Konge af Danmark og Norge. Den længst regerende
danske konge. Christian var den største
renæssancebygger
i skandinavisk historie.
Hans regeringstid var
præget af de europæiske konflikter, der
kulminerede i
Trediveårskrigen 1618-48.
Nederlaget i slaget ved byen Lutter am Barenberg
i Midttyskland i 1626 til den katolske feltherre
Tilly, blev begyndelsen til den nedgang og
krisestemning, der prægede resten af Kong Christian
4.'s
regeringstid.
Christian 4.'s Bibel
(kaldet Kongebibelen og Lutherbibelen), 1633. |
|
|
|
|
Ulrik Langen, Weekendavisen, 29.
september 2006, om Steffen Heibergs bog
"Christian 4. - en europæisk statsmand",
Gyldendal, 2006: "Christian fik 24 børn
med fem forskellige kvinder."
... "En lübecker, der kom for
skade at omtale Christian som
"Christen, den forhorede skælm"
under et værtshusbesøg, blev
henrettet for sin brøde, da det
kom kongen for øre." ...
"kongens ambitioner og drømme
"... "forestillingen om at blive
det protestantiske Europas
overhoved"... "Heiberg fremhæver
også, hvordan et aldrig
realiseret projekt fra 1620erne
for udformningen af Ny København
afspejlede Christians planer om
at gøre København til den
protestantiske verdens
hovedstad, et evangelisk Rom.
Desuden havde der i forbindelse
med Christians besøg i England
tilbage i 1606 svirret rygter
om, at Christian søgte at vinde
sin svogers, den engelske kong
James, støtte til sit kandidatur
som tysk-romersk kejser." ...
"Christian så sin egen rolle i
lyset af biblen. Som kristen
konge var han forpligtet til,
hvis det blev nødvendigt, at
ofre sit liv på linje med Kristi
offerdød for menneskets skyld.
På Christians vanvittigt flotte
kongekrone, som den odenseanske
guldsmed Didrik Fuiren [Fyring]
havde udført til Christians
kroning i 1596, ses - blandt
perler, diamanter, figurer og
krummelyrer - tre pelikaner, der
hakker sig selv i brystet for
med sit blod at nære sine unger.
Pelikanerne var et symbol på
kongens forpligtelse til med sit
blod at forsvare troen og sit
folk."... "I 1615 mødte
Christian den 17-årige Kirsten
[Munk] og forelskede sig i
hende. De blev gift efter hårde
forhandlinger med Kirstens mor,
Ellen Marsvin. For Christian var
Kirsten hans livs kærlighed, men
ægteskabet var ikke lykkeligt.
Christian behandlede hende
forfærdeligt, hvilket der ikke
var noget usædvanligt i. Men
Christians største fejl var nok,
at han ikke på noget tidspunkt
indså, at hans kærlighed til
Kirsten ikke var gengældt -
eller i det mindste ikke med
samme styrke som hans. Kirsten
Munks utroskab var nok en
konsekvens af dette. Det endte
med, at Kirsten i bogstaveligste
forstand satte kongen stolen for
døren. Hun ville ikke have mere
med ham at gøre, og fik i 1630
tilladelse til at rejse bort.
