København/Copenhagen

Drop Down Menu

Drop Down Menu

Hack Kampmanns politigård
Copenhagen Central Police Station

Politigården i København, 1924. Bygningen er tegnet i nyklassicistisk stil af arkitekten Hack Kampmann. Da Kampmann døde i 1920 blev byggeriet overtaget af arkitekterne Holger Alfred Jacobsen, Hans Jørgen Kampmann og Aage Rafn. Sidstnævnte fik ideen til den runde gård bestående af doriske søjlepar og inspireret af Roms Pantheon. Mod gaden fremstår bygningen bombastisk og lukket.

The Copenhagen Central Police Station, 1924. Designed in Neoclassical style by the architect Hack Kampmann, who died in 1920. The building was completed by the architects Holger Alfred Jacobsen, Hans Jørgen Kampmann and Aage Rafn. The Dorian order colonnade was designed by Rafn, influenced by the Pantheon in Rome.

1-4

Gemini Residence, 2005, Havnestad (Bryggen), Islands Brygge. Arkitektkonkurrencen om omdannelsen af tidligere frøsiloer til beboelse blev vundet af den hollandske tegnestue MVRDV. Dens forslag gik ud på at bygge lejligheder uden på tårnene. Projekteringen var et samarbejde mellem MVRDV og Tegnestuen Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt. Frøsiloerne blev opført i 1965 og var i brug frem til 1992 hvor Dansk Sojakagefabrik lukkede. Til fabrikken hørte siloerne: Frøsilo (nu ejerlejligheder), Wennberg Silo (lejelejligheder) og Pressesilo (ejerlejligheder).
Bryggebroen, cykel- og gangbro, forbinder Islands Brygge med Fisketorvet.

Gemini Residence, 2005, Islands Brygge. The Dutch firm MVRDV transformed two former grain silos into the residential property Gemini Residence. The Danish architecture firm Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt was involved in the design of the building.
The bridge, Bryggebroen, is a bicycle and pedestrian bridge.

1-2	Wennbergsiloen, Islands Brygge 30, 2004, af arkitekt Tage Lyneborg. Wennbergsiloen/Islands Brygge 30, 2004, designed by the Danish architect Tage Lyneborg.
3	Havnestad på Islands Brygge.
4	Fisketorvet.

1-2	Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, stiftet 1742, har til formål at styrke videnskabens stilling i Danmark og at fremme tværvidenskabelig forståelse. H.M. Dronning Margrethe er protektor for Selskabet. Foran ses Dantesøjlen. The Danish Royal Society of Science, established 1742. The object of the society is to strengthen the natural sciences in Denmark and to promote interdisciplinary understanding. The Society's patron is HM Queen Margrethe II of Denmark.
3	Odd Fellow Palæet, (1751-1755), opr. det Berckentinske Palæ eller Schimmelmanns Palæ er beliggende i Frederiksstaden. Palæet er tegnet i rokokostil af den tyske arkitekt Johan Gottfried Rosenberg for gehejmeråd Christian August von Berckentin. I 1900 blev palæet købt af Odd Fellow Ordenen. Bygningen brændte i 1992 og blev genskabt. Odd Fellow Palace, designed in Rococo Style by the German architect Johan Gottfried Rosenberg. The palace was destroyed by fire in 1992 and has been restored.
4	Designmuseum Danmark i Bredgade. Danmarks specialmuseum for kunsthåndværk, kunstindustri og industriel design. I 1926 flyttede museet fra H.C. Andersens Boulevard og ind i det tidligere Kongelige Frederiks Hospital, opført 1752-57 af arkitekterne Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah. Bygningen blev omskabt til museum af arkitekterne Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen. Rumindretningen og belysningen stod henholdsvis Kaare Klint og Poul Henningsen for. Designmuseum Danmark in Bredgade. The former Frederiks Hospital, 1752-57, designed by the architects Nicolai Eigtved and Lauritz de Thurah, was converted into a museum by the architects Ivar Bentsen and Thorkild Henningsen. The museum's interior was designed by Kaare Klint (furnishing) and Poul Henningsen (lighting).
5	Huset i Bredgade hvor Søren Kierkegaard døde i 1855 beliggende ved det nuværende Designmuseum Danmark. Kierkegaards gravsted, Assistens Kirkegård i København. Marstrands karikaturer af Kierkegaard. The house where the Danish philosopher, writer and theologian Søren Kierkegaard died in 1855, situated next to Designmuseum Danmark in Bredgade. Kierkegaard is burid at Assistens cemetery in Copenhagen.

Rytterstatue af Kong Christian 10., Sankt Annæ Plads, udført af Einar Utzon-Frank. Statuen blev rejst i 1951 til minde om kongens daglige rideture gennem København under Besættelsen. kbhbilleder.dk.
Equestrian statue of King Christian X, Sankt Annæ Plads, executed by the Danish sculptor Einar Utzon-Frank. The statue was erected in memory of the king's custom of riding through the streets of Copenhagen during the German occupation of Denmark 1940-45. kbhbilleder.dk.

Franklin D. Roosevelt, buste på Sankt Annæ Plads udført af Jo Davidson i 1933. Indskriften lyder: "De Forenede Staters præsident 1933-45" og "Han kæmpede for verdens frihed".
Sankt Annæ Plads, portrait bust by Jo Davidson of Franklin D. Roosevelt, President of the United States 1933-1945. "He fought for freedom in the world".

