1	Christian 4. ved Niels Kaas' dødsleje, fotografi af Carl Blochs maleri fra 1880. Den 17-årige Christian får overrakt nøglerne til det kongelige skatkammer af den døende kansler Niels Kaas.
2	"Christian IVs kroningstog 1596", 1887, efter Otto Baches maleri.
3	Kroningstog, af Karel van Mander.
4	Christian 4. hos Tycho Brahe på Uranienborg på øen Hven, efter maleri fra 1831 af C.W. Eckersberg.

1	Kongen inspicerer arbejderne på Bremerholm, hvor Flådens skibsværft var beliggende.
2	"Kong Christian den Fjerde og Dronning Anna Catharine".
3	Retsalen på Københavns Slot under Christian 4.
4	Christian 4. som ringrider.

1	Kobberstik af Christian 4., omkr. 1615-20.
2-3	Statue af Christian 4., Nyboder.
4	Nyboder.

1	Den syvaarige Eleonore troloves med Corfitz Ulfeld.
2	Prinsesse Leonora og Corfitz Ulfeld.
3	Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i Maribo Kloster", 1882, Statens Museum for Kunst.
4	Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i Blåtårn", 1891, Statens Museum for Kunst. I Blåtårn, det store tårn på Københavns Slot, sad Christian 4.'s datter fængslet i 22 år fra 1663-85 efter at være blevet arresteret og anklaget for at være medskyldig i sin mand Corfitz Ulfeldts forræderi. Det var i Blåtårn hun skrev sin selvbiografi "Jammers Minde".

1	Christian 4., Slaget ved Listerdyb den 16. maj 1644, her blev den hollandske flåde fordrevet.
2	Wilhelm Marstrand, "Christian IV på Trefoldigheden", 1866, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Den 1. juli 1644 indledtes Søslaget på Kolberger Heide, farvandet mellem Kielerfjord og Femern, under ledelse af Christian 4. om bord på sit flagskib "Trefoldigheden". Det var under dette 10 timer lange søslag mellem den svenske og den danske flåde, at kongen blev såret og mistede synet på sit højre øje, og det var her "gotens hjelm og hjerne brast" (Johannes Ewald, "Kong Christian stod ved højen mast", 1779). Slaget endte med en kneben dansk sejr. Reklamemærket er frit efter Marstrands billede (ses når der klikkes på billedet).
3	Wilhelm Marstrand, "Christian IV på Trefoldigheden", Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke.
4	Christian 4.s blodplettede tøj fra Slaget på Kolberger Heide 1. juli 1644, Rosenborg Slot.

1-2	Rosenborg slot, Christians 4.'s sommerresidens, der var færdigbygget i 1634. Kongen boede i slottets nordende og Kirsten Munk i sydenden. På Rosenborg slot, i dag museum, huses Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne, der nu er kommet tilbage til Rosenborg fra Christiansborg, hvor Dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard nu hænger. Se fotos fra Rosenborg slot.
3	Rundetårn og Trinitatis kirke. Rundetårn, påbegyndt 1637, er kirketårn og astronomisk observatorium.
4	Kollegiet Regensen.
5	Caritas springvandet på Gammel Torv i København, 1606, "springer" med gyldne æbler på regentens fødselsdag. Figurgruppen symboliserer næstekærlighed.
6	"Christian 4. som bygherre", 2019, udført af den færøske kunstner Hans Pauli Olsen. Statuen foran Børsen viser Kongen på en sokkel bestående af Rundetårn vendt på hovedet og flankeret af Børsen og Rosenborgs omvendte tårnspir.

1	Børsen, opført 1618-24, husede Københavns Fondsbørs til 1974.
2	Holmens Kirke, sømandskirke, indviet 1619. I kirken blev det nuværende regentpar viet i 1967.
3	Kongens Bryghus. Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen i København huser i dag Kongernes Lapidarium.
4	Frederiksborg Slot i Hillerød, opført 1600-20. Slottet var oprindeligt herregården Hillerødsholm, som kong Frederik 2. overtog i 1560 og udvidede med to lave runde tårne, den karyatidesmykkede port og Herluf Trolle Tårnet (da herregården havde tilhørt Trolle). Kong Christian 4. byggede hovedparten af det nuværende slot. I den ydre slotsgård er en fontæne af Adrian de Vries, der er en kopi, da den oprindelige blev taget af svenskerne i 1658. Slottet har 3 fløje, nordfløjen/kongefløjen, vestfløjen/kirkefløjen med kirke og riddersal, og østfløjen/prinsessefløjen. I 1859 brændte slottet da en kakkelovn blev overophedet, og det meste af interiøret blev ødelagt. Slottet blev genopført med midler fra bl.a. brygger J.C. Jacobsen af arkitekt F. Meldahl. I 1878 blev slottet til nationalhistorisk museum.  Der har været kongelige vielser i Frederiksborg Slotskirke, senest i 1995, da det nu fraskilte par H.K.H. Prins Joachim og Alexandra Christina, Grevinde af Frederiksborg blev gift. Storkorsriddernes våbenskjolde er ophængt i Slotskirken. Se fotos af Frederiksborg Slot. Mariaaltertavlen i Christian 4.s bedekammer. Tavlen i sølv og ibenholt er angiveligt fra o. 1600-tallet, den har et mestermærke tilhørende den tyske guldsmed fra Augsburg Matthias Wallbaum (o. 1554-1632). Tavlens hovedfelt viser bebudelsesscenen, hvor englen Gabriel bebuder Jomfru Maria, at hun skal føde Guds søn. Øverst ses den velsignende Gud Fader i solgissel. Over Jomfru Marias hoved ses Helligåndsduen. I topfeltet herover ses Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af muscicerende engle. Ved slotsbranden i 1859 led bedekammeret stor skade, det blev rekonstrueret og udsmykket med 22 motiver fra Jesu liv udført af Carl Bloch.
5	Nyboder, påbegyndt 1631, gule rækkehuse bygget til sømænd i kongens flåde. Holberg, Pontoppidan, H.C. Andersen (Hyldemor), Kierkegaard m.fl. har skrevet om Nyboder, og i den sidste Scalarevy i 1930 sang Olga Svendsen Axel Andreasens vise "Nyboders pris": "Fjerde Kristian med det ene øje, som ved masten stod i røg og damp, tog det med komforten ej så nøje, i hans lave stuer er lidt svamp, men vi elsker dog de gule længer, hvor det grønne mos på taget gror, alle Holmens folk med hjertet hænger ved de gamle huse i Nybo'er." ... "Skal den grå cementbeton fortrænge Holmens gule by, næ, fy for fa'en".