Christian og Kirsten så aldrig
hinanden igen. Forsmåelsen åd
sig dybt ind i Christian og
forbitrelsen over hendes
utroskab forværredes kun med
årene. De 18 spørgsmål til
Kirsten Munk, som Christian i
1632 nedskrev til brug i et
forhør over hende, taler deres
tydelige sprog. Det er jalousien
og selvpineriets
detaljefiksering, der formulerer
sig i vridende retoriske
spørgsmål om hendes gøren og
laden på givne tidspunkter." |
|
|
|
Den udvalgte Prins Christian (1603-1647)
var Christian 4.'s næstældste, men ældste overlevende søn, der som 5-årig i
1608 af Rigsrådet blev valgt som tronfølger. I 1626 fik han overdraget
regeringsmagten mens Kongen førte krig i Tyskland, men var ifølge sin
dominerende far en dårlig regent, der gjorde alt det forkerte, han levede et
udsvævende liv og valgte de forkerte elskerinder. Det Store Bilager (at
lægge bi = bryllup) blev betegnelsen for hans bryllup med Magdalena Sibylla
af Sachsen i 1634. De storslåede festligheder varede en uge og skulle
demonstrere, at Danmark-Norge trods den fejlslagne indblanding i Trediveårskrigen i
1625 stadig var en førende magt i Europa. Den udvalgte prins, hvis ægteskab
med Magdalena Sibylla var barnløst, døde året før sin far under en kurrejse
til Tyskland. Rigsrådet skulle nu vælge en ny tronfølger. |
"Den udvalgte
Prins Christian. Chr. IV's Søn,
1603-1647", Frederiksborg
Nationalhistorisk Museum. |
|
|
|
|
1 |
Christian 4. ved
Niels Kaas' dødsleje, fotografi af Carl Blochs
maleri fra 1880. Den 17-årige Christian får overrakt
nøglerne til det kongelige skatkammer af den døende
kansler Niels Kaas. |
2 |
"Christian IVs kroningstog 1596",
1887,
efter
Otto Baches
maleri. |
3 |
Kroningstog, af Karel van Mander. |
4 |
Christian 4. hos Tycho Brahe på Uranienborg på øen Hven, efter maleri fra 1831 af C.W. Eckersberg. |
|
|
|
1 |
Kongen inspicerer
arbejderne på Bremerholm, hvor Flådens
skibsværft var beliggende. |
2 |
"Kong Christian den Fjerde og Dronning Anna Catharine". |
3 |
Retsalen på Københavns Slot under Christian 4. |
4 |
Christian 4. som ringrider. |
|
|
|
1 |
Kobberstik af
Christian 4., omkr. 1615-20. |
2-3 |
Statue af Christian 4., Nyboder. |
4 |
Nyboder. |
|
|
|
|
1 |
Buste af Christian 4., Rosenborg Slot. |
2 |
Karel van Mander "Christian 4. i Trediveårskrigen, 1643", kopi fra o. 1900, Koldinghus. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Den syvaarige Eleonore troloves med Corfitz Ulfeld. |
2 |
Prinsesse Leonora og Corfitz Ulfeld. |
3 |
Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i Maribo Kloster", 1882, Statens Museum for Kunst. |
4 |
Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i
Blåtårn", 1891, Statens Museum for Kunst. I Blåtårn, det store tårn på Københavns Slot, sad Christian 4.'s datter fængslet i 22 år fra 1663-85 efter at være blevet arresteret og anklaget for at være medskyldig i sin mand Corfitz Ulfeldts forræderi. Det var i Blåtårn hun skrev sin selvbiografi "Jammers Minde". |
|
|
|
1 |
Christian 4., Slaget ved Listerdyb den 16. maj 1644, her blev den hollandske flåde fordrevet. |
2 |
Wilhelm
Marstrand, "Christian IV på
Trefoldigheden", 1866, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. |
Den 1. juli 1644 indledtes Søslaget på Kolberger Heide, farvandet mellem Kielerfjord og Femern, under ledelse af Christian 4. om bord på sit flagskib "Trefoldigheden". Det var under dette 10 timer lange søslag mellem den svenske og den danske flåde, at kongen blev såret og mistede synet på sit højre øje, og det var her "gotens hjelm og hjerne brast" (Johannes Ewald, "Kong Christian stod ved højen mast", 1779). Slaget endte med en kneben dansk sejr.
Reklamemærket er
frit efter Marstrands billede (ses når der klikkes på billedet). |
|
3 |
Wilhelm
Marstrand, "Christian IV på Trefoldigheden", Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke. |
4 |
Christian 4.s blodplettede tøj fra Slaget på Kolberger Heide 1. juli 1644, Rosenborg Slot. |
|
|
|
|
Christian 4. stil (nederlandsk
renæssancestil) -
se også
renæssance |
|
|
|
|
Christian 4. bygger
Rundetårn.
|
|
|
1-2 |
Rosenborg slot, Christians 4.'s sommerresidens,
der var færdigbygget i 1634. Kongen boede i slottets
nordende og Kirsten Munk i sydenden. På Rosenborg slot, i dag museum, huses
Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong
Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne, der
nu er kommet tilbage til Rosenborg fra
Christiansborg, hvor
Dronningens gobeliner af
Bjørn Nørgaard nu hænger.
Se fotos fra Rosenborg slot. |
|
3 |
Rundetårn og Trinitatis kirke.