Tysk-Fransk Reformert Kirke, opført i nederlandsk barokstil, 1688-89, på opfordring fra Christian 5.'s hustru Dronning Charlotte Amalie. Kirkens arkitekt var formentlig den hollandske arkitekt og billedhugger Hendrik Brokham. Under storbranden i København i 1728 blev det meste af kirkens inventar ødelagt, og det nuværende er fra omkring 1730. Den Reformerte Kirke er indrettet anderledes end den lutherske kirke. Prædikestolen, udført af Friedrich Ehbisch, er centralt placeret, forkyndelsen af Guds ord var det allervigtigste. Dekorationer så som malerier, fresker og skulpturer er distraherende elementer.

Den reformerte kirke adskiller sig fra folkekirken ved at bygge på de schweiziske reformatorer Ulrich Zwingli og Jean Calvins lære, der var inspireret af Martin Luthers kristendomsforståelse. I den reformerte kirke betragtes nadveren som et mindemåltid, i den evangelisk-lutherske kirke er Kristus nærværende i nadverens brød og vin, men ikke direkte Jesu legeme og blod, som i den romersk-katolske kirke og den ortodokse kirke, hvor man taler om transubstantiation som er den forvandling, der sker med brødet og vinen under messen, hvor det bliver til Kristi legeme og blod.

De franske protestanter (huguenotter) blev i 1685, med ophævelse af Nantesediktet, som havde givet dem religionsfrihed, forfulgt i deres hjemland og havde valget: "skik følge eller land fly".

At Danmark blev et af tilflugtslandene for de franske protestanter skyldtes ikke mindst Dronning Charlotte Amalie, der kom fra Hessen-Kassel i Tyskland og tilhørte den tyske calvinistiske kirke og ved sit ægteskab i 1667 med den daværende Kronprins Christian, senere Christian 5., fik ret til at udøve sin religion og gjorde en stor indsats for at hendes trosfæller i Tyskland, Holland og Frankrig skulle have den samme ret. Dronningens anstrengelser for sine trosfæller legaliserede religionen.

Dronning Charlotte Amalies søn, den senere Frederik 4., inviterede i 1719 franske protestanter, der efter flugten fra Frankrig havde slået sig ned i Brandenburg, til at bosætte sig i Fredericia, fordi de havde ry for at være pålidelige og arbejdsomme og derfor ville være en stor gevinst for den skrantende fæstningsby.

The German-French Reformed Church, Dutch Baroque Style, 1688-89. The architect of the church was presumably the Dutch architect and sculptor Hendrik Brokham. During the Copenhagen conflagration of 1728 most of the church furnishings perished, which is why almost all the present ones date from about 1730. The pulpit, carved by Friedrich Ehbisch, was central placed, the preaching of the word of God was the most essential. Decorations such as paintings, frescoes and sculptures were distracting elements.

The church was built at the request of Queen Charlotte Amalie of Denmark, the wife of King Christian V. The Queen came from Hesse-Cassel in Germany and belonged to the German Calvinistic church (after the French-born Jean Calvin (1509-1564) - the Swiss reformers, Jean Calvin and Ulrich Zwingli, were inspired by the German Martin Luther). The Reformed Religion was forbidden in Denmark, the Queens efforts for her co-religionist from Germany, the Netherlands and France legalized the religion. Many Huguenots (French Protestants) fled to surrounding Protestant countries.
Huguenots were forced into exile by religious persecution during the 16th to 18th centuries. Denmark became one of the safe havens for the Huguenots especially because of Queen Charlotte Amalie, and her son the later King Frederik IV who in 1719 invited French Protestants to seek refuge in Fredericia.

Vartov på hjørnet af Farvergade og Vester Voldgade bag Københavns Rådhus er en af Københavns ældste institutioner, oprindeligt fattighospital, fattighus, alderdomshjem og opfostringshus for faderløse børn.
Vartovs nuværende bygninger, der er opført i årene 1724-25, ejes af Grundvigsk Forum (tidl. Kirkeligt Samfund). N.F.S. Grundtvig var præst ved hospitalskirken fra 1839-72. Bygningerne huser i dag bl.a. Grundtvig-Akademiet og Grundtvig-Biblioteket.
Se portrætbuste af N.F.S. Grundtvig udført af Niels Skovgaard.
Ifl. Dansk Sprognævn stammer navnet Vartov fra den nedertyske imperativ ware-to, dvs. "pas på", "giv agt". Ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bd. 26, 1952, blev ware-to (varto) brugt som jagtråb når jægerne skulle underrettes om at de kunne vente løbende vildt.

Vartov is situated in the centre of the city, across from the Town Hall. Originally Vartov was an institution or hospital for poor elderly people and asylum for orphans. The present Vartov was built in the period 1724-25. The Danish poet, priest and politician N.F.S. Grundtvig (1783-1872) was priest at the Hospital Church from 1839-72.

1-3

Den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevskij kirke i Bredgade, 1881-83. Enkekejserinde Dagmar, der var datter af Kong Christian 9. og Dronning Louise, var samlingspunktet for den russiske emigrantkoloni i Danmark. Ved genbegravelsen af Kejserinde Dagmar af Rusland i september 2006 blev hendes båre kørt gennem København og gjorde blandt andet holdt foran Skt. Aleksander Nevskij kirken.

The Russian Orthodox St Aleksander Nevsky Church, Bredgade, 1881-83. The church was constructed at the instigation of the Russian Dowager Empress Maria Fedorovna (born Dagmar). She was the daughter of King Christian IX and Queen Louise. In September 2006 the reburial of Empress Dagmar of Russia, the mother of Russia's last tsar Nicholas III, took place in the Cathedral of Saints Peter and Paul in St. Petersburg (in 1928 she was buried in Roskilde Cathedral, Denmark). Her last wish was to be buried next to her husband, Tsar Alexander III. The coffin was brought from Roskilde to Copenhagen, where a horse carriage escorted by the Danish Royal Horse Guard brought the coffin through the streets of Copenhagen. The funeral procession halted at the Russian Orthodox Church before the remains of the Danish-born Princess was taken on board the Royal Danish Navy vessel Esbern Snare to be brought to Russia.

