øen der nævnes i billedteksten er Rømø.
3	"En Pige fra Dannevirke", af genre- og historiemaler Frederik Christian Lund (1826-1901). I 1864 udgav han farvelitografier, der skildrede danske nationaldragter fra 1800-tallet.
4	"En kone fra Romö", Frederik Christian Lund.

1	Kniplersken Lisette Dyhrberg (1838-1928) i døren til sit hus i Rørkær, hvor hun modtager en af sine elever. Foto o. 1925. Rørkær er beliggende lidt uden for Tønder.
2	Lisette Dyhrberg ved kniplebrættet, kultegning af H.P. Feddersen. På "Danmark på film", kan Lisette Dyrhberg ses kniple. Tre af hendes børn udvandrede til USA. Sønnen Laurits, der boede i Maine så Danmarksfilmen i en biografi i Portland, og blev dybt berørt over at se sin mor kniple.
3	"Kniplersken", 1893, af Frans Schwartz, Statens Museum for Kunst.
4	Tønderkniplinger. Kniplingshåndværket kom til Tønder i slutningen af 1500-tallet.

1	Glaserede fliser.
2	Hollandske fliser med fuglemotiver, o. 1650, har været anvendt i et hus i Emmerlev eller Højer.
3	Glaserede fliser, Vestslesvig, o. 1650.
4	Flise med hus, o. 1800, fra den nordtyske fabrik Kellinghusen.

1-2	Glaserede fliser.
3	Staffordshire porcelænshunde eller sømandens hunde. De blev placeret i vindueskarmen og så ud af vinduet, når manden var på havet, ved hans hjemkomst vendtes de om. Det er sagt om hundene, at anvendtes til at signalere "fri bane" til sømandskonens elsker. Porcelænshundene hjembragt fra England har været fornem pynt i mange danske sømandshjem siden 1800-tallet.
4-5	Fængselsceller fra Porthusfængslet.

1	Fængselscelle fra Porthusfængslet.
2-3	Vitrineskabe, 1790, rokoko. Skabene er fremstillet i Altona til Tønders borgmester og købmand Carsten Richtsen og stod i hans hus i Vestergade 9 (senere navngivet "Digegrevens Hus").
4	Kakkelovn med fajancekakler, slutn. 1700-tallet. Har stået på gården Gottesberg i Kleiseerkoog ved Niebüll.

Marsktårnet

Marsktårnet, indviet 2021, er beliggende ved Skærbæk i Sønderjylland. Det er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG), København.
Udsigtstårnet, der er 25 m højt, er vartegn for campingpladsen Marsk Camp.
Andre bygningsværker af Bjarke Ingels:
Tirpitz museum ved Blåvand.
Amager Bakke/CopenHill. Lejlighedsejendomme i Ørestad.
Kaktustårnene, Kalvebod Brygge, København.
FLUGT - Refugee Museum of Denmark.

Tøndermarsken

1-2

Sort Sol i Tøndermarsken. Flokke af stære der omkring solnedgang formørker solen når de samles for at overnatte i rørskoven i marskens vådområder. Kan ses om foråret og om efteråret.