Rundetårn, påbegyndt 1637, er kirketårn
og astronomisk observatorium. |
4 |
Kollegiet Regensen. |
5 |
Caritas springvandet på Gammel Torv i København,
1606, "springer" med gyldne æbler på regentens
fødselsdag. Figurgruppen symboliserer
næstekærlighed. |
6 |
"Christian 4. som bygherre", 2019, udført af den færøske kunstner Hans Pauli Olsen. Statuen foran Børsen viser Kongen på en sokkel bestående af Rundetårn vendt på hovedet og flankeret af Børsen og Rosenborgs omvendte tårnspir. |
|
|
|
1 |
Børsen, opført 1618-24, husede Københavns Fondsbørs til 1974. |
2 |
Holmens
Kirke, sømandskirke, indviet 1619. I kirken blev det nuværende
regentpar viet i 1967. |
3 |
Kongens
Bryghus. Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen i København huser i dag Kongernes Lapidarium. |
4 |
Frederiksborg Slot
i
Hillerød, opført 1600-20.
Slottet var oprindeligt
herregården Hillerødsholm, som kong Frederik 2. overtog i 1560
og udvidede med to lave runde tårne, den karyatidesmykkede port
og Herluf Trolle Tårnet (da herregården havde tilhørt Trolle).
Kong Christian 4. byggede hovedparten af det nuværende slot. I den
ydre slotsgård er en fontæne af Adrian de Vries, der er en kopi,
da den oprindelige blev taget af svenskerne i 1658. Slottet har
3 fløje, nordfløjen/kongefløjen, vestfløjen/kirkefløjen
med kirke og riddersal, og østfløjen/prinsessefløjen. I
1859 brændte slottet da en kakkelovn blev overophedet, og det
meste af interiøret blev ødelagt. Slottet blev genopført med
midler fra bl.a. brygger J.C. Jacobsen af arkitekt F. Meldahl. I
1878 blev slottet til nationalhistorisk museum.
Der har været kongelige vielser i Frederiksborg Slotskirke, senest i
1995, da det nu fraskilte par H.K.H. Prins Joachim og Alexandra Christina, Grevinde af
Frederiksborg
blev gift. Storkorsriddernes våbenskjolde er ophængt i
Slotskirken.
Se fotos af Frederiksborg Slot. |
|
|
Mariaaltertavlen i Christian 4.s bedekammer. Tavlen i sølv og ibenholt er angiveligt fra o. 1600-tallet, den har et mestermærke tilhørende den tyske guldsmed fra Augsburg Matthias Wallbaum (o. 1554-1632). Tavlens hovedfelt viser bebudelsesscenen, hvor englen Gabriel bebuder Jomfru Maria, at hun skal føde Guds søn. Øverst ses den velsignende Gud Fader i solgissel. Over Jomfru Marias hoved ses Helligåndsduen. I topfeltet herover ses Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af muscicerende engle.
Ved slotsbranden i 1859 led bedekammeret stor skade, det blev rekonstrueret og udsmykket med 22 motiver fra Jesu liv udført af Carl Bloch. |
|
5 |
Nyboder,
påbegyndt 1631, gule rækkehuse bygget til
sømænd i kongens flåde. Holberg,
Pontoppidan, H.C. Andersen (Hyldemor),
Kierkegaard m.fl. har skrevet om Nyboder, og i den sidste Scalarevy i 1930
sang Olga Svendsen Axel Andreasens vise "Nyboders pris":
"Fjerde Kristian med det ene øje, som ved masten stod i røg og damp,
tog det med komforten ej så nøje, i hans lave stuer er lidt
svamp,
men vi elsker dog de gule længer, hvor det grønne mos på taget
gror,
alle Holmens folk med hjertet hænger ved de gamle huse i
Nybo'er." ... "Skal den grå cementbeton fortrænge
Holmens gule by, næ, fy for fa'en". |
|
|
|
Christian 4.
ombyggede Koldinghus fra 1598-1603.
Christian havde fra han var barn haft kendskab
til Koldinghus, der var hoffets foretrukne residens i Jylland. Efter sin
kroning i 1596 begyndte han en større ombygning - en kirke, en
riddersal og
Kæmpetårnet
i
nordvesthjørnet, navngivet efter de
fire statuer af antikkens kæmper Hannibal, Hektor,
Scipio og Herkules, der stod i hjørnerne af tårnets flade tag. Kun
Herkulesstatuen er stadig eksisterende. Under Kæmpetårnet opførtes et
kapel
(der erstattede det kapel som Christian 3. havde
opført, og som blev beskadiget ved en brand i 1581). |
|
|
Koldinghus
efter
Inger og Johannes Exners
restaurering 1972-95. |
|
Udsnit af Dronningens
gobelin
Adelsvældet |
|
En såret Christian 4.
på det danske flagskib "Trefoldigheden"
under søslaget ved
Kolberger Heide 1644
mellem den svenske og den danske flåde.
Under slaget mistede kongen synet på sit højre øje.
|
|
|
|
|
|