Det Ny Teater, opført 1908. Efter en gennemgående restaurering blev teatret i 1995 tildelt Europa Nostra prisen.

1-4

Nyboder
(1631-41), gule rækkehuse opført til sømænd i kongens flåde på foranledning af Christian 4.
Holberg, Pontoppidan, H.C. Andersen (Hyldemor), Kierkegaard m.fl. har skrevet om Nyboder, og i den sidste Scalarevy i 1930 sang Olga Svendsen Axel Andreasens vise "Nyboders pris".
Citat fra "Hyldemor": "Ja, disse romere og grækere," sagde den gamle mand, "de kaldte hende en dryade, men det forstår vi ikke; ude i Nyboder har de et bedre navn til hende, der kaldes hun: 'hyldemor', og det er nu hende, du skal passe på;"

Nyboder, yellow terraced houses, a residential area for ex-servicemen of the Royal Danish Navy first constructed in the 1630s, commissioned by King Christian IV.

"Nyboders pris"

Fjerde Kristian med det ene øje,
som ved masten stod i røg og damp,
tog det med komforten ej så nøje,
i hans lave stuer er lidt svamp,
men vi elsker dog de gule længer,
hvor det grønne mos på taget gror,
alle Holmens folk med hjertet hænger
ved de gamle huse i Nybo'er."
... "Skal den grå cementbeton fortrænge Holmens gule by, næ, fy
for fa'en".

1-4

Monument for Viceadmiral Edouard Suenson, født 13. april 1805, død 16. maj 1887. På skjoldet som løven bærer står "Helgoland, 9. maj 1864." På soklen er inskriptionen på henholdsvis venstre og højre side samt bagsiden: "Neustadtbugt, 21. juli 1850", "Kielerbugt, 16. august 1850" og "Dette mindesmærkes rejstes af taknemmelige medborgere 1889". Monumentet er udført i 1889 af billedhuggeren Theobald Stein.

Captain Edouard Suenson's Monument. Suenson (1805-1887) is known as the commander of the Danish North Sea squadron, which won the Battle of Heligoland in 1864. The monument was excuted by the Danish sculptor Theobald Stein.

Sankt Ansgars Kirke "Christo redemptori sacrum" (Indviet til Kristus Forløseren)
Saint Ansgar Cathedral "Christo redemptori sacrum" (consecrated to Christ the Redeemer)

Sankt Ansgars Kirke i Bredgade (Frederiksstaden). Domkirke for det katolske bispedømme i Danmark. Kirkebygningen, der er tegnet af den tyskfødte arkitekt G.F. Hetsch, blev opført i perioden 1840-42 som østrigsk gesandtskabskapel, hvor udenlandske gesandtskaber kunne praktisere deres katolske tro. Med religionsfriheden i 1849 blev der oprettet selvstændige katolske sogne med Skt. Ansgars Sogn som det første.
I 1865 blev kapellet omdøbt til Skt. Ansgars Kirke efter benediktinermunken Ansgar, Nordens apostel. Kirkens facade er inspireret af antikke kristne basilikaer. Murværket med røde sten med gule mønstermuringer minder om facader i middelalderlig norditaliensk arkitektur, og nicherne med statuer er inspireret af italiensk renæssancearkitektur. Kirkens klassicistiske præg ses i facaden og det enskibede kirkerum.
Glasmosaikvinduerne med helgenportrætter blev opsat i perioden 1885-94. Maria-alterets billede er udført af den østrigske maler Leopold Kupelwieser. Til højre for apsis, korresponderende med Maria-alteret ses et billede af Skt. Ansgar udført i 1855 af maleren Johannes Jensen. Apsisudsmykningen, 1864-65, er udført af den tyske kirkemaler Joseph Settegast. Under kuppelhvælvet ses Kristus i mandorla omgivet af sine apostle. Apsis' midterparti viser Jomfru Maria omgivet af helgener. Bispetronen ses centralt placeret i korbuen. Wiens våbenskjold, hvidt kors på rød baggrund, ses placeret over døren i korets højre side. Kirkens orgel (opr. tilhørende Sionskirken på Østerbro) blev opstillet i kirken i 1995. På døbefontens overdel står: "Qui Crediderit", der er en del af teksten fra Missionsbefalingen, Markus 16:16: "Qui crediderit et baptizatus fuerit, salvus erit" (Den som tror og bliver døbt skal blive frelst).

Saint Ansgar Cathedral, Bredgade. Roman Catholic Church and cathedral of the Catholic diocese of Copenhagen. The church, designed by the German born architect G.F. Hetsch, was built between 1840-42 as private chapel for members of the Austrian legation. In 1865 the chapel was dedicated to the Benedictine monk St Ansgar, The Apostle of the North (801-865). The church's facade is influenced by ancient Christian basilicas, the brickwork has similarities to mediaeval North Italian architecture, and the statue niches are influenced by the Italian Renaissance style. The text on the church front says: "Christo redemptori sacrum" (consecrated to Christ the Redeemer). The stained glass windows with portraits of saints were executed in 1885-94. The image above the Blessed Virgin Mary Altar is painted by the Austrian artist Leopold Kupelwieser. Corresponding with the Altar of Mary is a painting of St Ansgar, 1855, by the Danish artist Johannes Jensen. The apse decoration, 1864-65, is executed by the German church painter Joseph Settegast. Underneath the cupola vault is Christ in a mandorla flanked by his apostles. The central part of the apse shows the Virgin Mary surrounded by saints. Placed central in the choir arch is the bishop's throne. The coat-of-arms of Vienna, a white cross on red ground, is placed above the left side door of the choir. On the lid of the Baptismal Font stands: "Qui Crediderit", from the Great Commission of Mark 16:16: "Qui crediderit et baptizatus fuerit, salvus erit" (He who believes and is baptized will be saved).

1-2

Den Waagepetersenske Gård, Store Strandstræde 18, opført i nyklassicistisk stil i 1792-93, af arkitekten og bygmesteren Johan Martin Quist (1755-1818), der var elev af C.F. Harsdorff.
Store Strandstræde 18 er opkaldt efter hofvinhandler Christian Waagepetersen, der beboede førstesalen i 1820-30'erne.

"Musiksoirée hos Waagepetersen", 1834, af Wilhelm Marstrand, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Christian Waagepetersen (1787-1840) var hofvinhandler og kunstmæcen. Waagepetersens interesse for musik afspejlede sig i hans tre sønners navne, som var Mozart, Haydn og Beethoven, og han holdt hver uge koncerter i sit hjem, det nyklassicistiske palæ, i Store Strandstræde 18. På billedet ses centralt Waagepetersen med cello og hans søn Mozart med violin. "Music soirée in the House of *Waagepetersen"*, 1834, by Wilhelm Marstrand, The Museum of National History at Frederiksborg Castle. Christian Waagepetersen (1787-1840) was a Danish wine merchant and patron. His three sons were named after his favorite classical composers Mozart, Haydn and Beethoven, and every week he held concerts in his home in Store Strandstræde 18. Waagepetersen is seen centrally in the painting with a cello and next to him his son Mozart with a violin.	>>>
Maleri af Wilhelm Bendz, "Familien Waagepetersen", 1830, Statens Museum for Kunst. Painting by Wilhelm Bendz, "The Waagepetersen Family", 1830, Danish National Gallery,Copenhagen.

"En neapolitansk fisker lærer sin søn at spille på fløjte", 1859, af Otto Evens (1826-1895), Store Strandstræde.
"A Neapolitan fisherman teaches his son to play the flute", 1859, by Otto Evens (1826-1895), Store Strandstræde.

Nationalmuseet/The National Museum of Denmark

Solvognen blev fundet den 7. september 1902, da der blev pløjet for første gang i Trundholm Mose i Odsherrred, Vestsjælland. Den er fremstillet i ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr. Den elegante spiralornamentik, som pryder den gyldne solskive, afslører dens nordiske herkomst. Solvognen fremstår som det mest kendte af alle kunstværker fra bronzealderen. Den er blevet et symbol på hele forhistorien og forhistorisk religion. Solvognen antyder ældgamle myter og ritualer og har kastet lys over åndsliv og religion i vor fjerne fortid. Den røber forestillingen om, at solen på sin evige rejse blev trukket af en guddommelig hest. Vognen er ikke en del af trosforestillingen. Solbilledet og hesten er sat på hjul for i bronzealderens ritualer at kunne gengive solens bevægelse.
Solhesten, der trækker solen, indgår i Den Danske Kulturkanon. "Solvognen, ældste medlem af Kanon for Billedkunst. Fra Kulturkanonudvalgets udtalelse, januar 2006: "Solen som motiv går gennem kunsthistorien i kraft af menneskets religiøse forhold til lyset og ubetingede afhængighed af himmellegemet. Solen er tillige altid genstand for æstetisk fascination. Skulpturelt set er solvognen mesterlig præcis i sit spænd mellem det geometriske og det organiske. Hestens stiliserede krop, solens runde skive, forgyldt på den ene side, mørk på den anden. Fornem i formfornemmelse og detaljeringsgrad, ciselering, ornamentering. Som værk er Solvognen subtil. Den rummer kunstværkets gådefulde spring mellem det enkle og det komplekse".

The Chariot of the Sun was found on 7 September, 1901, when Trundholm Bog in Western Zealand was ploughed for the first time. It was made in the Early Bronze Age, c. 1350 BC. The delicate spiral decoration of the golden sun disc reveals its Nordic origin. The Chariot of the Sun holds a promiment position among prehistoric treasures of art. It has become am emblem of antiquity and prehistoric religion. The Chariot of the Sun hints at ancient myths and rituals and throws light on the spiritual life of a religion in our distant past. It illustrates the belief that the sun on its eternal journey was pulled by a divine horse. The carriage was not part of this notion. The sun image and the horse were placed on wheels in order to demonstrate the movement of the sun in Bronze Age rites. The Chariot of the Sun is represented in The Canon of Danish Art and Culture.

1-3

Nationalmuseet på Frederiksholms Kanal er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og en institution under Kulturministeriet. På museet kan opleves kultur fra oldtid til nutid. Beskrivelserne nedenfor er citeret fra Nationalmuseets beskrivelser af genstanden.

The National Museum of Denmark, Frederiksholms Kanal, the country's largest museum of cultural history. The descriptions below are from The National Museum's descriptions of the objects.

1	Relief af Mouritz Mackeprang, (1869-1959), dansk historiker, der fra 1922-1938 var direktør for Nationalmuseet. Relief showing Mouritz Mackeprang* (1869-1959), Danish historian and the director of The National Museum from 1922-1938.*
2	Museumsdirektør Mouritz Mackeprang taler med Christian 10. og den finske præsident Lauri Kristian Relander, statsbesøg, 1926.
3	Egtvedpigen og Skrydstruppigen. Satiretegning af Valdemar Møller for Politiken, 11.09.1935. Undertekst: "Egtvedpigen: - Ved Odin og Tor! At gaa med Guldpapillotter i hendes Alder! At hun ikke skammer sig!!" Den 3000 år gamle bronzealderkvinde (omkr. 1300 f.Kr.), som i 1935 blev gravet ud ved Skrydstrup i Sønderjylland, har håret sat op med guldspiraler. Egtvedpigen, 1370 f.Kr., blev fundet i 1921 af husmand Peter Platz i gravhøjen Storhøj ved Egtved vest for Vejle.

1-2

Skt. Jørgen og Dragen. "Den kristne ridder Skt. Georg (Jørgen) overvinder dragen, der er et symbol på al verdens ondskab. Figurgruppen stod oprindelig på en ca. 3 m. høj sokkel foran østvinduet i nordre sideskib til Husum kirke i Sydslesvig, nedrevet i 1807. Figurgruppen er skåret o. 1520 af Hans Brüggemann, der skar det kanoniserede Bordesholmalter.

The Christian knight St George defeats the Dragon, the symbol of all evil. The figure originally stood on a tall plinth about 3 m. high in front of the east window of the north aisle in Husum church, [Schleswig]; the church was demolished in 1807. The group was carved c. 1520 by Hans Brüggemann.

Danske runesten er hovedsageligt fra Vikingetiden, de var gravmonumenter med en kortfattet indskrift. Runealfabetet den yngre futhark med 16 tegn blev anvendt og havde været i brug siden 800 f.Kr. Se Jelling monumenterne.

Danish runic stones mainly dates back to the Viking Age. They were funeral monuments with short inscriptions. The runic alphabet Younger Futhark was used, it consists of 16 characters, and was in use from c. AD 800.

Døbefont af Gotlandsk kalksten. Blandt den gotlandske stenhuggerkunst fra 1100- og 1200-årene finder man en række fornemme døbefonte. Der er dog også tale om en seriefremstilling af fonte bl.a. som denne type, der kendes i stort tal fra hele Østersøområdet. 1225-50. Skt. Olai kirke i Hjørring.

Baptismal font of Limestone from Gotland. Imported from Gotland, where there was a large font industry in the Middle Ages. Numerous fonts of this type were exported to the countries around the Baltic Sea. 1225-1250. St Olai Church, Hjørring.

Andagtsbillede i legemsstørrelse af den bundne Kristus ved marterpælen. De oprindelige farver anes enkelte steder under den nyere bemaling. Udført i det nordvestlige Tyskland o. 1500. Volstrup kirke, Jylland.

Life-size devotional sculpture of Christ bound to the scourging post. In a few places the original colours are preserved under newer painting. Made in Northwest Germany c. 1500. Volstrup Church, Jutland.

Alabastskulptur af Maria med sin døde søn på skødet, en såkaldt pietà. Motivet er et udtryk for senmiddelalderens Mariadyrkelse og fordybelse i Jesu Lidelser. Skulpturen er udført i Lübeck o. 1425. Sdr. Alslev kirke, Falster.

Alabaster sculpture of the Virgin Mary with her dead Son, a so called pietà. The subject reflects the late medieval cult of the Virgin Mary and the concentration on the sufferings of Christ. Made in Lübeck c. 1425. Sdr. Alslev Church, Falster.

Åby-krucifikset. Krucifiks af træ beslået med forgyldte kobberplader. Den kronede majestætiske Kristus kendes kun fra Vesteuropa og Skandinavien. Figuren, der mangler sit oprindelige korstræ, er formodentlig vort ældste stykke kirkeinventar. 1050-1100. Åby kirke ved Århus. Se krucifikset i museumskirken på Hjerl Hedes Frilandsmuseum. Se fotos fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum.

The Åby crucifix. Wooden crucifix covered with gilt copper plates. The crowned Christ in majesty is known only from western Europe and Scandinavia. The figure, which is missing its original cross, is probably the oldest piece of church furniture in Denmark. 1050-1100. Åby Church near Aarhus.

1-2

Altertavlens midterfelt: Midterfeltet udfyldes af en typisk dommedagsscene. Kristus troner som verdens dommer, mens Maria og Johannes Døberen beder for menneskene. Ærkeenglen Mikael i forgrunden vejer sjælene på en, nu forsvundet, skålvægt. tv. himmelborgen, th. helvede. I fløjene står Jesu tolv apostle. Midterfeltet fra o. 1525 er tilskrevet den lybske billedskærer Benedikt Dreyer, mens apostelfigurerne i fløjene er fra o. 1500. Briket kirke, Lolland.
På fodstykket holder to engle et klæde med Jesu ansigtstræk, den såkaldte "Veronikas svededug". Se Jesu ligklæde.

In the centre is a typical depiction of Judgment Day. Christ is enthroned as Judge, while Virgin Mary and John the Baptist kneel in prayer for mankind. The Archangel Michael is weighing souls on a pair of scales (now lost). To the left, Heaven, to the right, Hell. There are figures of the 12 Apostles on the wings. The Judgment scene is attributed to Benedikt Dreyer from Lübeck, ca. 1525, while the Apostles on the wings are from ca. 1500. Birket Church, Lolland.
On the predella two angles hold a veil - the so-called Veronica - with an image of Christ. See the Shroud of Turin.

Hovedfeltets motiv er Maria der står som Himmelens dronning på halvmånen, omgivet af en krans af apostle. En lille figur af Gud selv velsigner hende øverst i kransen, men en profet fra Det gamle Testamente sidder under hendes fødder. Til hver side knæler en biskop og en fornem kvinde i bøn til Maria, sandsynligvis tavlens givere. Sidefløjene indeholder 12 figurer af helgener og helgeninder. Tavlen er udført i Nordtyskland i 1518.

The main subject is the Virgin Mary depicted as the Queen of Heaven on a crescent encircled by a garland of Apostles. God himself appears at the top of the wreath as a small figure, blessing Mary, while an Old Testament prophet sits at her feet. A bishop and a noblewoman kneel in prayer on either side, probably the donors. The wings have 12 figures of saints. The altarpiece was made i North Germany in 1518, but its exact provenance is unknown.

Alterbordsforside har udsmykning på begge sider, antagelig for at kunne vendes, ligesom altertavlerne kunne åbnes og lukkes. Den oprindelige forside viser Gud med sin korsfæstede søn mellem Skt. Laurentius og Skt. Cyriacus. Bagsiden er malet efterligning af stof. O. 1525. Boeslunde kirke, Sjælland.
Altar frontal, decorated on both sides and probably intended to be reversable to provide alternation similar to that of altarpieces. The front depicts God with his dead Son between St. Lawrence and St. Cyriacus. The back is a painted imitation of a textile. C. 1525. Boeslunde Church, Zealand.

Tavle med tre sæt fløje i 3. stand viser tavlen malerier af de fire kirkefædre Gregor, Augustin, Ambrosius og Hieronymus. I 2. stand skildrer otte store, velbevarede malerier Jesu lidelseshistorie. I feststilling, 1. stand, prydes tavlen af talrige udskårne figurer. I midten fremviser Gud sin døde søn, med kirkefaderen Augustinus og dennes moder Skt. Monica på hver side. I fløjene står figurer af apostlene Peter og Andreas samt de "fjorten nødhjælpere", en gruppe helgener, som i 1400-årene blev regnet for særlig gode beskyttere mod sygdom og død. Tavlen er udført i Nordtyskland i 1511. Den stammer fra Fåborg Helligåndsklosters kirke, som i 1539 efter Reformationen blev byens sognekirke.

Altarpiece with three wings. In its closed, third position, it shows paintings of the four Latin Church Fathers, Gregory, Augustine, Ambrose and Jerome. In its second position eight large and well-preserved paintings depict the Passion. In its open, first position, for major feast-days the altarpiece is decorated with several carved figures. In the centre God holds his dead Son, flanked by St Augustine and his mother St Monica. In the wings are St Peter and St Andrew and the group of saints which in the late Middle Ages were called the "Fourteen Intercessors" and were regarded as those most powerful in helping the sick and dying. The altarpiece was made i North Germany in 1511. It comes from the former church of the Hospital of the Holy Spirit in Fåborg, which was used as a parish church from 1539.

Fløjaltertavler, 14-1500-årenes altertavler var store skabe med op til tre par låger, som kunne åbnes og lukkes i takt med kirkeårets gang. På Kirkens største festdage stod tavlerne i 1. stand. De var helt åbne, så de inderste, udskårne figurer var synlige. Hvis tavlerne havde mere end et sæt fløje, kunne de inderste fløje lukkes til uden at tavlen ændrede bredde. Så viste der sig en ny, gerne malet fortælling. I denne 2. stand stod tavlerne på almindelige søn- og helligdage. Når de yderste sæt låger på tavler med en eller to sæt fløje blev lukket, fik tavlen kun halv bredde. Det var tavlernes hverdagsstilling, 3. stand. Fløjaltertavlernes var sandsynligvis en videreudvikling af udskårne og malede relikvieskabe, der i 1300-årene blev brugt som alterprydelse.
Tavle med et sæt fløje. I midterskabet en såkaldet "pietà", hvor Maria holder sin døde søn frem for sig. På hver side knæler en engel med Jesu lidelsesredskaber: kors, nagler, marterpæl og svøbe. Fløjene har rester af portrætter af Kong Christian 1. (1448-81) og Dronning Dorothea i enkedragt, med Skt. Bartolomæus og Skt. Johannes som forbedere. Kongeparrets våbenskjolde genfindes på brystet af midterfeltets knælende engle. I indskriften på fodstykket beder kongeparret: "Jhesus Christus Marien Sone vorbarme di unser". På fløjenes ydersider malerier af Skt. Sebastian og Skt. Georg. Tavlen er udført i Dronningens enketid 1481-95, antagelig i den lybske billedskærer Bernt Notkes værksted. Det oprindelige hjemsted er uvist. I 1640 kom den til den nybyggede Thurø kirke ved Svendborg.

Altarpieces with wings. The altarpieces of the 15th and 16th century were large closets with up to three pairs of wings (triptychs had one pair of wings, polyptychs two pairs). The wings were closed and opened according to the ecclesiastical calendar. On major feast-days the altarpieces stood in their first position. They were open to show the innermost, carved figures. If the altarpiece was a polyptych, the inner wings could be closed to reveal a new, painted scene. The width of the altarpiece remained the same. This second position was used on ordinary Sundays and minor feast-days. When the outer wings were closed too, the altarpiece was reduced to half its full width. This was the position for weekdays. The triptychs and polyptychs probably represent a development from carved and painted cupboards containing relics, used as altarpieces in the 14th century.
Triptych with a pietà - the Virgin Mary holding her dead son - in the centre. On each side an angel is kneeling with instruments of the Passion: cross, nails, pillar and whip. The wings have the remains of portraits of King Christian I (1448-81) and Queen Dorothea in her widow's gown, with St. Bartholomew and St. John as intercessors. The coats-of-arms of the royal couple are found on the breasts of the kneeling angels in the central part. In the inscription on the base the royal couple prays: "Jesus Christ, Son of Mary, have mercy on us." On the outer side of the wings there are paintings of Sts Sebastian and George. The altarpiece was made during the widowhood of the Queen (1481-95), probably in the workshop of Bernt Notke in Lübeck. In 1640 it was brought to a newly built church on the island of Thurø near Svendborg, but its orginal provenance is unknown.

Trefløjet altertavle af alabast med syv relieffer. Enkeltfigurerne er Johannes Døberen og Johannes Evangelisten. I midten gengives fem af Marias syv glæder: Bebudelsen, Kristi Fødsel, Fremstillingen i Templet, Kristi Opstandelse, Kristi Himmelfart og Marias Himmelkroning. Tavlen er udført o. 1415 i Nottingham-området i England. Munkathverå kirke, Island.
Jomfru Maria indtog en særstilling blandt kirkens mange hellige mænd og kvinder. Hun var den kvinde, som Gud valgte til at føde Jesus. Ved sin død blev hun optaget i Himlen, og Jesus kronede hende selv som dens dronning. Maria forstod og bad for alle syndige mennesker, og hun udnyttede gerne sin indflydelse som mor til at gå i forbøn hos Jesus. Hver eneste kirke havde sit Maria-alter, og mange kirker og klostre var indviet til hende. I senmiddelalderen var der en tendens til at gøre Maria til guddommelig på linie med Fader, Søn og Helligånd.

Winged altarpiece of alabaster comprising seven reliefs. The figures are John the Baptist and John the Evangelist. Between them are representations of the Annunciation, the Nativity, the Resurrection and Ascension of Christ and the Coronation of the Virgin. The altarpiece was made c. 1425 in Nottingham, England. Munkathverå Church in Iceland.
The Virgin Mary held a special position among the holy men and women of the church. She was the woman whom God had chosen as the Mother of his Son. On her death she was taken to Heaven and Jesus himself crowned her as Queen of Heaven. Mary understood and prayed for all sinful human beings and used her influence as mother to intercede with Jesus. Each church had its altar to the Virgin Mary and many churches and monastreries were dedicated to her. In the late Middle Ages there was a tendency to regard Mary as a deity on a par with the Father, the Son and the Holy Spirit.

Centralt i tavlen står Jomfru Maria som Himmeldronning med månen under sine fødder omgivet af solstråler og musicerende engle. Omkring hende er relieffer i to rækker. Den nederste serie af helgenfigurer forestiller de tolv apostle samt yderst på hver fløj helgenerne Skt. Olav (tv. med ølbowle, stående på et uhyre med menneskehoved) og Skt. Jørgen (th. i kamp med dragen). Den øverste serie relieffer illustrerer Marias barndomshistorie.

Centrally placed is Virgin Mary, she is shown as the Queen of Heaven with the moon under her feet, surrounded by sunbeams and angels making music. To either side of her there are two sequences of reliefs. The lower sequence consists of 14 saints, the twelve Apostles and to the far left St Olaf with a beerbowl and originally and axe, to far right St George and the Dragon. The upper sequence of reliefs show scenes from the life of Mary.

Marias Familie. Bibelen fortalte ikke meget om Marias baggrund og familie. Men i oldkristne skrifter kunne man læse om det gamle, barnløse ægtepar Anna og Joachim, som ved Guds hjælp blev forældre til Maria. Et yndet motiv i 14-1500-årenes billedkunst var Anna "selvtredje", dvs. med datteren Maria og barnebarnet Jesus. I middelalderen blev historierne udbygget, så de fortalte om Annas tre ægteskaber og hendes store "hellige familie".
Anna selvtredje figurer fra o. 1500. Vonsbek kirke, Jylland. Anna Selvtredje-motivet er en fremstilling af den hellige Anna med sin datter jomfru Maria og Jesusbarnet, motivet er opstået i 1300-tallet. Selvtredje = 2+1.

The Virgin Mary's family. The Bible does not tell us much of the Virgin Mary's background and family. But writings from Early Christianity tell of the childless couple Anna and Joachim, who with the help of God became Mary's parents. A popular subject in the religious art of the 15th-16th centuries was St. Anne with Madonna and Child. In the Middle Ages the story was enlarged upon, to tell of Anna's three marriages and her wider "Holy Family".
St Anne with the Virgin Mary and Child, ca. 1500. Vonsbek Church, Jutland. The motif "St Anne Selfthird" - The Virgin Mary with the Infant Jesus and Saint Anne (the Virgin's mother) arose in the 14th century.

Alterbordsforside/antemensale, ca. 1325, der har prydet højalteret i cistercienserklostret i Løgum. Centralt ses Kristus som Verdensdommer og i sidefelterne scener fra Jomfru Marias liv og død.
The antemensale, about 1325, once embellished the high altar of the Cistercian church af Løgum Abbey. The central panel depicts Christs ad Judge, on the 12 subsidiary panels are scenes from the life and death of the Virgin Mary.

Korbuekrucifikset skildrer Kristus som et torteret, makabert lig, "smertensmanden". Sådanne lidelseskrucifikser kom frem i de urolige og pesthærgede 1300-år. Krucifikset består af en Kristusfigur fra o. 1350 på et lidt ældre kors. Elmelunde kirke, Møn.

The rood crucifix depicts Christ as a tormented corpse, "the Man of Pain". This type of crucifix appeared in the troubled and plague-sticken 14th century. The crucifix consists of a figure of Christ from c. 1350 on a slightly older cross. Elmelunde Church, the Island of Møn.

Hornebogen er et evangeliehåndskrift med pragtfulde initialer og helsidesmalerier udført ca. 1225. Bogbindet er fra ca. 1325, men sammensat af ældre dele, således korsfæstelsesgruppen af hvalrostand fra ca. 1250. Bindet viser prøver på guldsmedens tekniske virkemidler. Bundfladen er dækket af sølvfiligran, medaillonerne presset i forme; og rammens hjørnefelter, hvoraf kun et er bevaret, har været støbt og ciseleret. Mellem de indfattede halvædelsten og bjergkrystaller er anbragt små graverede sølvplader med gennemsigtig (translucid) emalje. Bogen har oprindelig tilhørt en kirkelig stiftelse. Efter Reformationen har den en tid tilhørt Mette Rosenkrantz til Vallø, og først 1646 kom den til Horne kirke. Ca. 1225 og 1325. Horne kirke på Fyn.

The book from Horne. Gospel manuscript with magnificently illuminated initials and full-page illuminations executed about 1225. The cover dates from about 1325, but parts of it are earlier, for example the Crucifixion group of walrus ivory from c. 1250. It presents samples of the skilful techniques employed by silversmiths. The bottom is overlaid with silver filigree, medallions pressed into forms, and the corners of the frame - only one is preserved - have been cast and chased. Between the mounted semi-precious stones and rock-crystals are little silver mounts with translucid enamel. The book was originally the property of a religious order. After the Reformation it came into the possession of Mette Rosenkrantz of Vallø Manor, and not until 1656 did it become the property of Horne Chruch. About 1225 and 1325. Horne Church in Funen.

2-3

Hoveder til bispestave af elfenben og bispestave. Stavhovedet til venstre: Bispe- eller abbedstav. I det runde felt foroven ses Jomfru Maria med Barnet samt to tilbedende figurer. Herunder Maria Magdalena. På den anden side øverst: Skt. Peter og en bispehelgen, nederst: en abbed. Sandsynligvis fransk arbejde. 1300-1350. Odense Skt. Knuds kloster. Stavhovedet til højre: Abbedstav. Det runde felt har på den ene side en bispefigur, på den anden et planteornament. Spor af rød farve og forgyldning. Måske dansk arbejde. 1250-1300. Løgumkloster i Sønderjylland.

Crosier-heads of Ivory and crosiers. To the left: Pastoral staff of a bishop or abbot. In the crook above can be seen the Virgin and Child with two worshipping figures, and beneath this Mary Magdalene. On the other side above: St Peter and a bishop saint, below: an abbot. probably French. 1300-1350. St Canute's Abbey, Odense.

Drikkehorn med forgyldte bronzebeslag og nyere beslag af messing. Kunstkammeret før 1737, ca. 1500.

Drinking horn with gilded bronze mounts and more recent brass mounts. Royal Art Collection before 1737, c. 1500.

Kakkelovnsbuste af Napoleon, 1904/Bust of Napoleon, 1904.

"Portræt af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen", kopi efter maleri af Eckersberg.

"Portrait of the sculptor Bertel Thorvaldsen", copy after Eckersberg's painting.

Wenzel Tornøe, "En lille dreng skal i bad", 1873/"Little Boy at Bathtime", 1873.

I Københavns opland havde bønderne specialiseret sig i bestemte varegrupper, som de solgte på torvene i København - Gammeltorv med Valbykonerne, Gammel Strand med skovserkonerne og Amagertorv med Amagerkonerne.

The farmers from the area surrounding Copenhagen specialised in certain kinds of produce, which they sold at Copenhagen's markets - Valby peasant women at Gammeltorv Market, Skovshoved fishwives at Gammel Strand and Amager peasant women at Amagertorv Market.

1	Christian 7.
2	Frederik 6.
3	En borgerlig dagligstue. A Bourgeois Salon.

1	Hanløve mellem små planter. Mosaik. Syrien 500-600 e.Kr. Lion among small plants. Mosaic. Syria AD 500-600.
2	Adam, det første menneske, med helgenglorie på en trone i Paradis. Højre hånd er løftet i velsignelsesgestus. Mosaik. Syrien, 500-600 e.Kr. Adam, enthroned in Paradise, with a halo around his head. His right hand makes a gesture of blessing. Mosaic. Syria AD 500-600.
3	Sværd fra 1000-1400-tallet/Swords from 11th-15th centuries.
4	Teskrin af skildpadde. Koloreret og monteret af Kamma Rahbek (1775-1829), gift med Knud Lyne Rahbek. Deres hjem i Bakkehuset på Frederiksberg var et samlingssted for mange af tidens kunstnere. Tortoiseshell tea caddy decorated by Kamma Rahbek (1775-1829), Danish artist and salonist.
5	Skolestue. Til venstre katederet, som læreren stod eller sad ved. Eleverne sad ved pulte, dvs. et bord med en fastmonteret bænk, hvor der almindeligvis kunne sidde to elever ved siden af hinanden. Oftest var bænkens ryglæn et bræt i hele bænkens længde, her er separate ryglæn. På bordet ligger små tavler og på hver tavle ligger en griffel (tynd stang af blød skiffer), som eleven kunne skrive på tavlen med. Under pulten er plads til opbevaring. Skolestuen blev varmet op af en kakkelovn.